I forbindelse med medlemmernes medbragte "praleplanter" til oktober-mødet, var jeg inde og lege lidt med Kew's hybridliste. Det kom der nogle spændende, omend også underlige ting ud af.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchidregister.asp
Det er linket til den liste. Kender man forældrene, men ikke et eventuelt registreret hybridnavn til den, så sætter man "bare" de to forældre ind, trykker på "search", og så står navnet der, .... hvis det er registreret, hvis forældrene vender rigtigt i krydset, og, hvis ikke det er ugyldige arts- eller hybridnavne. Så, hvad kan gå galt?
Man kan selvfølgelig også gå den anden vej. Hvem er forældrene til min flotte hybrid? Så sætter man hybridnavnet ind for neden, og er den registreret, så dukker forældrene straks op, uanset, om det er arter eller hybrider. Det er da lige ud af landevejen, ..... hvis ikke lige en eller flere af de mange forældre gennem tiderne har fået nye slægter, de to forældre sidenhen registreres som en og samme art, eller der er skrevet forkert på navneskiltet!
Men nu udspringer denne artikkel jo fra oktobermødet i 2014, så jeg vil straks benytte lejligheden til at få udredet de to planter, der blev nummer 1 og 2 ved afstemningen.
For at kunne det, har jeg spurgt RHS om lov til at bruge skærmbilleder af deres arts- og hybridlister, og jeg har lige fået lov, så nu kan jeg få sat artiklen ind på hjemmesiden.
Jeg skal som tak vise et link til RHS, for at få lov, og det er her:
www.rhs.org.uk
Og så takker jeg RHS for deres samarbejdsvilje, man må jo ikke bare kopiere deres eller andres indhold uden tilladelse.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchidregister.asp
Det er linket til den liste. Kender man forældrene, men ikke et eventuelt registreret hybridnavn til den, så sætter man "bare" de to forældre ind, trykker på "search", og så står navnet der, .... hvis det er registreret, hvis forældrene vender rigtigt i krydset, og, hvis ikke det er ugyldige arts- eller hybridnavne. Så, hvad kan gå galt?
Man kan selvfølgelig også gå den anden vej. Hvem er forældrene til min flotte hybrid? Så sætter man hybridnavnet ind for neden, og er den registreret, så dukker forældrene straks op, uanset, om det er arter eller hybrider. Det er da lige ud af landevejen, ..... hvis ikke lige en eller flere af de mange forældre gennem tiderne har fået nye slægter, de to forældre sidenhen registreres som en og samme art, eller der er skrevet forkert på navneskiltet!
Men nu udspringer denne artikkel jo fra oktobermødet i 2014, så jeg vil straks benytte lejligheden til at få udredet de to planter, der blev nummer 1 og 2 ved afstemningen.
For at kunne det, har jeg spurgt RHS om lov til at bruge skærmbilleder af deres arts- og hybridlister, og jeg har lige fået lov, så nu kan jeg få sat artiklen ind på hjemmesiden.
Jeg skal som tak vise et link til RHS, for at få lov, og det er her:
www.rhs.org.uk
Og så takker jeg RHS for deres samarbejdsvilje, man må jo ikke bare kopiere deres eller andres indhold uden tilladelse.
Nummer 1 blev Ellens Cattleya Chloris, det var i hvert fald, hvad navneskiltet sagde. Vi forsøgte at finde forældrene med det samme til mødet, men, det er jo lige det med at finde et register på nettet, når man ikke har linket til det til rådighed, så det måtte opgives. Og godt det samme. Ellers havde vi siddet der endnu.
Men inden den bliver udredet, så snupper jeg lige Jan's Dendrobium Pink Glow, der blev nummer to. Det er jo barnemad ved siden af. Her er det navneskilt, den hybrid som oftest sælges med.
Men inden den bliver udredet, så snupper jeg lige Jan's Dendrobium Pink Glow, der blev nummer to. Det er jo barnemad ved siden af. Her er det navneskilt, den hybrid som oftest sælges med.
Den. n. r. (nicht registriert) (sulawesii x lawesii). Altså var hybriden ikke registreret på det tidspunkt, hvor planten blev solgt.
Min stammer fra Röllke, ejeren af det orkidegartnerier er tidligere overdommer i det tyske orkide-dommerkorps, så ingen grund til at stille spørgsmål ved det skilt.
