Alle billeder er taget af Egon. Klik i billederne, og der kommer en større version af billedet! Først de planter, der fik flest points ved vores afstemning.
Det blev Cattlianthe Chloris, som Ellen havde med, der fik flest points. Vi snakkede lidt om dens forældre sidst på mødet, det viste sig at være en større udredning, da der har været 3 med det hybridnavn. Men, med alle de ændringer, botanikerne laver for tiden, så er det dette navn, den skal have lige nu. Jeg har lavet en mindre artikel om de faldgrupper, det kan byde på, når man vil finde forældrene til sine hybrider, eller et hybridnavn til de to arter eller hybrider, der er angivet som forældre til hybriden på navneskiltet. Det kan ses her under artikler:

http://www.jydskorchideklub.dk/hybridudredninger-hvor-svaeligrt-kan-det-vaeligre.html

Men en smuk orkide, ikke uden grund, den fik flest points. Farven er vist ikke helt rigtig, jeg kæmpede en kamp med indstillingerne, for at få de rigtige farver frem, ikke bare i denne, men også i de andre.
Nummer 2 var endnu en i det røde spekter, det var Jan, der havde fået en flot blomstring på sin gamle Dendrobium Pink Glow (sulawesiense x  lawesii). Den får også turen gennem Kew's hybridliste, når jeg ved, om jeg må sætte skærmbilleder ind i artiklen.
Her er der til gengæld ikke meget rødt i blomsten! Habenaria medusa, som den skal hedde igen nu, en af 3 i den slægt, Kristian havde fået i blomst til det møde. Blev nummer 3, og delte æren med den næste.
Denne var også med til sidste møde, efter den havde været med i udstillingen til landskampen. 2 blomster havde den dengang, det her var 4. stilk på 1½ måned. Jeg forsøgte at lave et kontrolleret fejlkøb med denne plante, sælgerne har sat en forkert plante ind som Bulbophyllum makoyanum, den forkerte plante ville jeg godt have fat i, så jeg købte en Bulbophyllum makoyanum i håb om, at det var den forkerte plante, jeg fik. Den ligner den forkerte en del, men er muligvis en anden forkert plante til det navn. Bulbophyllum makoyanum har jeg 2 af, så jeg var glad for, at jeg fik fejlkøbet! Også en tredie plads til den.
Kristian havde også fjerde pladsen. Den er købt som Vanda hybrid. Nu er der sikkert nogle, der undrer sig, for var der ikke kun ét skaft på den til mødet. Og her er der to!


I må jo bare lære at tælle, hvor svært kan det være! OK, jeg glemte jo at fotografere en af Kristians planter til forrige møde, så han var forbi her med den. Og så havde han også taget denne med, om jeg ville skyde et par billeder af den. Så jeg syntes ikke, I skulle snydes for den med to skafter, som den havde et par uger før mødet. Det skulle være 5. skaft, den har sat på et år, det der sad i toppen. Billede 2 og 3 er fra sidste møde, de 3 andre er "lidt" snyd!
Så er det nummer 5. Selvom det kunne ligne lidt en juledekoration med en grankogle, så er det en orkideblomstring. Jeg har selv haft to planter i blomst i samme art for nylig, så det er ikke negativt ment, jeg elsker den! Det var John og Solveig, der havde taget en Bulbophyllum crassipes med. Googler man den og Bulb. careanum, så er det de samme blomsterskafter, de har på de fleste billeder, men den sidstnævnte har mere åbne skafter. Et stort flot blomsterskaft, den havde sat!

