2-landskampen i Kiel.
Normalt afholder vi en 3-landskamp hvert år, men der var sket en fejl hos svenskerne, så invitationen var strandet hos modtageren. Derfor vidste klubberne ikke, at de var inviteret og dukkede ikke op.
Sidste år vandt Danmark, det gjorde vi også næsten i år. Jeg beklager kvaliteten i skemaet her under, men sådan kommer det til at se ud, når det ændres fra en pdf-fil til en jpg-fil, som jeg skal bruge her.
Sidste år vandt Danmark, det gjorde vi også næsten i år. Jeg beklager kvaliteten i skemaet her under, men sådan kommer det til at se ud, når det ændres fra en pdf-fil til en jpg-fil, som jeg skal bruge her.
Sådan endte landskampen. Fra venstre mod højre kan man først se hvilket land, planten tilhører. Det nummer, den er blevet indregistreret med, Slægtsnavnet og artsnavnet i de næste kolonner. Et K står for kulturmedalje, som er en anerkendelse til dyrkeren for at få så stor og flot en plante. Et tomt felt betyder, at det er planten, der har fået medaljen for dens egenskaber.
Så kommer ejeren, det klonnavn, som planten er registreret med, og derefter hvor mange dommere, der indgår i bedømmelsen. De næste mange tal er de enkelte bedømmelser, de 8 dommere har afgivet til hver plante. Hvilke dommere fra de to lande, der har givet bedømmelserne, kan man ikke se, men der er fire dommere fra hvert land. Så kommer igen antal dommere i bedømmelsen, det samlede pointtal fra de 8 dommere, og så er der en fejl i det sidste tal. Det er det gennemsnit, hver plante har fået af de 8 dommere, men det er blevet tidoblet. Altså fik Maja's plante 2,0 i snit af dommerne, Inge Ludwigs plante 2,625 point og ikke 26,25 point, og sådan kan man fortsætte ned af rækken.
Tyskerne havde bestemt, at de tre højest rangerende planter fra hvert land skulle afgøre landskampen. Altså lægger man gennemsnittet af pointscoren sammen for de tre planter, dog må der kun indgå én plante fra hver ejer i landskampen. Derfor tæller Maja's Dendrochilum magnum kun en gang med den mindste score. Jo lavere pointtal, jo bedre medaljer har planten fået. Dommerne kan give fra 0-5 point i 5 kategorier, altså kan en plante få mellem 0 og 25 point fra hver dommer. En plante får guld, hvis gennemsnittet fra dommerne er mellem 0-2,9. Sølv mellem 3,0-6,9 og bronzemedaljerne gives for point mellem 7,0-9,0. Over 9,1 point gives der ingen medaljer.
Men, nu skal det jo heller ikke være alt for let. Har en dommer selv en plante til bedømmelse, kan det jo være fristende at tildele den 0 point. Eller i hvert fald en bedre bedømmelse end planten eller ejeren fortjener. Derfor er der en ekstra dommer fra hvert land i reserve, som træder ind i dette tilfælde. Ingen må bedømme deres egne planter. Jan har fx en Rhyncholaelia digbyana med i landskampen. Der træder reserven ind, med mindre Jan ér reserven! Næppe! Så er det vel bare at I kaster jer over de givne gennemsnit, så kan I se, hvem der har fået forskellige medaljer. Eller er det? Nej, for at en plante får en given medalje, skal mindst ⅔ af de givne point kunne give denne eller en bedre medalje. 4 sølvmedaljer med lavt pointtal (i den gode ende af medaljen) og 4 bronzemedaljer igen med lavt pointtal vil give en bronzemedalje, selvom gennemsnittet giver en sølvmedalje. Det er da indlysende, ikke sandt! Der er forøvrigt stadigvæk plads til nye dommeraspiranter i klubben, hvis nogen skulle have lyst!
Som resultat i landskampen lægger man gennemsnittene sammen for de tre højest rangerende planter fra hvert land, og det giver 12 til Tyskland og 12,25 til os. Derefter tager man gennemsnittet for de tre planter, og det er landskampsresultatet. Altså vandt Tyskland med 4,0 og vi fik 4,0833. Altså under en tiendedel point skilte de to lande ad. Det er de to tal i bunden, som vises tidoblet. Det var da let nok, ikke sandt? Den fejl der er i tallene i det kommende blad skyldes min dårlige hukommelse. Så bær over med redaktøren! Nå ja, forhåbentligt også med mig.
Kigger man så ejerne efter i sømmene, er det tre tyske gartnere, der har de tre bedst placerede planter hos dem, mens det er to samlere på de to første pladser hos Danmark, og på trediepladsen kommer Knitta, som vel kan betegnes som halv prof-gartner.
