Tekst og hvor intet andet er nævnt også billederne, Egon Krogsgaard.
Februar 2019.
Aftenens emne var hjemmesiden. Har vi virkelig sådan en? Fremover kun et billede af hver plante i top 5 uden navn eller tekst. Resten skal bare udelades. Alle udstillinger skulle fjernes, "Kommende møder og arrangementer" skal fjernes, hvad var det ellers, vi blev enige om? Jeg er god til at multitaske, så jeg både kan følge med i diskussionen og tage billeder samtidig med.
Nå, mon ikke jeg bare skulle fortsætte som hidtil, det var vist konklusionen på det møde.
Tilsyneladende er der ikke nogen grænse for, hvor meget vi kan lægge på hjemmesiden, hvis jeg læste rigtigt et par dage efter mødet, ellers finder vi nok ud af det en dag. Vi snakkede lidt statistik, men da jeg ikke havde fået et link med til at komme ind på hjemmesiden, kunne jeg ikke bruge brugernavnet og koden til noget, jeg havde taget med. Og den oprindelige mail med alle oplysningerne i dukkede ikke umiddelbart op i Bentes mail-boks, ellers havde jeg haft linket der. Men I skal da ikke snydes for tallene, som jeg forsøgte, om jeg kunne huske.
Nå, mon ikke jeg bare skulle fortsætte som hidtil, det var vist konklusionen på det møde.
Tilsyneladende er der ikke nogen grænse for, hvor meget vi kan lægge på hjemmesiden, hvis jeg læste rigtigt et par dage efter mødet, ellers finder vi nok ud af det en dag. Vi snakkede lidt statistik, men da jeg ikke havde fået et link med til at komme ind på hjemmesiden, kunne jeg ikke bruge brugernavnet og koden til noget, jeg havde taget med. Og den oprindelige mail med alle oplysningerne i dukkede ikke umiddelbart op i Bentes mail-boks, ellers havde jeg haft linket der. Men I skal da ikke snydes for tallene, som jeg forsøgte, om jeg kunne huske.
Det er den statistik, jeg kan se, når jeg går ind af bagdøren. Hvor mange unikke (forskellige IP-adresser) pr dag der har været derinde den sidste uge, og hvor mange sider der er kigget på. Altså tæller jeg kun en gang hver dag i antallet af besøgende, selvom jeg er derinde hundredvis af gange hver dag for at få tallene op! ☺
Den næste viser den sidste måneds trafik, igen de samme to parametre samt hvor mange sider de besøgende i gennemsnit åbner. Den sammenligner også med tallene for en måned siden, det er de grønne og grå procenter.
Den sidste smækker graferne for sidste måned på, så man kan sammenligne på den måde også. Det er lidt sjovt, at der stort set altid er de der hak, hvor den går op og ned næsten hver anden dag, og det har den gjort fra tidernes morgen. Så hver anden dag er der nogen inde og konstatere, at der stadigvæk ikke er noget nyt, og så springer de den næste dag over. Eller hvad det går ud på.
Som vi blev enige om, kan vi nok godt være tilfredse med tallene.
Den næste viser den sidste måneds trafik, igen de samme to parametre samt hvor mange sider de besøgende i gennemsnit åbner. Den sammenligner også med tallene for en måned siden, det er de grønne og grå procenter.
Den sidste smækker graferne for sidste måned på, så man kan sammenligne på den måde også. Det er lidt sjovt, at der stort set altid er de der hak, hvor den går op og ned næsten hver anden dag, og det har den gjort fra tidernes morgen. Så hver anden dag er der nogen inde og konstatere, at der stadigvæk ikke er noget nyt, og så springer de den næste dag over. Eller hvad det går ud på.
Som vi blev enige om, kan vi nok godt være tilfredse med tallene.
Som vanligt skal min medfotograf presse sin ind her i starten med sine billeder. Og heldigvis da for det. Det er Henriette, der lister rundt og tager billeder af de aktiviteter, der er til mødet. Som det ses, var der mange planter på bordet, alt for mange planter, ... nej, det skrev jeg da ikke!
Der bliver stemt på medlemmernes personlige top 5, og mens jeg går og fotograferer og kravler rundt mellem medlemmerne for at komme til, så flokkedes folk også omkring det lille "pralebord". Så ved I nok, hvad det betyder.