Ikke en af dem, der hørmer, så den burde jo stå i enhver orkidesamling!
Og så er det de øvrige planter i konkurrencen til mødet. De kommer alfabetisk.
Sidste måneds visning startede også med denne, det må jo lige være tiden for Angraecum magdalenae nu! Denne gang var det Birgit, der havde taget en med. En slægt, der lyser godt op på bordet, det bliver spændende, når der til næste møde dukker 15 Angraecum Veitchii op i fuld flor, dem vi fik for at stå i Plantorama 2000. Denne er en af de storblomstrede i den slægt, en flot blomst!
Her er det så igen en af mine planter, der dukker op. Igen et delvist fejlkøb, da den er købt som Bollea ecuadorana blue. Det ér den almindelige farve, til gengæld måtte jeg betale det dobbelte for den i sin tid. Men planten kan jo ikke gøre for, at den ikke er blålig nok i mine øjne. Blomsten er meget tyk i kødet, minder næsten om plastik, når man rører ved den, men knapt så holdbar som plastik!
Så er det med at holde tungen lige i munden, og, hvorfor nu det? Ikke bare havde John og Solveig denne Brassia Rex 'Dahlenburg' med, nej, de havde endnu en med, som ikke havde et klonnavn. Om man så er mest til den lidt mørkere blomst, og vist også med større blomster på den anden, er så det.
På mine billeder er det lidt svært at se farveforskellen, men denne Brassia Rex var mørkere i gløden!
Der var ikke nogen, der havde medbragt et par traner til mødet, men jeg slæbte denne Bulbophyllum antenniferum med. 2 blomster på den, hører til blandt de største blomster i den slægt! Har vist heller ikke nogen ubehagelig duft, men har jeg ikke de rigtige temperaturer i udestuen, så er det ikke sikkert, at den dufter. Ingen grund til at dufte/hørme, hvis bestøverne ikke er på vingerne før ved højere temperaturer.
Og denne lille Bulbophyllum levinei kom Bente slæbende med. Har været ganske holdbar i blomsterne, ikke en af de arter, man ser så tit. Til oktober-mødet plejer Bente at komme med sin store Cattleya hybrid, så en noget kontrastfuld plante som erstatning. 
Når nu ikke Bente kom med en stor Cattleya, så måtte Fritz og Ingeborg jo komme med deres Cattleya maxima. Den sprang blomstringen over sidste år, men har så først blomstret fra blomsterskederne fra sidste år, og de nye skeder fra i år var så småt ved at sende knopperne igennem. En meget storblomstret plante, som vi måske får at se til næste møde igen! Den skal være velkommen!
Det her er så Jans bud på en Dendrobium denudans. En imponerende blomstring, blomsterne er tynde og med lange sepaler. Min med samme navn er mere kompakt i blomsterne, og ikke nær så lange sepaler. Måske jeg skal huske et målebånd i weekenden, hvor begge vores planter er udstillet ved fugleudstillingen i Firmaidræt-hallen i Aarhus. Så flot en blomstring har min aldrig lavet, hvad sker der lige med dine planter for tiden, Jan? Er du mon begyndt at gøde mere?