Og dog! Der er ikke nogen arter, der hedder Dendrobium sulawesii. I 2000 blev denne art beskrevet og registreret som Dendrobium sulawesiense Erfkamp & O.Gruss, Orchidee (Hamburg) 51: 57 (2000). Altså er det Erfkamp & O.Gruss, der har beskrevet orkideen i 2000, den beskrivende botaniker kaldes i fagsproget for en author. Beskrivelsen kan læses i Orchidee (Hamburg) 51: 57. Lignende navne med authorer, artikler, tidsskrifter, årsnummer og sidetal samt årstal for offentliggørelsen står ved næsten alle andre plantearter. Så hersker der ikke tvivl om, hvilken plante, der snakkes om. Mange artsnavne er blevet brugt flere gange, det forvirrer jo mere, end det gavner. Med hele "svineriet" bagefter artsnavnet er der ingen tvivl om, hvilken art, der er tale om. Den der er beskrevet det sted, som er angivet lige bag navnet og authorerne!
Dendrobium sulawesiense er altså den ene af de to forældre til Den. Pink Glow. Den anden er god nok! Altså bliver krydset nu Dendrobium (sulawesiense x lawesii)
Så går man nu ind i Kew's hybridliste og skriver de to forældre ind. Stavefejl accepteres ikke, så vær omhyggelig, ellers er det en ommer. Nu vil det jo være oplagt, at I, kære læsere, har åbnet linket til Kew's hybridliste for længst, så I kan følge med med egne indtastninger. Det lærer man meget mere af, end bare læse en tekst. Og har I gjort jer umage med stavningen, så skulle belønningen gerne komme nu!
Få splitsekunder efter kommer resultatet, "There are no matches with your search selection. Please try again."
Heldigvis er der hjælp at hente, for når I begynder at skrive Dendrobium igen, så foreslår listen formentligt selv, om det er det navn, I vil bruge. Det samme med de to artsnavne, der var ingen stavefejl, så det ser jo alt samme rigtigt ud, men nej. I har begået en stor bummert, hvor kunne I?
Bruger I nu et andet link til Kew, så får I artslisten. Ikke bare indeholder den pt. 26.567 registrerede artsnavne, med angivelse af de lande, arterne findes i, nej, den har også en komplet synonymliste.
http://apps.kew.org/wcsp/home.do
Sætter I nu Dendrobium sulawesiense ind, så vil I se, at den kommer frem uden fed tekst. Det betyder, som der også står under navnet, at det er et synonym. Kew's hybridliste kan ikke håndtere synonymer endnu!
Min stammer fra Röllke, ejeren af det orkidegartnerier er tidligere overdommer i det tyske orkide-dommerkorps, så ingen grund til at stille spørgsmål ved det skilt.
Og dog! Der er ikke nogen arter, der hedder Dendrobium sulawesii. I 2000 blev denne art beskrevet og registreret som Dendrobium sulawesiense Erfkamp & O.Gruss, Orchidee (Hamburg) 51: 57 (2000). Altså er det Erfkamp & O.Gruss, der har beskrevet orkideen i 2000, den beskrivende botaniker kaldes i fagsproget for en author. Beskrivelsen kan læses i Orchidee (Hamburg) 51: 57. Lignende navne med authorer, artikler, tidsskrifter, årsnummer og sidetal samt årstal for offentliggørelsen står ved næsten alle andre plantearter. Så hersker der ikke tvivl om, hvilken plante, der snakkes om. Mange artsnavne er blevet brugt flere gange, det forvirrer jo mere, end det gavner. Med hele "svineriet" bagefter artsnavnet er der ingen tvivl om, hvilken art, der er tale om. Den der er beskrevet det sted, som er angivet lige bag navnet og authorerne!
Dendrobium sulawesiense er altså den ene af de to forældre til Den. Pink Glow. Den anden er god nok! Altså bliver krydset nu Dendrobium (sulawesiense x lawesii)
Så går man nu ind i Kew's hybridliste og skriver de to forældre ind. Stavefejl accepteres ikke, så vær omhyggelig, ellers er det en ommer. Nu vil det jo være oplagt, at I, kære læsere, har åbnet linket til Kew's hybridliste for længst, så I kan følge med med egne indtastninger. Det lærer man meget mere af, end bare læse en tekst. Og har I gjort jer umage med stavningen, så skulle belønningen gerne komme nu!