Der bliver stemt på medlemmernes personlige top 5, og mens jeg går og fotograferer og kravler rundt mellem medlemmerne for at komme til, så flokkedes folk også omkring det lille "pralebord". Så ved I nok, hvad det betyder.
Her er fire billeder af nogle af planterne, så kan I jo forsøge, om I kan huske navnene på dem samt ejerne, inden jeg viser dem senere. Mon ikke den første var en Vanda fra Uffe, næste billede en fruesko fra Ellen, ... nej, jeg venter med at gætte videre, til jeg ser navnene. Så er det lidt lettere.
Her er et par billeder, mens jeg gik anden runde med makrolinsen på, og vi havde gang i dagens emne. Tak for jeres mange indput til mødet. Og godt Merete huskede, hvad jeg glemte, nemlig at I selv kan lave en Google-søgning på indholdet på hjemmesiden, nu vi ikke kan få et søgefelt, uden at opgradere. Dendrobium site:http://www.jydskorchideklub.dk/ kunne være en søgning, som ville give ca. 162 resultater.
Mellem Jørn og Finn står en lille "palme" i en plastpose, til de 6, der fik en med hjem, har jeg lidt supplerende oplysninger om den her. Det er ikke en Mimose, men det tror den selv. Er følsom overfor berøring, og lukker bladene ned ligesom den mere kendte Mimose. Jeg har taget et par billede i udestuen af et par af mine mange planter i den art.
Navnet på planten er Biophytum sensitivum (L.) DC., (1824). Altså er det en plante, som Carl von Linné først har beskrevet med navnet Oxalis sensitiva L. (1753), men siden fik den et nyt slægtsnavn af Augustin Pyramus de Candolle, der blev født det år, Linné døde, nemlig 1778.
Som der står på Wikipedia: "Den findes almindeligvis i våde landområder i Nepal, tropisk Indien og i andre sydøstasiatiske lande". Videre står der: "Bruges til medicinske formål i Nepal og Indien". Det er p.g.a. høje koncentrationer af amentoflavone, cupressuflavone og isoorientin, og så er der nævnt lidt den menes at kunne på det medicinske område. " Antibakteriel, antiinflammatorisk, antioxidant, antitumor (kræfthæmmende), strålingsbeskyttende, kemoprotektive (beskytter sundt væv mod kemo), antiangiogenetiske (ændrer på blodtilførslen til kræftknuder), sårhelende, immunmodulerende (stimulerer kroppens immunsystem), anti-diabetisk og endelig cardioprotective (hjertebeskyttende virkning). Mere menes denne lille plante ikke at kunne gavne i medicinsk henseende. Alligevel er den ikke egnet til at spise!
Trives bedst lettere fugtig mellem 20-28°C i en høj luftfugtighed.
Som der står på Wikipedia: "Den findes almindeligvis i våde landområder i Nepal, tropisk Indien og i andre sydøstasiatiske lande". Videre står der: "Bruges til medicinske formål i Nepal og Indien". Det er p.g.a. høje koncentrationer af amentoflavone, cupressuflavone og isoorientin, og så er der nævnt lidt den menes at kunne på det medicinske område. " Antibakteriel, antiinflammatorisk, antioxidant, antitumor (kræfthæmmende), strålingsbeskyttende, kemoprotektive (beskytter sundt væv mod kemo), antiangiogenetiske (ændrer på blodtilførslen til kræftknuder), sårhelende, immunmodulerende (stimulerer kroppens immunsystem), anti-diabetisk og endelig cardioprotective (hjertebeskyttende virkning). Mere menes denne lille plante ikke at kunne gavne i medicinsk henseende. Alligevel er den ikke egnet til at spise!
Trives bedst lettere fugtig mellem 20-28°C i en høj luftfugtighed.
Her er så de sidste billeder af Henriette. Jan går rundt med vinderplanten på det første billede, mens, ... ja, hvem var det nu, der havde den? De næste to billeder er henholdsvis trediepladsen og den ene fjerdeplads. Nogen der kan huske, hvad de hedder?
