Nu Henriette ikke kunne komme med til julemødet, så stod hendes flotte Tolumnia Jairak Firm 'Red Bull' derhjemme og kedede sig. Men den skal I ikke snydes for, så hun har sendt et billede af den. Ærgerligt, at de begge måtte blive hjemme!
Da jeg kom hjem fra mødet, var en længe ventet knop endelig sprunget ud. Det er min Bulbophyllum longiscapum Rolfe, (1896).
Henriette har sendt endnu en Tolumnia, denne gang uden navn. Vi så den også i januar, der var den stort set uden de små pletter. Det er det sidste billede. Det er det, de tit gør, varierer deres mønstre fra blomstring til blomstring, sommetider er det på grund af årstidens lysmængde.
Jeg vil også bidrage med nogle af mine de dumme.
Den første er en Pleurothallis pachyglossa Lindl. (1840). Den har blomstret det meste af efteråret og gør det stadigvæk. Men ikke når der har været møde.
Den næste har blomstret siden jeg købte den for nogle år siden. Hver blomst holder 3-4 uger, få dage efter den falder, åbner den næste på det samme skaft. For hvert knæk, der kan ses på skaftet, har der siddet en blomst, lige nu er det nummer 42 på det skaft. Jeg tør ikke tage den med, hvis det lange skaft skulle knække. Det er en Coelogyne candoonensis Ames (1923).
Den tredie sprang ud for få dage siden. 2 blomster er der. Ligesom første gang den blomstrede, mangler der en læbe på den ene blomst. Den er meget holdbar, men vil næppe nå ind i næste år. Det er en Scaphyglottis pulchella (Schltr.) L.O.Williams, (1941).
Nummer fire er en naturhybrid. Altså en krydsning, man også kan finde i naturen. Blomsterne bliver røde, når de har været åbne et par dage. Dendrobium × usitae T.Yukawa (1995) (bullenianum x goldschmidtianum).
Den femte er en Dendrochilum cobbianum Rchb.f (1880).
Den andensidste er en Pleurothallis volans Luer & Hirtz (1996). De gange jeg har haft den med til møde, er blomsterne stort set klappet sammen, inden jeg er nået frem. Derfor bliver den hjemme, selvom den stort set blomstrer året rundt og har gjort det i mange år. Der er sat to frøplanter sammen i sin tid, for halvdelen af blomsterne er gule. Arten kan have de to farver.
Den sidste er min Pleurothallis allenii L.O. Williams (1940). Potten hænger lidt skævt på en af mine "minkbure", derfor sidder blomsterne ikke vandret på pottekanten.
Den næste har blomstret siden jeg købte den for nogle år siden. Hver blomst holder 3-4 uger, få dage efter den falder, åbner den næste på det samme skaft. For hvert knæk, der kan ses på skaftet, har der siddet en blomst, lige nu er det nummer 42 på det skaft. Jeg tør ikke tage den med, hvis det lange skaft skulle knække. Det er en Coelogyne candoonensis Ames (1923).
Den tredie sprang ud for få dage siden. 2 blomster er der. Ligesom første gang den blomstrede, mangler der en læbe på den ene blomst. Den er meget holdbar, men vil næppe nå ind i næste år. Det er en Scaphyglottis pulchella (Schltr.) L.O.Williams, (1941).
Nummer fire er en naturhybrid. Altså en krydsning, man også kan finde i naturen. Blomsterne bliver røde, når de har været åbne et par dage. Dendrobium × usitae T.Yukawa (1995) (bullenianum x goldschmidtianum).
Den femte er en Dendrochilum cobbianum Rchb.f (1880).
Den andensidste er en Pleurothallis volans Luer & Hirtz (1996). De gange jeg har haft den med til møde, er blomsterne stort set klappet sammen, inden jeg er nået frem. Derfor bliver den hjemme, selvom den stort set blomstrer året rundt og har gjort det i mange år. Der er sat to frøplanter sammen i sin tid, for halvdelen af blomsterne er gule. Arten kan have de to farver.
Den sidste er min Pleurothallis allenii L.O. Williams (1940). Potten hænger lidt skævt på en af mine "minkbure", derfor sidder blomsterne ikke vandret på pottekanten.
Her er tre af mine Lepanthes, jeg vist ikke har vist før.
Først er den den lille spinkle Lepanthes filamentosa Luer & Hirtz (1993) med to billeder. Det blå er et sneglekorn, så faktisk er det ret store blomster, den har i den slægt.
Den næste er en Lepanthes regularis Luer, (1987). Den burde hedde Lepanthes amor med det hjerte på blomsten.
Den sidste er en af de meget småblomstrede. Lepanthes thalia Luer & Hirtz (1996). Når min næste rettelsesmail når frem til Jay, så kommer der nok et billede på sammen med tegningen.
Først er den den lille spinkle Lepanthes filamentosa Luer & Hirtz (1993) med to billeder. Det blå er et sneglekorn, så faktisk er det ret store blomster, den har i den slægt.
Den næste er en Lepanthes regularis Luer, (1987). Den burde hedde Lepanthes amor med det hjerte på blomsten.
Den sidste er en af de meget småblomstrede. Lepanthes thalia Luer & Hirtz (1996). Når min næste rettelsesmail når frem til Jay, så kommer der nok et billede på sammen med tegningen.