Få splitsekunder efter kommer resultatet, "There are no matches with your search selection. Please try again."
Heldigvis er der hjælp at hente, for når I begynder at skrive Dendrobium igen, så foreslår listen formentligt selv, om det er det navn, I vil bruge. Det samme med de to artsnavne, der var ingen stavefejl, så det ser jo alt samme rigtigt ud, men nej. I har begået en stor bummert, hvor kunne I?
Bruger I nu et andet link til Kew, så får I artslisten. Ikke bare indeholder den pt. 26.567 registrerede artsnavne, med angivelse af de lande, arterne findes i, nej, den har også en komplet synonymliste.
http://apps.kew.org/wcsp/home.do
Sætter I nu Dendrobium sulawesiense ind, så vil I se, at den kommer frem uden fed tekst. Det betyder, som der også står under navnet, at det er et synonym. Kew's hybridliste kan ikke håndtere synonymer endnu!
Det accepterede navn er altså: Dendrobium glomeratum Rolfe, Bull. Misc. Inform. Kew 1894: 155 (1894).
Der er så dem, der mener, at det er to forskellige arter, den ene er meget større og mere gennemfarvet i blomsterne end den anden, men Kew siger, det er én og samme art!
Altså skal Dendrobium glomeratum sættes ind i stedet for Dendrobium sulawesiense, og nu kommer der et brugbart resultat.
Altså skal Dendrobium glomeratum sættes ind i stedet for Dendrobium sulawesiense, og nu kommer der et brugbart resultat.
Var det nu Dendrobium lawesii, der var frøbærer, og den anden pollengiveren, så skulle søgningen have været lavet igen i omvendt rækkefølge. Sådan bliver det ikke ved med at være. Der er nye tider på vej. Klikker I i Pink Glow, så kommer dette.
Så kan vi se, hvem der har lavet den hybrid, der er blevet registreret, og hvis krydsningen ikke er alt for gammel, også en troværdig dato og årstal for registreringen.
Synes I nu, at det her var kompliceret, så tro om igen. Der vil sikkert være mange der tænker, at Jan kunne have fundet på at købe hybriden bare fordi den er så svær at udrede, jeg kunne være en af dem, men, selv mener Jan nok, at det er p.g.a. de smukke blomster, han har købt den, og smuk, det er planten. En andenplads fik den ved afstemningen.
Klik i disse billeder, hvis I vil have dem større!
Så venter nok ikke mindst Ellen på en tilsvarende udredning af hendes Cattleya Chloris, og selvfølgelig kommer den her.
Cattleya Chloris, en hurtig søgning på nettet kommer straks med to mulige forældre. Og så kan vi jo egentligt bare stoppe her. C. (bowringiana x maxima). Det er jo ikke helt skævt i forhold til, hvad vi snakkede om, og, hvad der kunne ligne hybriden. Men faktisk er det navn forkert i følge Kew. Så, vi tager den helt forfra. senere skal jeg nok fortælle, hvor vi kunne have lavet et par genveje!
For at undgå, at hybriden i sin tid er registreret med C. maxima som frøbærer, frøbæreren nævnes altid først, og ligeledes med C. Bowringiana som pollengiver, som altid står sidst i krydset, så sætter vi bare hybridnavnet ind for neden i Kew's hybridsøgning. Så undgår vi at skulle skrive det hele om igen. Altså slægt Cattleya og hybridnavn Chloris.
Cattleya Chloris, en hurtig søgning på nettet kommer straks med to mulige forældre. Og så kan vi jo egentligt bare stoppe her. C. (bowringiana x maxima). Det er jo ikke helt skævt i forhold til, hvad vi snakkede om, og, hvad der kunne ligne hybriden. Men faktisk er det navn forkert i følge Kew. Så, vi tager den helt forfra. senere skal jeg nok fortælle, hvor vi kunne have lavet et par genveje!
For at undgå, at hybriden i sin tid er registreret med C. maxima som frøbærer, frøbæreren nævnes altid først, og ligeledes med C. Bowringiana som pollengiver, som altid står sidst i krydset, så sætter vi bare hybridnavnet ind for neden i Kew's hybridsøgning. Så undgår vi at skulle skrive det hele om igen. Altså slægt Cattleya og hybridnavn Chloris.
Det giver følgende resultat!