Som jeg sagde til mødet, er det ikke noget personligt, at Henriettes billeder er små fordi jeg sætter 3 ved siden af hinanden, og når mine billeder kommer nedenunder, så er der kun to ved siden af hinanden men større billeder. Siden jeg startede op, har jeg altid sat 3 oversigtsbilleder indledningsvis, hvis der var mindst 3 billeder, og to når jeg kom til planterne. Det er et levn fra dengang jeg var en bette knægt og var i frimærkeklub. Man må ikke lave motorveje ned gennem en side, der skal veksles lidt mellem 2, 3 og 4 frimærker, så de kommer lidt forskud nedad. Det er samme princip jeg har brugt på hjemmesiden.
Som jeg sagde til mødet, er det ikke noget personligt, at Henriettes billeder er små fordi jeg sætter 3 ved siden af hinanden, og når mine billeder kommer nedenunder, så er der kun to ved siden af hinanden men større billeder. Siden jeg startede op, har jeg altid sat 3 oversigtsbilleder indledningsvis, hvis der var mindst 3 billeder, og to når jeg kom til planterne. Det er et levn fra dengang jeg var en bette knægt og var i frimærkeklub. Man må ikke lave motorveje ned gennem en side, der skal veksles lidt mellem 2, 3 og 4 frimærker, så de kommer lidt forskud nedad. Det er samme princip jeg har brugt på hjemmesiden.
Lidt frimærker fra et af de gamle albums sat både skævt og uden lige afstand, men for at vise princippet. Den første har ingen motorveje, det har den anden. Så tør bare tårerne væk, Henriette, det er ikke personligt ment.
JOK har så stået i 5 Plantorama denne weekend, men heldigvis var der to medlemmer i SOK der tog to af de tre på Sjælland. Birgit fik 7 nye medlemmer til SOK i Hillerød, de lever godt af vores udsendte medarbejdere fra JOK.
Så er jeg vist endelig nået til top 5. Der var 47 planter med numre i og 2 uden numre. I husker, at blå tekst er link, I kan klikke i!
Mon det kom bag på ret mange, at det var Knitta og Polles store Dendrochilum glumaceum Lindl., (1841), der kom ind på førstepladsen, nu mange af jer havde givet den 5 point. En flot veldyrket plante. Ikke bare med mange skafter på, men også flot i løvet.
Og se, Jørn kunne ikke dy sig. Bare fordi denne plante bl.a. tidligere har fået en andenplads i 2017 og sølv ved landskampen i Aarhus, så skulle den med for at hente en masse point hjem. Det fik den også, nok til endnu en andenplads denne aften. Det er hans Macradenia multiflora (Kraenzl.) Cogn. (1904). Den har Jan sommetider haft stående på det andet "pralebord". Flot dyrket, er du nu helt sikker på, det ikke er Dunder, der passer dine planter med vanlig omhu?
Se så her. Helle kommer slæbende med en plante, der kun har en enkelt knop udsprunget. Et langt skaft, og der sidder den lille blomst højt over bladene og kigger frem. Bare fordi der er så meget knald på farven, så skal den straks hives op på en ... velfortjent tredieplads. Den har en dejlig dyb rød farve, flot stor blomst, og fordi den springer ud successiv, så kan den blomstre længe med de op til mange knopper, der kan komme. Så den får vi forhåbentligt at se igen til kommende møder. Helle troede ikke, den kunne holde til mødet, derfor ligger den også blandt de "dumme" orkideer. Det er primærhybriden Phragmipedium Memoria Dick Clements (sargentianum x besseae). Altså en hybrid mellem to arter. Er registreret i 1992.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=91139
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=91139
Nummer fire er min Bulbophyllum guttulatum (Hook.f.) N.P.Balakr., (1970). Hvis nogen skal til øjenlæge efter at have siddet og skelet indad til mit 3D billede, så husker i nok fra mødet, at det var Jørn, der roste den slags billeder. Så kommer der en stor regning for at få vredet øjnene på plads igen, så må I gå til Jørn med den. Jeg er ganske uskyldig. Den fik en delt fjerdeplads.
Den startede med at sætte skafterne sidst på efteråret, men grundet den lave temperatur i udestuen for tiden, så går det langsomt. Det forhindrede den så ikke i at visne det ene skaft ned igen efter 5 dage, så den var lidt halvvissen i Plantorama i weekenden.
