Tekst og foto: Egon Krogsgaard.
Marts mødet 2018.
I skrivende stund har vi ikke bare fået overstået martsmødet men også generalforsamlingen. Den kommer senere på hjemmesiden.
Til mødet gik der en person rundt og lignede en orkideprofessor. Han kiggede med kendermine på planterne, gad vide om jeg ikke har set ham til et møde før?
Til mødet gik der en person rundt og lignede en orkideprofessor. Han kiggede med kendermine på planterne, gad vide om jeg ikke har set ham til et møde før?
Åh, det er jo redaktøren, Svend Erik, der skulle holde foredraget denne aften. Jeg syntes jo nok, jeg havde set ham før.
Og hvis ellers medlemmerne hørte efter den aften, så skulle der gerne være gang i artiklerne rundt omkring i de små hjem. John og Solvejg ville jo være oplagte til at skrive om, hvad det var ved Maxillaria'er, der fik dem til at anskaffe mange i den slægt. Ellen kunne jo passende skrive om hendes store passion, Oncidium og deres nærbeslægtede frænder, Finn om de små klodsplanters indtog i hjemmet, Bente om at holde orkideer i glasbur, Jørn om kunsten at dyrke frilandsorkideer næsten som ukrudt, Uffe om at dyrke de kolde Dendrobium, og sådan kunne jeg blive ved. Men I skal selvfølgelig selv have lov til at bestemme, hvad I gerne vil formidle via bladet. Et er i hvert fald sikkert, redaktionen mangler artikler.
Og hvis ellers medlemmerne hørte efter den aften, så skulle der gerne være gang i artiklerne rundt omkring i de små hjem. John og Solvejg ville jo være oplagte til at skrive om, hvad det var ved Maxillaria'er, der fik dem til at anskaffe mange i den slægt. Ellen kunne jo passende skrive om hendes store passion, Oncidium og deres nærbeslægtede frænder, Finn om de små klodsplanters indtog i hjemmet, Bente om at holde orkideer i glasbur, Jørn om kunsten at dyrke frilandsorkideer næsten som ukrudt, Uffe om at dyrke de kolde Dendrobium, og sådan kunne jeg blive ved. Men I skal selvfølgelig selv have lov til at bestemme, hvad I gerne vil formidle via bladet. Et er i hvert fald sikkert, redaktionen mangler artikler.
Men der var vist også nogle medlemmer, der havde taget orkideer med til mødet. Dem må jeg hellere få lagt på. Denne gang slipper I for at skulle se billeder af mine egne orkideer med mørk baggrund, for jeg havde ikke taget nogen med. 22 var er med numre i, og mon ikke der var 3 udenfor konkurrencen.
25 planter er nok det mindste antal i langt over et år, vi har normalt nogle flere på bordet. Så hjælper det jo lidt på det, at der var nogle store planter imellem.
Den måske største denne aften blev også nummer et ved afstemningen. Det var en unavngiven Cymbidium hybrid, som Ole havde taget med. Flot var den, den havde mange skafter, det var en oplagt vinder denne aften.
Fra den ene ende til den anden af skalaen størrelsesmæssigt. Denne lille plante er en Phalaenopsis lobbii (Rchb. f.) H.R. Sweet (1980), og den fik Jan en andenplads for. Den lignende art Phalaenopsis parishii kan ses her.
Jan fik også lov til at snakke om denne Dendrobium smillieae F.Muell., (1867) på en fjerdeplads. Lige begyndt at åbne de første blomster på det store blomsterskaft. Det er en spektakulær plante, som jeg håber holder til der skal laves en udstilling i Paris senere på måneden.
På femtepladsen kom John og Solvejgs Dendrobium New Guinea (macrophyllum x atroviolaceum). Hybriden er registreret tilbage i 1956 og har fået endnu en renæssance i de senere år. Nogle spændende blomster, der først var ved at åbne op.
Og Jan fik også lov til at snakke om den sidste plante, der var tilskrevet top 5 denne aften. Det er den småblomstrede Coelogyne pulchella Rolfe (1898), der fik en sjetteplads. Der er en flot kontrast i farvepletten på læben til den hvide blomst.
Er der andre end mig der undrer sig over rækkefølgen?
Er der andre end mig der undrer sig over rækkefølgen?