Nu efter den udstilling får Jans plante lov til at beholde navnet, min er blevet til en Dendrobium darjeelingense!
Her til aften fik jeg endelig fat i navnet til denne plante, det glippede i tirsdags. Dendrobium Lutin Blanc, (aberrans x polysema), som John og Solveig havde taget med. Der er kommet mange nye hybrider i handlen med Den. aberrans, nogle fantastiske egenskaber, den giver videre til afkommet!
Og her er så endnu en hybrid med den art. Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans, ((atroviolaceum x rhodostictum) x aberrans), som Jørn havde taget med. Om han også havde medbragt den lille springedderkop, melder historien ikke noget om.
Så er det vist på tide, Birgits planter kommer med igen. Dendrobium parthenium er en storblomstret og meget elegant plante, underligt, at den aldrig er registreret i en krydsning. Men den dukker hverken op som frøbærer eller pollengiver. Var der mon nogen der skulle forsøge sig med den?
Og Birgit fortsætter med sin store Dendrochilum magnum. En flot blomstring, den havde frembragt, min mangler vist kun 6-7 år, så er den lige så stor.
Og endnu en fra Birgits hjem. Lige købt i Plantorama 2000, som vi var flere der gjorde, da JOK stod i 5 af deres 8 plantecentre og fortalte om orkideer for et par uger siden. En navnløs Epicattleya.
Igen en af mine, Esmeralda clarkei. Jeg har dens nære slægtning Esmeralda cathcartii med skaft for tiden. Synd, de ikke når at blomstre på samme tid. Denne smed sin anden blomst om morgenen, så jeg tillader mig lige at sætte et billede ind med begge blomster på. Holder et par uger i blomsten, så er der et år til næste gang.
Når man ser billederne af Kristians gule Habenaria rhodocheila, så ser de mere orange ud end gule. Denne plante og den næste var de helt store udfordringer den aften, lyset i mødelokalet gav nogle meget skæve farver på billederne. Den er nærmere som på det sidste billede, men det mangler den flotte glød, disse blomster havde.
Og her igen på hans røde Habenaria rhodocheila. Det ene billede er rød-orange, og næste taget lige efter er gul-orange. Igen har planten en fantastisk glød i farven, synd jeg ikke kan gengive den. Kristian kan noget med Habenaria'er, ikke bare nogle flotte blomstringer, men også nogle store kraftige planter!
Her er det Jans Lycaste skinneri var. alba. Der er flere skafter på vej. Det er ikke første gang, vi ser denne blomstring, mon det er samme plante, Jan har med hver gang?
Denne Masdevallia hybrid havde Finn taget med. En af de mere vellykkede hybridiseringer. Det er ikke altid, at hybriden lever op til forældrene, det må den næsten gøre her! Ellers ville jeg godt se dens ophav! Desværre en unavngiven hybrid!
Ligesom den forrige er denne plante vist også købt for nylig i Plantorama 2000. En Miltoniopsis hybrid, som Jørgen havde taget med. En spøjs farvesammensætning.
Her er det til gengæld en gammel plante, som Jørn har taget med. Oncidium hians. Meget småblomstret, er åbenbart også faldet i insekternes smag. Der er frøkapsler på den!
Jørns Oncidium sotoanum har jo næsten kæmpe store blomster i forhold til den forrige, men alligevel små blomster i den slægt. Duften er jo uforlignelig. En "rimelig" pæn blomstring. Det er også det duemøgs-gødning!
Her er det så en endnu uregistreret primær hybrid, som John og Solveig har med. Oncidium schillerianum x chrysomorphum. Det bliver spændende at følge den plante, den er meget grovillig!
Denne primærhybrid havde Jan taget med. Paphiopedilum Karl Ploberger (bellatulum x hangianum). En stor blomst til så lille en plante. Størrelsen skulle komme fra pollengiveren, altså den sidste i krydset. Frøbæreren nævnes altid først! 
Her er det min Paphiopedilum Maudiae Queen, som har fået lov til at smide skaftet lige ud i luften. Det bliver den ikke mere håndterlig af. Det navn er ikke registreret, så forældrene kendes ikke.
Og her har Birgit så tvunget sin Paphiopedilum vinicolor til at blomstre højt oppe. Den fylder knapt så meget på den måde. Gad vide, om ikke det er det samme kryds, der ligger til grund for de to forrige planter! De fremstår meget ens! 
Igen en af dem, der for alvor snød i farven. Phalaenopsis pulcherrima tidligere Doritis pulcherrima var. caerulea. Igen er det Jørn, der har vandet med duemøg!
Farven, tja, ikke meget naturtro! Jans Psychopsis Mariposa alba. Når den først får gang i så mange skafter, så ser det jo lidt imponerende ud! Også selvom farven er forkert på billederne.
Her er det Finn's Restrepia sp'er. Jeg måtte opgive at fotografere blomsten oppe fra, så kom linsen i vejen for blitzen. Restrepia er jo tilsyneladende meget variabel i farverne indenfor arterne, måske botanikerne en gang får styr på den slægt!
Og endelig var det Jørgen, der alfabetisk havde den sidste til afstemning, en Zygopetalum hybrid. Sammen med Oncidium ornithorhynchum kan den med lethed fylde et stort rum med en parfumeret duft!
35 planter var det vist, men der stopper festen jo ikke. Vi er jo nogle, der ofte tager lidt ekstra med, nu de er i blomst, og måske ikke er noget af det, man ser til daglig. Så her kommer de ekstra planter, som Jan og jeg havde taget med denne gang, og så fik jeg endda aldrig skudt billeder af to af Jans.
Denne Bulbophyllum hirtum havde Jan købt med henblik på, at den skulle have været med i hans udstilling til WOC'en i Sydafrika. Men den nåede ikke at springe ud, så han har selv fornøjelsen af at se på den nu! Kendes bl.a. fra nogle af de andre "flaskerenser-typer" på de små mørke prikker i blomsterne!
Jeg havde så taget denne Bulbophyllum pulchellum med som ekstra plante. Jeg har svært ved at se forskellen på denne, og min Bulbophyllum corolliferum. Måske endnu et fejlkøb!
Min Dendrochilum cobbianum fylder jo ikke meget i forhold til Birgits store Dendrochilum magnum. Men, nu er det jo også en anden art, selvom det ikke skulle betyde det helt store.
Så en trøst, omend lille, at Jans Dendrochilum magnum også var en pisling på bordet!
Men mødets største pisling,.....eller hedder det mon mindste pisling........ var dog min Lepanthopsis acetabulum. Blomsterne er små 2 mm høje. Det ér sket, at jeg har overset dens blomstring!
Endnu en fruesko fra Jan, en Paphiopedilum concolor v. striatum. Havde en mindre skønhedsplet. Der skal ikke meget til, en dråbe vand natten over, eller en anden plante, der har skubbet til blomsten under transporten, så sker det!
Paphiopedilum Magic Lantern (micranthum x delenatii) er også Jans. Virkelig en magisk lampe, der hænger der!
Jeg ville ikke stå tilbage for Finn, så jeg havde taget Restrepia cymbula med.
Og bortset fra, at jeg aldrig fik taget billeder af Jans to sidste planter, så slutter jeg af med en af mine egne, en Scaphosepalum beluosum. En af de småblomstrede i den slægt!