Den startede med at sætte skafterne sidst på efteråret, men grundet den lave temperatur i udestuen for tiden, så går det langsomt. Det forhindrede den så ikke i at visne det ene skaft ned igen efter 5 dage, så den var lidt halvvissen i Plantorama i weekenden.
Knitta og Polle fik også en fjerdeplads til deres flot dyrkede Encyclia polybulbon [Swartz] Dressler (1961). Ikke så stor en plante som Jettes for nylig, men til gengæld havde den lukket hele vejen rundt om klodsen. Godt at se at den er ved at blive populær igen.
Gad vide, hvad nummer den sidste i top 5 blev? Det er Birgits Lycaste hybrid. Det vrimler bare op med mange nye skafter, måske den kan klare en tur mere til møde i Aarhus. Ellers kan den måske holde, til vi skal endnu en tur i Plantorama i den første weekend i marts, når de åbner i den nye butik. Der burde vi for en gangs skyld kunne fremvise en flot udstilling af vores planter. Det er svært, når vi er spredt ud over 5-6 forskellige plantecentre.
Så er det de sidste få planter, der kommer i alfabetisk rækkefølge.
Jeg er lidt i tvivl om navnet til min Andinia pogonion (Luer) Pridgeon & M.W.Chase (2001). Den ligner jo godt nok Jays billede, men ikke type-tegningen af den på samme site. Den skal kun have de mange "tentakler" indenfor de sammenhængende petaler, ikke hængende ud til alle sider. På tegningen kan man se, at den er 2 cm stor. Det er min plantes blomster også.
Der findes så en anden nært beslægtet, som hedder Andinia schizopogon Luer (1979). Nogle af Jays billeder har kun tentaklerne midt på de to sammenvoksede petaler, på andre hænger de ud over det hele. En tegning af denne art viser, at den skal have tentaklerne hængende over det hele, altså ligesom min blomst. Men denne bliver 5 cm i blomsten.
Så min ligner en Andinia schizopogon ud fra blomsten, men en Andinia pogonion ud fra størrelsen.
Der findes så en anden nært beslægtet, som hedder Andinia schizopogon Luer (1979). Nogle af Jays billeder har kun tentaklerne midt på de to sammenvoksede petaler, på andre hænger de ud over det hele. En tegning af denne art viser, at den skal have tentaklerne hængende over det hele, altså ligesom min blomst. Men denne bliver 5 cm i blomsten.
Så min ligner en Andinia schizopogon ud fra blomsten, men en Andinia pogonion ud fra størrelsen.
Denne samt en mere blev købt i efteråret. Der var skaft på den anden, men da den endelig midt i januar skulle blomstre, visnede knopperne ned kun halvt udviklede. Øv. De blev købt under navnet Bulbophyllum geminatum Carr (1929). Der står stort set ikke noget om den hos Jay, men jeg overså, at det eneste der stod, var, at det var et synonym til Bulbophyllum biflorum Teijsm. & Binn., (1854). (Jeg ved godt, der står 1855 hos Jay, men det er kun indtil han får denne og flere andre rettelser sat på.) En uges tid før mødet fik jeg øje på noget rødligt, der lå og krøb rundt mellem pseudobulberne på en anden plante, det var disse to blomster. Normalt holder de ikke så længe, og i stuens varme går det hurtigere end i udestuen, så den kom med Helles plante på de "dumme" orkideer. Men den holdt, og i mellemtiden havde den næsten fået blomsterne til at hænge nedad og ikke skråt ud til siden. Havde jeg nu set, at det var den almindelige Bulb. biflorum, havde jeg nok kun købt en. Den findes forøvrigt også i en gul version.
Ikke nok med at Jørn kom med hans pointgivende plante, han kom også med denne næsten halvvisne plante. Men skindet bedrager. Det er en af de mange Bulbophyllum arter fra Filippinerne, som kun blomstrer om formiddagen. De åbner fra morgenen af, og lukker blomsterne i igen sidst på formiddagen. Hver blomst holder ca. 5 dage. Jeg har fået Jørn til at bekræfte navnet på den, for den havde et forkert navn med på skiltet. Bulbophyllum aestivale Ames (1915). Men der er ingen frynser på den. Det er en Bulbophyllum pardalotum Garay, Hamer & Siegerist, (1995).
