Tekst og hvor intet andet er nævnt også billederne, Egon Krogsgaard.
Marts 2019
Aftenens emne var Dendrochilum, som Jan tog sig af. Han kom godt ud i alle afkroge om den slægt, men alligevel kan det godt være, at det emne bliver taget op igen senere med en anden kompetent foredragsholder.
Der var et fattigt udbud af praleplanter denne gang, en tilbagegang fra sidst. Kun 46 med nummer i og en udenfor konkurrence. Jeg var glad for, at jeg havde mulighed for at fotografere 9 af planterne på forhånd, ellers havde jeg stået der endnu og taget billeder af planterne.
Her kommer først lidt billeder fra Henriette, så tager jeg mig af de mange planter efterfølgende.
Der var et fattigt udbud af praleplanter denne gang, en tilbagegang fra sidst. Kun 46 med nummer i og en udenfor konkurrence. Jeg var glad for, at jeg havde mulighed for at fotografere 9 af planterne på forhånd, ellers havde jeg stået der endnu og taget billeder af planterne.
Her kommer først lidt billeder fra Henriette, så tager jeg mig af de mange planter efterfølgende.
Man plejer at sige, at man ikke kan se skoven for træer, her var det dog planterne, der ikke kunne ses for medlemmer på det første billede.
Det "lille pralebord" var også godt besøgt.
Enkelte planter på bordet fik også et skud af Henriette. Hvad planterne måske hedder, vender jeg tilbage til senere. Så kan I vride de små grå indtil da.
Enkelte planter udenfor top 5 blev også vist frem af Jan.
Her er de fem planter i top 5, og som det kan ses, forsøger Jan sig med en limbo-dans på det sjette billede. Det er dog svært, når han selv holde objektet, der skal danses under.
Så følger top 5 igen, denne gang lægger jeg billeder til.
Så følger top 5 igen, denne gang lægger jeg billeder til.
Nu sidder der nok en eller anden og tænker, den der gule Dendrobium fimbriatum var. oculatum på det første billede, kan I ikke huske. Men det er kun 23 måneder siden, den var med til møde. Med andre ord, er det et billede af samme sammenplantning af en del planter af Oncidium Twinkle (cheirophorum x sotoanum) så I kan se, om den er vokset de sidste par år. Plastikrøret er ikke så langt under planten mere, men det kunne jo skyldes, at Jørn har skåret en del af den af. Det er dog ikke tilfældet. Det blev så sidste gang, Jørn fik point på den plante, for den fik en ny ejer på mødet. En velfortjent førsteplads til den.
Endnu en lille pisling kom ind på andenpladsen. Og endnu en primærhybrid mellem to arter. Bulbophyllum Elizabeth Ann (longissimum x rothschildianum). Der er fire hybrider mere i andre slægter, der også bærer hybridnavnet Elizabeth Ann. Pollengiverens navn er også et meget brugt navn til artsnavne, det kommer der et eksempel på om lidt. Det var Knitta og Polle, der havde fundet plads i bilen til denne plante. De kan selv nyde synet længe endnu af den med de mange skafter, der er på vej.
Det var også Knitta og Polle, der havde denne lille fikse ting med på tredjepladsen. Det er ...måske en Pinalia densa (Ridl.) W.Suarez & Cootes, (2009). Hed tidligere Eria. Der er to arter, der ligner hinanden temmelig meget, så jeg tør ikke afgøre, hvem af de to det er. Den anden er Pinalia floribunda (Lindl.) Kuntze (1891). Jeg har meget svært ved at se, hvorfor Jay mener, hans billeder er rigtige til de to arter, da de passer til Seidenfaden's tegninger. De er meget ens. Men en spændende blomstring på den.
På fjerdepladsen kommer Jans Paphiopedilum rothschildianum (Rchb. f.) Stein (1892). Der var det der artsnavn igen. Den var muligvis ikke færdig med at åbne blomsterne op, siden petalerne hænger en del. En flot farve på den.
