Sjællænderne måtte som et par andre lokalklubber lide den tort, at jeg ikke nåede at fotografere ret mange planter. Ellers en spændende opbygning af udstillingen.
Det er da en lækker perle, at starte op med, sikke en læbe, den har. Bifrenaria harrisoniae er navnet, hvis andre skulle få lyst til at kikke efter den.
Det er ikke kun i Coelogyne, at der sælges planter med forkerte navneskilte til, denne sælges tit som Bulbophyllum umbellatum. En googling på det navn giver også en del billeder af planten ovenfor, men heldigvis også af den rigtige.
Her kan Bulbophyllum umbellatum ses.
Den ligner da en del, men dette er nu en Bulbophyllum guttulatum. En af mine favoritter i den slægt.
Her kan Bulbophyllum umbellatum ses.
Den ligner da en del, men dette er nu en Bulbophyllum guttulatum. En af mine favoritter i den slægt.
For at "varme" op til den næste art, så får I et lille udsnit af udstillingen, hvor en del blomster på bl.a. Cattleya'er pranger. Mange af dem dukker desværre ikke op senere. Og mange blomster, det er der i sandhed her på den næste, Coelogyne nitida. Ikke den grimmeste læbe, jeg har set!
Dendrobium chrysotoxum er en af mange i den slægt med store gule blomster i prangende klaser. Og kikker man nøje efter, så han utroligt mange i slægten Dendrobium frynset læbe. Denne er ingen undtagelse.
Endnu en med gule klaser, denne gang Dendrobium lindleyi. Planten sad flot øverst på grenen, og kunne fremvise sine mange skafter. men ingen frynser på den, så derfor ingen nærbilleder af blomsterne, eller,..... nåede jeg det bare ikke?
Igen et lille udsnit af udstillingen, hvor især Dendrobium fylder godt i billedet. Ikke mindst Den. thyrsiflorum med de hvidlige blomster i venstre side.
Her har jeg valgt at vise begge orange arter sammen, ligesom de var på udstillingen. 2 arter, der ofte forveksles med hinanden, men som det ses, så er der væsentlige forskelle på dem.
Dendrobium unicum og Dendrobium dickasonii som Dendrobium seidenfadenii skal hedde nu om dage. Flot sat op til sammenligning.
Dendrobium unicum og Dendrobium dickasonii som Dendrobium seidenfadenii skal hedde nu om dage. Flot sat op til sammenligning.
Denne plante gav anledning til nogen undren. Rygtet ville vide, at det var en Sophronitis, da skiltet kom på, skulle det bare staves med lille, og så var det et artsnavn. Epidendrum sophronitis. Jeg har tilladt mig at "vælte" planten på nærbilledet, så blomsten er lettere at overskue, dog kun på billedet.
Så er det frueskoene, der dukker frem. Jeg har måttet lave mørk baggrund på nogle af billederne, da nogle af dem ellers ville fremstå meget blakkede bagved. Først er det Paphiopedilum affine, så Paph. dayanum og til sidst Paph. haynaldianum. Flotte repræsentanter for den slægt.
Nå ja, disse er da heller ikke at foragte. Paphiopedilum javanicum som Paphiopedilum purpurascens skal hedde i dag og Paphiopedilum lowii til sidst. Var der så flere i den slægt?
Der var nok en, der var blevet lidt ked af det, hvis jeg havde glemt at fotografere denne her. Spørgsmålet er så, om det er en Paphiopedilum philippinense i en alba-form, som der stod på skiltet, i så fald bør den kaldes Paphiopedilum philippinense ifølge Kew. Det kunne også være en Paphiopedilum philippinense f. alboflavum, så siger Kew, at det er en Paphiopedilum philippinense var. philippinense.
Se her.
I e-bogen Paphiopedilum (2nd edition) af Braem, Chiron, Öhlund fra Moorland eBooks diskuteres det, om det evt. er en Paphiopedilum roebbelenii forma alboflavum i stedet for, men de mangler de endelige beviser. Haves den e-bog ikke på computeren, kan den lånes via de fleste biblioteker, men stadigvæk som e-bog.
En meget spændende fremtoning, de farver giver.
Se her.
I e-bogen Paphiopedilum (2nd edition) af Braem, Chiron, Öhlund fra Moorland eBooks diskuteres det, om det evt. er en Paphiopedilum roebbelenii forma alboflavum i stedet for, men de mangler de endelige beviser. Haves den e-bog ikke på computeren, kan den lånes via de fleste biblioteker, men stadigvæk som e-bog.
En meget spændende fremtoning, de farver giver.
Foråret er jo Pleione-tid, her kommer nogle flotte blomster i den slægt. Pleione formosana f. alba og Pleione limprichtii, der skulle være hårdfør ned på den anden side af -20° C. Den sidste er Pleione Tolima (formosana x pleionoides).
Og til sidst to modsætninger, den lille mørke Prosthechea campylostalix, tidligere Epidendrum campylostalix og den høje lyse Psychopsis papilio 'Flava'. Denne farvevariation hed tidligere Psychopsis papilio var. albiflora, men botanikerne har fjernet de fleste varianter blandt orkideerne nu om stunder, så den hedder slet og ret Psychopsis papilio i dag. Så lidt genialt at sætte det klonnavn på, som den tilsyneladende har fået.
Der var mange flere blomster, jeg gerne ville have fotograferet i denne udstilling, men tiden....!
Der var mange flere blomster, jeg gerne ville have fotograferet i denne udstilling, men tiden....!