Grunden til at de lukker i før middag skyldes formentligt, at deres bestøvere kun er på vingerne om formiddagen, så er der ingen grund til at bruge energi på at holde blomsterne åbne på den tid af dagen, hvor fordampningen er størst.
Grunden til at de lukker i før middag skyldes formentligt, at deres bestøvere kun er på vingerne om formiddagen, så er der ingen grund til at bruge energi på at holde blomsterne åbne på den tid af dagen, hvor fordampningen er størst.
Her er det først Bulb. aestivale, som det ikke er, og Bulb. pardalotum, som Jørns plante skulle være. Det er to af mine egne planter, jeg viser her.
Her er så problembarnet, Knitta. Altså hendes og Polles plante. Jeg har lovet at finde navnet til denne, som de har mistet skiltet til. Der er tre arter, der har denne flotte orange farve. Alle tidligere Laelia, nu Cattleya. Cattleya cinnabarina (Bateman ex Lindl.) Van den Berg, (2008), den tidligere Laelia kautskyi Pabst (1970) nu Cattleya neokautskyi Van den Berg, (2008) og Cattleya harpophylla (Rchb.f.) Van den Berg, (2008).
Nogen der tør komme med et bud ud fra billederne af Knittas plante og de tre arter på Jays hjemmeside?
OK, I får en mulighed mere.
Cattleya harpophylla:
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/18/305518m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/92/602292m.jpg
Cattleya neokautskyi.
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/92/101092m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/26/161826m.jpg
Cattleya cinnabarina.
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/93/3000093m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/24/2102724m.jpg
Så er der vel ingen tvivl mere? De to af arterne har en lang læbe, hvor der til dels mangler den bølgende kant i starten. Altså ender vi op med, at det her er en Cattleya neokautskyi Van den Berg, (2008). Hvor svært kan det være?
Nogen der tør komme med et bud ud fra billederne af Knittas plante og de tre arter på Jays hjemmeside?
OK, I får en mulighed mere.
Cattleya harpophylla:
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/18/305518m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/92/602292m.jpg
Cattleya neokautskyi.
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/92/101092m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/26/161826m.jpg
Cattleya cinnabarina.
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/93/3000093m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/24/2102724m.jpg
Så er der vel ingen tvivl mere? De to af arterne har en lang læbe, hvor der til dels mangler den bølgende kant i starten. Altså ender vi op med, at det her er en Cattleya neokautskyi Van den Berg, (2008). Hvor svært kan det være?
Kristians Coelogyne cristata Lindley (1824) kunne vi godt have brugt som blikfang i Plantorama. Dens sepaler og petaler er kraftigere end på Jays site, men samtidig er de heller ikke så snoede. Der er en del variation på den måde i denne art. Jeg kan høre i klubben, at vi er nogle stykker, der har lidt problemer med at få blomstring på den, men det har Kristian tydeligvis ikke. En lækker læbe den har.
Jans Cuitlauzina pulchella (Bateman ex Lindl.) Dressler & N.H.Williams, (2003) er et tydeligt bevis på, at det kniber med at multitaske til møderne, når jeg skal både tage billeder og følge med i en snak. Der hang en flot blomst nederst på den, men den overså jeg grundet anden aktivitet.
Endnu en af mine planter. Det er den lille Dendrobium aberrans Schltr. (1912), der er brugt meget i hybridiseringen. Giver mere kompakte planter og en længere holdbarhed på blomsterne.
Denne Dendrobium goldschmidtianum Kraenzl. (1909) hører hjemme hos Knitta og Polle. Spændende blomster, men tænk, hvis den var ligeså tæt i planten som en Dendrobium dichaeoides. Når planterne mister deres tætsiddende blade, kommer de nemt til at virke ranglede, men det er jo lettere at se blomsterne.
Dette var en plante udenfor konkurrencen. Det er Knitta og Polles plante, og den havde navneskiltet Dendrobium guerreroi Ames & Quisumb. (1932). Nu er det lidt svært at se på Jays billede, om det er den rigtige art, så jeg har været inde på SOF for at lede efter den. De har to forskellige arter til det navn, hvor den ene har en frynset læbe. Det har denne ikke. Den anden art kunne godt ligne den her.