Desværre har jeg ikke billeder af ret mange af planterne, der indgår i landskampen, de fleste stod inde ved dommerne. Så selvom udstillingen mest handler om landskampens mange flotte planter, så ser de besøgende ikke cremen på udstillingen. Planterne inde til bordbedømmelsen. Dem der er medlemmer i den tyske orkideklub, kan se billeder af alle planterne i et af de kommende blade. Der kommer alle planter, der har fået en medalje gennem hele året i Tyskland. Vi andre må så leve med ikke at få dem at se.
De forskellige udstillinger kommer under fanerne i dette indlæg. Dog vil jeg starte med selve den botaniske have i Kiel.
Så kommer ejeren, det klonnavn, som planten er registreret med, og derefter hvor mange dommere, der indgår i bedømmelsen. De næste mange tal er de enkelte bedømmelser, de 8 dommere har afgivet til hver plante. Hvilke dommere fra de to lande, der har givet bedømmelserne, kan man ikke se, men der er fire dommere fra hvert land. Så kommer igen antal dommere i bedømmelsen, det samlede pointtal fra de 8 dommere, og så er der en fejl i det sidste tal. Det er det gennemsnit, hver plante har fået af de 8 dommere, men det er blevet tidoblet. Altså fik Maja's plante 2,0 i snit af dommerne, Inge Ludwigs plante 2,625 point og ikke 26,25 point, og sådan kan man fortsætte ned af rækken.
Tyskerne havde bestemt, at de tre højest rangerende planter fra hvert land skulle afgøre landskampen. Altså lægger man gennemsnittet af pointscoren sammen for de tre planter, dog må der kun indgå én plante fra hver ejer i landskampen. Derfor tæller Maja's Dendrochilum magnum kun en gang med den mindste score. Jo lavere pointtal, jo bedre medaljer har planten fået. Dommerne kan give fra 0-5 point i 5 kategorier, altså kan en plante få mellem 0 og 25 point fra hver dommer. En plante får guld, hvis gennemsnittet fra dommerne er mellem 0-2,9. Sølv mellem 3,0-6,9 og bronzemedaljerne gives for point mellem 7,0-9,0. Over 9,1 point gives der ingen medaljer.
Men, nu skal det jo heller ikke være alt for let. Har en dommer selv en plante til bedømmelse, kan det jo være fristende at tildele den 0 point. Eller i hvert fald en bedre bedømmelse end planten eller ejeren fortjener. Derfor er der en ekstra dommer fra hvert land i reserve, som træder ind i dette tilfælde. Ingen må bedømme deres egne planter. Jan har fx en Rhyncholaelia digbyana med i landskampen. Der træder reserven ind, med mindre Jan ér reserven! Næppe! Så er det vel bare at I kaster jer over de givne gennemsnit, så kan I se, hvem der har fået forskellige medaljer. Eller er det? Nej, for at en plante får en given medalje, skal mindst ⅔ af de givne point kunne give denne eller en bedre medalje. 4 sølvmedaljer med lavt pointtal (i den gode ende af medaljen) og 4 bronzemedaljer igen med lavt pointtal vil give en bronzemedalje, selvom gennemsnittet giver en sølvmedalje. Det er da indlysende, ikke sandt! Der er forøvrigt stadigvæk plads til nye dommeraspiranter i klubben, hvis nogen skulle have lyst!
Som resultat i landskampen lægger man gennemsnittene sammen for de tre højest rangerende planter fra hvert land, og det giver 12 til Tyskland og 12,25 til os. Derefter tager man gennemsnittet for de tre planter, og det er landskampsresultatet. Altså vandt Tyskland med 4,0 og vi fik 4,0833. Altså under en tiendedel point skilte de to lande ad. Det er de to tal i bunden, som vises tidoblet. Det var da let nok, ikke sandt? Den fejl der er i tallene i det kommende blad skyldes min dårlige hukommelse. Så bær over med redaktøren! Nå ja, forhåbentligt også med mig.
Kigger man så ejerne efter i sømmene, er det tre tyske gartnere, der har de tre bedst placerede planter hos dem, mens det er to samlere på de to første pladser hos Danmark, og på trediepladsen kommer Knitta, som vel kan betegnes som halv prof-gartner.
Desværre har jeg ikke billeder af ret mange af planterne, der indgår i landskampen, de fleste stod inde ved dommerne. Så selvom udstillingen mest handler om landskampens mange flotte planter, så ser de besøgende ikke cremen på udstillingen. Planterne inde til bordbedømmelsen. Dem der er medlemmer i den tyske orkideklub, kan se billeder af alle planterne i et af de kommende blade. Der kommer alle planter, der har fået en medalje gennem hele året i Tyskland. Vi andre må så leve med ikke at få dem at se.
De forskellige udstillinger kommer under fanerne i dette indlæg. Dog vil jeg starte med selve den botaniske have i Kiel.