Nå, det giver jo to hybrider med samme navn, én registreret i 1920 og en fra 1929. Samt en hybrid hvor det navn indgår i. Den glemmer vi igen. Et hybridnavn kan som udgangspunkt kun bruges til én krydsning, så noget er jo galt her. Nu er det før den digitale tidsalder, så der skulle nok ikke gå så meget galt, før samme navn figurerede flere steder, uanset, hvor omhyggelige man var. Eller de mange ændringer i arternes slægter har lavet
dobbeltgængere!
Da der ikke er flere med det navn blandt Cattleya'er, så bør Ellens plante jo være en af dem.
Cattleya Chloris (1920) har følgende forældre.
Da der ikke er flere med det navn blandt Cattleya'er, så bør Ellens plante jo være en af dem.
Cattleya Chloris (1920) har følgende forældre.
Frøbæreren til den var Cattleya Gladiator (1912). OK, der var altså også flere C. Gladiator, dette er så den, der er registreret i 1912. En hurtig søgning i Kew's hybridlister på Gladiator giver følgende.
Der er altså 3 med det hybridnavn alene i Cattleya. Her bruges årstallet til at finde rundt i de mange hybridnavne der er ens, i arternes verden gøres det med auratorernes navne, publikationen med beskrivelsen og årstallet.
Vil man nu finde ud af, hvilken af de to Cattleya Chloris der måske er den rigtige, er det nødvendigt at se forældrene i Cattleya Gladiator (1912), og sammenligne dem med forældrene i den anden Cattleya Chloris.
Vil man nu finde ud af, hvilken af de to Cattleya Chloris der måske er den rigtige, er det nødvendigt at se forældrene i Cattleya Gladiator (1912), og sammenligne dem med forældrene i den anden Cattleya Chloris.
De forældre lyder jo ikke umiddelbart som dem, der kunne give Ellens hybrid. Da der kun er en mere med navnet Cattleya Chloris, er det jo oplagt, at det må være den rigtige, altså kan der skrives et (1929) på navneskiltet, men, lad os nu lige tjekke det først! Nu har vi jo spildt en del tid på hende Ellen, så lad os gøre det helt færdigt.
Altså kikker vi nu på forældrene til Cattleya Chloris (1929).
Altså kikker vi nu på forældrene til Cattleya Chloris (1929).
Igen er der en af forældrene der findes mere end én af. C. Anzac (1921).
En hurtig søgning på det hybridnavn med Cattleya som ledetråd giver 10 hints.
En hurtig søgning på det hybridnavn med Cattleya som ledetråd giver 10 hints.
Det er så her, Kew's hybridliste viser sin sande styrke. Ud over to med navnet Anzac og en Anzac Darling, så finder den også alle de andre hybrider, der har anzac inde i hybridnavnet. C. Canzac og C. Tanzac, men uden Cattleya som ledetråd dukker der formentligt også andre hybrider op, end de to Rhyncholaeliocattleya. Havde en af dem heddet Anzac havde vi måske også skullet kikke dem efter i sømmene, arterne bliver jo flyttet rundt i forskellige slægter fra tid til anden, så det kunne ikke umiddelbart udelukkes, at der kunne være gemt en tidligere Cattleya i Rhyncholaelia. Og det er jo netop tilfældet i den grad. Men, ingen Rhyncholaeliocattleya Anzac, så vi kan nøjes med at kikke på C. Anzac (1921).
Som frøbæreren antyder, kan det blive en maraton at finde gennem labyrinten af hybridnavne, som der er flere af. Pollengiveren hedder C. Dominiana (1899). Igen findes der flere hybrider med navnet C. Dominiana. Det mest spændende ved det skærmprint er næsten registrantens navn. Måske nogen genkender det navn fra mange artsnavne i forskellige slægter. Vi får så også det oprindelige hybridnavn på dette kryds, Sophrolaeliocattleya.
Hvordan finder man en hurtig genvej gennem det her? Ja, man kunne jo forsøge at billed-google de hybrider, der indgår i Ellens hybrid. Der ville dukke flere meget forskelligt udseende hybrider op, hvis de overhovedet findes, for med to hybrider med samme navn vil der som udgangspunkt være 4 meget forskellige hybrider til dem, da hybriden mest ligner frøbæreren. Og, da rækkefølgen blandt forældrene er ligegyldig, så vil hver af de to have mindst to forskelligt udseende hybrider.