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/55/605255m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/30/2102330m.jpg
Men den kunne også ligne en Dendrobium ionopus.
Ligeledes ligner den en Dendrobium epidendropsis.
Hvilket navn der er det rigtige omend nogen af dem, tør jeg ikke spå om, men den hører helt sikkert til i SECTION Calcarifera.
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/55/605255m.jpg
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/30/2102330m.jpg
Men den kunne også ligne en Dendrobium ionopus.
Ligeledes ligner den en Dendrobium epidendropsis.
Hvilket navn der er det rigtige omend nogen af dem, tør jeg ikke spå om, men den hører helt sikkert til i SECTION Calcarifera.
Der er kommet en spændende blomst ud af krydsningen Dendrobium Hawaii Spectacular fra John og Solvejg. Det er arten Den. spectabile der er krydset ind i en hybrid. En hybrid fra 2013.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=96294
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=96294
Det her er en navnløs Dendrobium hybrid fra Jan. Den kunne ligne en af dem, som John og Solvejg har haft med tidligere.
Endnu en primærhybrid fra Helle. Denne gang er det en Dendrobium Lutin Blanc (aberrans x polysema). Frøbæreren, der altid står først i krydset, har I set tidligere. Hvis I kliker i den anden, så er der vist ingen tvivl om, hvilken af forældrene den ligner mest!
Hybriden er først blevet registreret i 2013.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=963804
Hybriden er først blevet registreret i 2013.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=963804
Vi fortsætter i denne slægt lidt endnu. Dette er Birgits Dendrobium nobile hybrid. En af utallige mange der sælges uden navneskilt ved.
Så er vi nået til den sidste i Dendrobium. Det er John og Solvejgs klon Dendrobium White Grace 'Sato'. En krydsning fra 1999, hvor Den. speciosum er krydset ind som pollengiver. En flot ren farve.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=114485
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=114485
Det er da noget af en læbe, denne Dendrochilum uncatum Rchb. f. (1855) er udstyrret med. Hvis ellers navnet er rigtigt. Læben ser forkert ud, desværre kan jeg ikke finde en tegning af den. Et par af billederne på SOF ligner Jans plante, de andre ligner dem hos Jay.
Der ligger en del billeder på nettet, der har denne blomst til at være en Dendrochilum cobbianum Rchb.f (1880).
Men da en dyrlæge har mere styr på det latinske, end jeg har, så kan Jan måske selv stave sig igennem den oprindelige beskrivelse fra 1855 af denne art.
https://www.biodiversitylibrary.org/page/28141458#page/227/mode/1up
Nå ja, I andre skal da ikke holde jer tilbage. Jeg kommer bare ikke så langt ud fra de puniske krige, som jeg læste i 2. real.
Der ligger en del billeder på nettet, der har denne blomst til at være en Dendrochilum cobbianum Rchb.f (1880).
Men da en dyrlæge har mere styr på det latinske, end jeg har, så kan Jan måske selv stave sig igennem den oprindelige beskrivelse fra 1855 af denne art.
https://www.biodiversitylibrary.org/page/28141458#page/227/mode/1up
Nå ja, I andre skal da ikke holde jer tilbage. Jeg kommer bare ikke så langt ud fra de puniske krige, som jeg læste i 2. real.
Til gengæld mener jeg at have fundet navnet til denne, der stod som en sp.'er.. Dendrochilum yuccifolium L.O.Williams, (1937). Det er også Jans plante. Den er der også en latinsk beskrivelse af.
https://www.biodiversitylibrary.org/page/7811672#page/73/mode/1up
Indtil for nogle år siden skulle en beskrivelse af en plante være på latin for at være accepteret, men mange er enten beskrevet på engelsk eller tysk. For få år siden siges det, at der gik lidt sport i at nytidens botanikere gav sig til at beskrive disse planter på latin, så kunne de blive udødeliggjort som medforfatter på planterne. I dag skulle det være nok at beskrive dem på engelsk.
https://www.biodiversitylibrary.org/page/7811672#page/73/mode/1up
Indtil for nogle år siden skulle en beskrivelse af en plante være på latin for at være accepteret, men mange er enten beskrevet på engelsk eller tysk. For få år siden siges det, at der gik lidt sport i at nytidens botanikere gav sig til at beskrive disse planter på latin, så kunne de blive udødeliggjort som medforfatter på planterne. I dag skulle det være nok at beskrive dem på engelsk.