Dette skulle være en ikke registreret hybrid med navnet Oncidium Lemon Surprise. Nogen mener, det oprindeligt var et klonnavn til en art, andre at det skulle være klonnavnet til en hybrid mellem 3 arter fra to forskellige slægter, men planten er nok ligeglad, ligeledes ejeren, som er Jørn. En flot farve, der lyser godt op.
Så følger de sidste 42 planter i alfabetisk rækkefølge.
Så følger de sidste 42 planter i alfabetisk rækkefølge.
Den første er Jans Barkeria whartoniana (C.Schweinf.) Soto Arenas, (1993). Den var angivet til Barkeria vanneriana Rchb. f. (1885), men læben er forkert til den art. Både en flot farve og en spændende blomst.
Så følger en unavngiven Cattleya hybrid fra Merete. Flot farvet i pastelfarver.
Måske er dette hybriden Coelogyne Unchained Melody. Den hedder næppe Coelogyne Intermedia, som den tit sælges som. Men flot er den med sit gule skæg på læben. Jeg har forsøgt at udrede denne plante i mit indlæg fra Plantorama fra sidste weekend. Der kan I læse om det problematiske navn.
Dette er en meget smuk klon af Coelogyne pulchella Rolfe (1898), som Knitta og Polle havde med. Normalt er den mere eller mindre rødlbrunlig på læben.
Ligesom det måske er overgået Jørns plante på femtepladsen, så har denne hybrid mistet hybridnavnet og fået klonnavnet i stedet for. Det er en Cymbidium Dorothy Stockstill 'Forgotten Fruits'. Det er Helles plante.
Endnu en Cymbidium hybrid over i de mørke farver. Denne gang er det Cymbidium Eva Pedreros Melo fra John og Solvejg.
Samme ejere, denne hedder Cymbidium Pacific Sparkle 'New Horizon'.
Så er det Helle igen. Denne gang hedder planten Cymbidium Pleiades weiß. Weiß er blot en farvebetegnelse fra et tysk gartneri. Denne hybrid kan også være lysegul.
Den sidste i denne slægt til hører også John og Solvejg. Det er Cymbidium Square Dancer.
Denne flotte hvide Dendrobium bigibbum hybrid havde Kristian taget med.
Hvad er nu det? En plante fra Knitta og Polle, der ikke er i top 5! Er I ved at falde af på den?
Det er en Dendrobium cerinum Rchb.f (1879).
Det er en Dendrobium cerinum Rchb.f (1879).
Det her er Jans Væltepeter. Måske nogen vil foreslå en ompotning! Det er en af mange Dendrobium speciosum hybrider. Ikke så underligt den art er brugt flittigt i hybridiseringen.
Så er det vores kasserer Torben, der vil have lidt point sat ind på årskontoen. Det her er hans Dendrobium kingianum hybrid.
Her er det en primærhybrid der er krydset videre med endnu en art.
Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans.
Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans.
Da vi udstillede i weekenden i Plantorama, kaldte jeg denne plante for Dendrobium braianense Gagnep. (1938). Navnet på navneskiltet findes ikke, men det gør dette udseende heller ikke hos Jay. Det foreslåede navn skal have små tykke skud, så det er formentligt en ubeskrevet art i Dendrobium. Det er Birgits plante.
Endnu en af Birgits planter. Efter den har skiftet navn, skal de nu hedde Epidendrum centropetalum Rchb.f. (1852).
En spændende plante med en vanvillig flot læbe. Det er Knitta og Polles Epidendrum englerianum F. Lehm. & Kraenzl. (1899).
Ole har været ude for at investere i vores Majestæt. Det er hybriden Gastrophaius Queen Margrethe (Phaius tankervilleae x Gastrorchis schlechteri). En hybrid Hans Christiansen lavede og fik navngivet i forbindelse med EOC i 2000 i Bella Centret. Mon han også har noget spændende på vej til EOC 2021 i København?
En navnløs Lycaste hybrid fra Birgit. Det er vist alderen, der viser sig i blomsterne.
Her er det den første af flere navnløse Oncidium hybrider. Denne kommer fra Birgit.
Her er det Helles bud på en navnløs Oncidium hybrid.
