Tekst og Billeder: Egon Krogsgaard
Kopf Orchideen.
Kopf Orchideen ligger i den sydøstligste ende af Tyskland i Deggendorf. Ca 135 km øst for München, og 60 km fra både den østrigske og tjekkiske grænse. Et spændende gartneri med mange klods- og miniature planter på salgslisten.
https://www.kopf-orchideen.de/en
https://www.kopf-orchideen.de/en
En af hjørneudstillingerne ved det store bassin. Flot bygget op, nogle af udstillingstingene har krævet en lidt større bil end en folkevognsboble.
Lidt udpluk i udstillingen. Der var mange spændende planter, der ikke blev fotograferet. Men sådan går det, når det er en af de sidste udstillinger ud af 63. Mange af planterne havde jeg allerede fotograferet i andre udstillinger.
Synd at denne spændende plante ikke nåede at springe ud. På skiltet stod der Bulbophyllum monstrabile, men det var det nu ikke. Den art er vist ikke i handlen, desværre. Det her er en Bulbophyllum lasianthum Lindl. (1855). Den er dukket op på salgslisterne indenfor de sidste få år.
Der stod et par potter med denne gamle hybrid Cymbidium Big Chief 'Kirawee'. Den er registret tilbage i 1968.
Det var også en stor plante, denne Dendrobium faciferum J.J.Sm. (1908). Ikke bare nogle smukke blomster men også en flot blomstring på planten.
Denne primærhybrid er blevet registreret siden udstillingen. Det er sket så sendt som 6. november i år. Det er en Dendrobium Mtn's Butterfly Kisses (glomeratum x cuthbertsonii). Og inden der kommer mailstorm over det forkerte navn, så er det officielle navn for en Dendrobium sulawesiense i dag Dendrobium glomeratum.
Det her skulle være en Maxillaria coccinea (Jacq.) L.O.Williams, (1954). Enten var den knapt udsprunget, eller også er det en klon, der ikke åbner blomsterne så meget, som de normalt gør. I linket kan den ses med normalt åbnede blomster.
Mange af deres planter ses ikke så tit i udstillinger. Det gør sig også gældende med denne Maxillaria hennisiana Schltr. (1912) .
Et par flotte fruesko. Først er det arten Paphiopedilum hirsutissimum (Lindl. ex Hook.) Stein, (1892), og den anden er primærhybriden Paphiopedilum Saint Swithin (philippinense x rothschildianum).
Det er heller ikke så tit, man ser en Pholidota ventricosa (Blume) Rchb.f. (1857). En flot dyrket plante.
En af de storbladede i den slægt. En Pleurothallis marthae Luer & R. Escobar (1996).
Og den sidste i denne udstilling, der kom med hjem i kameraet, er en Trichoglottis rosea (Lindl.) Ames (1925). Der stod Trichoglottis latisepala på navneskiltet, men dens læbe er noget anderledes.