Det skyldes nok, at Finns lille Aerangis citrata (Thouars) Schltr., (1914) faktisk kom ind på en suveræn tredieplads, men det blev overset i skyndingen. Men selvfølgelig skal den have lov til at få æren for den placering.
Så kunne jeg fortsætte med nummer syv, men fra nu kommer de i alfabetisk rækkefølge.
Den første bliver så John og Solvejgs Bulbophyllum falcatum (Lindley) Rchb.f (1861). Endnu en der lige var begyndt at åbne de første blomster. Jeg har taget et udsnit af et knopbærende skaft med, der er det er lettest at se, hvordan knopperne kommer frem på det.
Hvad Jan havde gjort ved denne Cuitlauzina pulchella (Bateman ex Lindl.) Dressler & N.H.Williams, (2003), det vides ikke. Blomsterne er tilsyneladende ikke helt foldet ud. Hvordan den også kan se ud, kan I se her. Jay har den stadigvæk stående under det gamle navn Osmoglossum pulchellum, som Jan også havde på sin plante.
Den var ikke med i konkurrencen.
Den var ikke med i konkurrencen.
Først laver man en lille kompakt primærhybrid, så krydser man den tilbage med en af forældrene igen, og så står man med en langskaftet plante med en blomstring i bunden som Den. Hibiki. Den skulle hedde Dendrobium (Hibiki x bracteosum).
Det var heldigvis ikke første gang, at Birgit havde taget denne alba-version af en Dendrobium anosmum Lindley (1845) med. Den er både smuk og elegant at se på.
Her er en plante, der som så mange andre har fået koblet lidt for meget til navnet. Den sælges som Dendrobium Berry Oda, men det sidste er muligvis et klonnavn, der har mistet sine citationstegn. Den hedder Dendrobium Berry. Det var Jørgens plante.
Endnu en af Jans planter, der var udenfor konkurrencen. Det er den spændende Dendrobium mohlianum Rchb.f (1862).
John og Solvejg havde også taget denne Dendrobium nobile hybrid med. Den findes i flere farvevarianter, hvor nogle af dem er kunstigt lavet ved hjælp af indsprøjtning af farvestof i plantens skud. Denne farve var dog ægte nok.
Her er endnu en farveægte Dendrobium nobile hybrid, denne gang er det Jørgens plante.
Jan havde taget denne Dendrochilum yuccifolium L.O.Williams, (1937) med, som man meget sjældent ser i handel. Dejligt at se lidt nyt engang imellem.
Man kan næsten blive helt nostalgisk af at se på Birgits Leomesezia Mini-Primi. Vi har set nogle videre hybridiseringer af den de senere år, men her skulle vi være tilbage ved den plante, som Jørn havde en smuk stor plante af før årtusindskiftet. Dengang hed den Howeara Mini-Primi.
En sød lille plante, der var med i kassen til udstillerne i Plantorama for få uger siden. Blomsterne kan have mange forskellige farver, deraf navnet på den. Maxillaria variabilis Bateman ex Lindl. (1837). Dette var Jørgens plante.
En lille fruesko, den kunne jo sagtens komme med i Finns artikel til bladet. For det er hans Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer (1888).
En Paphiopedilum hybrid udenfor konkurrencen. Det er endnu en af Jans planter.
Endnu en unavngiven Paphiopedilum hybrid, men denne gang fra John og Solvejg.
Og vi fortsætter med de unavngivne hybrider. Dette er Jørgens Phalaenopsis hybrid.
Og endnu en fra Jørgen.
Kristian havde taget et glas med, og derinde stod denne Restrepia muscifera (Lindl.) Rchb. f. ex Lindl. (1859). Det giver jo en god luftfugtighed til planten, måske derfor den har blomstret stort set uafbrudt i et års tid. Men ikke nem at fotografere gennem glasset. Blomsterne sidder altid nedenunder bladene på denne art.
En plante, der har fået et nyt slægtstilhørsforhold i dag. Den hed Slc. hybrid tidligere, men kunne sagtens være en ren Cattleya hybrid i dag. Men uden et navn til den må vi nøjes med det gamle navn, der stadigvæk er gyldigt. Slc. hybrid.
Den sidste plante denne aften har vi ikke kunnet finde et brugbart navn til, så den står her udfra, at det er en sp'er. Slægts- og artsnavn vides ikke, men finder Jan navnet på hans plante på et tidspunkt, vil jeg forsøge at få det sat på her.