Jørgen ville også være med. Mange af de tidligere slægter, der flittigt er krydset ind i Oncidium er nu blevet til Oncidium. Men derfor kan der stadigvæk godt være krydset andre slægter ind endnu.
Og endnu en af Jørgens navnløse Oncidium hybrider. De fire planter viser lidt af den store variation der er i de hybrider.
Jeg fik leveret fire planter fra Merete inden sidste weekends udstilling. Jeg beholdt dem også til der var møde, så jeg tog lidt billeder af de fire hjemmefra, ligesom jeg gjorde med mine egne, det var jeg svært glad for til mødet. 9 planter kunne jeg springe over. Denne Paphiopedilum bellatulum (Rchb.f)Stein (1892) var udenfor konkurrencen.
Denne Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer (1888) er ligeledes Marates. Smukke blomster på dem og også et flot løv.
Så er det vist på tide, jeg også blander mig. Jeg var ved at tro, jeg havde glemt at tage planter med til mødet. Det er en Paphiopedilum delenatii f. vinicolor O.Gruss & Roeth, (2007). Som det kan ses på linket, er det den kraftigt røde læbe, der har givet navn til denne farvevariant. Som blomsten ældes, bliver den mere rødlig over det hele. Det er ikke et næsebor, jeg har sat ind til sidst, men det er der, hvor bierne gerne skulle komme ind og sørge for bestøvningen.
Ligesom Jan havde en Dendrobium med med 3 arter krydset ind, så har Inger også taget en med. Det her er en Paphiopedilum Evelyne Schmidt (hennisianum x fowliei) x callosum. Ud fra de tre sidste link kan I gisne om, hvilken forælder der slår bedst igennem.
Måske I kan se, der har sneget sig en farisær ind i billedserien. De første billeder er af Meretes Paphiopedilum niveum (Rchb.f.) Stein, (1892). Det sidste er min Paphiopedilum thaianum Iamwir., (2006). De ligner hinanden meget, men den første er lidt større i blomsten, og så er den gul midt på, hvor Paph. thaianum er grøn på staminodiet og har kraftig røde pletter inde i læben.
Jeg fortsætter med lidt flere af Meretes planter. Her er det hendes Paphiopedilum wardii Summerhayes (1932). I januar så vi hendes albaform, som jeg har sat ind igen til sidst, den kaldes Paphiopedilum wardii f. alboviride.
Endnu en af Meretes planter, denne gang er det en Phalaenopsis hieroglyphica (Rchb.f.) H.R.Sweet, (1969). En lækker læbe den har.
Når jeg når til Phalaenopsis, er der som regel dømt navnløse hybrider. Birgits er en af dem.
Her er det Jørgens navnløse hybrid.
Og en mere af Jørgens navnløse hybrider.
Endelig er det Kristians navnløse hybrid. Når man ser den store variation i blomsterne, så forstår man godt denne hybrids store udbredelse.
Dette kunne godt være en Phalaenopsis schilleriana Rchb.f (1860), men det kan også være en vellignende hybrid med den art.
Endnu en af Kristians planter. Kunne være primærhybriden Phalaenopsis Wiganiae (schilleriana x stuartiana), men kan også være en navnløs hybrid.
Her er det igen en af mine planter. Det er en Pleurothallis volcanica Luer (1977). Kun et af mange skafter var sprunget ud. Den kunne ligne en anden, jeg sommetider har haft med, nemlig Pleurothallis rowleei Ames (1922) som er på det sidste billede.
Igen en af mine planer. En Scaphosepalum sp..
Nu er jeg kommet godt igang, så her er endnu en af mine. Scaphyglottis pulchella (Schltr.) L.O. Williams (1941).
Så er det en af de helt småblomstrede. Det er Ellens Trichocentrum pumilum (Lindl.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2001). Tidligere bl.a. en Oncidium.
Så nåede vi til vejs ende. Alt godt har en ende, men det har jo ikke noget med mine billeder at gøre. 6 skafter hang der under bladene på min plante, ikke alle var sprunget ud. Det er en Trichosalpinx blaisdellii (S. Watson) Luer (1983).