Jeg har spurgt Kew, og hybriden hedder det samme, lige meget hvem af forældrene der er frøbærer eller pollengiver.
Men i Cattleya Chloris (1929) er den ene forælder en art, nemlig C. mossiae. Den kunne måske godt være den ene forælder i Ellens plante, men den anden, nej, de to går ikke sammen til dén hybrid. To lave planter, den sidste med rødlige blomster, nej, der er en fejl et sted, som er overset. Og, det var det, fremtiden hurtigt ville have løst, hvis synonymlisten allerede var integreret i hybridlisten.
Havde vi nu været lidt mere åbne i starten, og ikke holdt stædigt fast i, at Ellens plante hedder Cattleya Chloris, så ville en "åben" søgning blandt alle slægter på hybridnavnet Chloris måske have givet pote. Man behøver ikke sætte et slægtsnavn ind!
Hvordan finder man en hurtig genvej gennem det her? Ja, man kunne jo forsøge at billed-google de hybrider, der indgår i Ellens hybrid. Der ville dukke flere meget forskelligt udseende hybrider op, hvis de overhovedet findes, for med to hybrider med samme navn vil der som udgangspunkt være 4 meget forskellige hybrider til dem, da hybriden mest ligner frøbæreren. Og, da rækkefølgen blandt forældrene er ligegyldig, så vil hver af de to have mindst to forskelligt udseende hybrider.
Jeg har spurgt Kew, og hybriden hedder det samme, lige meget hvem af forældrene der er frøbærer eller pollengiver.
Men i Cattleya Chloris (1929) er den ene forælder en art, nemlig C. mossiae. Den kunne måske godt være den ene forælder i Ellens plante, men den anden, nej, de to går ikke sammen til dén hybrid. To lave planter, den sidste med rødlige blomster, nej, der er en fejl et sted, som er overset. Og, det var det, fremtiden hurtigt ville have løst, hvis synonymlisten allerede var integreret i hybridlisten.
Havde vi nu været lidt mere åbne i starten, og ikke holdt stædigt fast i, at Ellens plante hedder Cattleya Chloris, så ville en "åben" søgning blandt alle slægter på hybridnavnet Chloris måske have givet pote. Man behøver ikke sætte et slægtsnavn ind!
Se, nu dukker der noget interessant op, en Cattlianthe Chloris. Hvad er nu det for en størrelse. Hvorfor står der Cattleya på Ellens plante, hvis det er en Cattlianthe?
Nu har vi de rigtige artsnavne, som vi startede ud med, men...... en Guarianthe bowringiana, kan det mon være rigtigt?
Sætter vi nu den art ind i Kew's artsliste, så dukker dette op efter synonymlisten er åbnet.
Sætter vi nu den art ind i Kew's artsliste, så dukker dette op efter synonymlisten er åbnet.
Jo, den er god nok! Nyt slægtsnavn til den i 2003! Altså kan du Ellen lave dit navneskilt om til Cattlianthe Chloris. Det er ikke en naturhybrid som vi også diskuterede, i så fald ville det have stået på Kew's hybridliste, og navnet ville have været Cattlianthe x Chloris, hvis den var menneskeskabt, og Cattlianthe x chloris, hvis den var naturindsamlet i sin tid. Henholdsvis med stort og lille hybridnavn. Det er så ikke tilfældet!
Denne hybrid har også fejlagtigt gået under navnet C. Schoenbrunniensis. Der findes faktisk en hybrid, der næsten hedder det, nemlig Cattleya Schoenbrunnensis (Elegans (1879) x aurea), tidligere Laeliocattleya, men det er jo en helt anden historie!
Denne hybrid har også fejlagtigt gået under navnet C. Schoenbrunniensis. Der findes faktisk en hybrid, der næsten hedder det, nemlig Cattleya Schoenbrunnensis (Elegans (1879) x aurea), tidligere Laeliocattleya, men det er jo en helt anden historie!
Ligeledes er der en Cattlianthe Schoenbrunnensis, det er nok den, den er forvekslet med i sin tid. Forældrene til den er Guarianthe bowringiana x Cattleya cernua.
En værdig vinder!
Igen kan der klikkes i de to billeder, hvis de ønskes større!
Planten er nok ligeglad med, hvad vi kalder den, men med det rette navn kan man gå igang med at lave en slægtsforskning i sine hybrider, måske I ender med Gorm den Gamle som registrant!
Så, fremadrettet, inden I alle får hevet de sidste hårrester af i fortvivlelse over, at noget, der burde være lige ud af landevejen til tider er temmelig kompliceret, så kan man også skyde genvej. Er navneskiltet skrevet forkert, så sætter man jo bare en del af slægtsnavnet, hybridnavnet eller forældrenes navne ind i en søgning, så finder listen alle de hybrider, der har den bogstavskombination et eller andet sted i hybridnavnet. Ved man, at det er i Cattleya-komplekset, hybriden skal findes, kan alle de andre hybrider jo hurtigt sorteres fra, uden søgningen specifikt går på Cattleya. Ellers fanger man måske ikke alle de hybrider, der er med tidligere Cattleya'er, der nu er i en anden slægt. Så man springer bare dem over, der ikke lyder interessante i denne sammenhæng, så kan navneskiltet blive rettet for tastefejl mm.
Inden I accepterer, at jeres hybrid ikke findes, så brug artslisten, måske planten har fået nyt arts- eller slægtsnavn. Gamle slægter som bl.a. Ascocentrum, Cirrhopetalum og Sophronitis findes ikke mere, selvom 2 af dem stadigvæk er på http://www.orchidspecies.com/. Jay har som flertallet af os andre opgivet at følge med i det tempo, som Kew ændrer navne i. Ellers et udmærket opslagsværk, han mangler kun ca. 10.000 arter, for at have dem alle! Godt 17.500 arter er beskrevet derinde, hvis ikke i kender den hjemmeside!
Jeg har snakket med Kew, de er igang med at lave en synonymliste, så uanset, hvilket navn til en orkide man bruger, et synonym eller det accepterede, så dukker hybriden op. Vender man forældrene forkert, så vil det om få år være ligemeget, hybrider hedder det samme, om den ene eller anden er frøbærer eller pollengiver. Et spørgsmål der er mange meninger om, så jeg har spurgt Kew. Det er samme hybrid, selvom hybriderne ser forskellige ud. Så, hvad der i dag er lidt nørdet at finde frem til, vil om få år være ukompliceret at finde. Så fat mod!
Så, fremadrettet, inden I alle får hevet de sidste hårrester af i fortvivlelse over, at noget, der burde være lige ud af landevejen til tider er temmelig kompliceret, så kan man også skyde genvej. Er navneskiltet skrevet forkert, så sætter man jo bare en del af slægtsnavnet, hybridnavnet eller forældrenes navne ind i en søgning, så finder listen alle de hybrider, der har den bogstavskombination et eller andet sted i hybridnavnet. Ved man, at det er i Cattleya-komplekset, hybriden skal findes, kan alle de andre hybrider jo hurtigt sorteres fra, uden søgningen specifikt går på Cattleya. Ellers fanger man måske ikke alle de hybrider, der er med tidligere Cattleya'er, der nu er i en anden slægt. Så man springer bare dem over, der ikke lyder interessante i denne sammenhæng, så kan navneskiltet blive rettet for tastefejl mm.
Inden I accepterer, at jeres hybrid ikke findes, så brug artslisten, måske planten har fået nyt arts- eller slægtsnavn. Gamle slægter som bl.a. Ascocentrum, Cirrhopetalum og Sophronitis findes ikke mere, selvom 2 af dem stadigvæk er på http://www.orchidspecies.com/. Jay har som flertallet af os andre opgivet at følge med i det tempo, som Kew ændrer navne i. Ellers et udmærket opslagsværk, han mangler kun ca. 10.000 arter, for at have dem alle! Godt 17.500 arter er beskrevet derinde, hvis ikke i kender den hjemmeside!
Jeg har snakket med Kew, de er igang med at lave en synonymliste, så uanset, hvilket navn til en orkide man bruger, et synonym eller det accepterede, så dukker hybriden op. Vender man forældrene forkert, så vil det om få år være ligemeget, hybrider hedder det samme, om den ene eller anden er frøbærer eller pollengiver. Et spørgsmål der er mange meninger om, så jeg har spurgt Kew. Det er samme hybrid, selvom hybriderne ser forskellige ud. Så, hvad der i dag er lidt nørdet at finde frem til, vil om få år være ukompliceret at finde. Så fat mod!