Denne Epidendrum centropetalum Rchb.f. (1852), hører hjemme hos Kristian. Mon ikke den stammer fra sidste års Plantorama. Tidligere var den opkaldt efter en af vores store botanikere i Danmark med navnet Oerstedella centropetala (Rchb.f.) Rchb.f., (1852). Nogen der undrer sig over noget i det? Begge beskrevet af Heinrich Gustav Reichenbach i 1852. Hvis nu jeg satte det hele på, som i princippet hører til navnet, så kunne I også se, hvor de to navne er trykt.
Epidendrum centropetalum Rchb.f., Bot. Zeitung (Berlin) 10: 732 (1852).
Oerstedella centropetala (Rchb.f.) Rchb.f., Bot. Zeitung (Berlin) 10: 932 (1852).
De er beskrevet samme sted, men som Epidendrum er den beskrevet på side 732 d. 15. oktober, og først d. 31. december er den beskrevet på side 932 som Oerstedella.
Botanikeren, den var opkaldt efter, hed Anders Sandøe Ørsted. Der hersker lidt forvirring om dennes familiære relationer til andre kendte med navnet Ørsted, så her er en lille introduktion til den familie. Botanikeren Anders Sandøe Ørsted var brodersøn til en anden kendt dansker der også hed Anders Sandøe Ørsted. Han var politiker og den tredie statsminister efter junigrundloven. Fysikeren, kemikeren og farmaceuten Hans Christian Ørsted var broder til politikeren Anders Sandøe Ørsted. Det var da ikke så svært, vel?
Men en fed farve, denne art har!
Epidendrum centropetalum Rchb.f., Bot. Zeitung (Berlin) 10: 732 (1852).
Oerstedella centropetala (Rchb.f.) Rchb.f., Bot. Zeitung (Berlin) 10: 932 (1852).
De er beskrevet samme sted, men som Epidendrum er den beskrevet på side 732 d. 15. oktober, og først d. 31. december er den beskrevet på side 932 som Oerstedella.
Botanikeren, den var opkaldt efter, hed Anders Sandøe Ørsted. Der hersker lidt forvirring om dennes familiære relationer til andre kendte med navnet Ørsted, så her er en lille introduktion til den familie. Botanikeren Anders Sandøe Ørsted var brodersøn til en anden kendt dansker der også hed Anders Sandøe Ørsted. Han var politiker og den tredie statsminister efter junigrundloven. Fysikeren, kemikeren og farmaceuten Hans Christian Ørsted var broder til politikeren Anders Sandøe Ørsted. Det var da ikke så svært, vel?
Men en fed farve, denne art har!
En spændende Epidendrum som Ole havde med. Den sælges som Epidendrum floribundum, men læben er helt forkert til den art. Der er også en tegning på Jays hjemmeside, det er igen den forkerte læbe. Karge sælger bl.a. denne art med det navn, hvis andre vil have fingre i den. Jeg har ikke været alle 1483 arter igennem på Jays hjemmeside i den slægt, men skulle nogen kede sig en aften eller hel weekend, så hører jeg meget gerne fra jer, hvis I finder det rette navn. OK, man kan jo gå efter de sektioner, som den kunne tilhøre, så er der måske kun en 3-400 arter at gå igennem. Så indtil videre må det blive en Epidendrum sp..
Så er det igen en af Jørns planter. Det er en Oncidium cheirophorum Rchb. f. (1852). Den mindre kendte forælder til Oncidium Twinkle (cheirophorum x sotoanum), som Jørn havde med i januar. Og da I alle har styr på, at Oncidium sotoanum er det nye og rigtige navn til det tidligere forkerte navn Oncidium ornithorhynchum, så vil jeg undlade at fortælle det igen.
Denne Paphiopedilum bellatulum (Rchb.f.) Stein, (1892) tilhører Merete. Selv uden blomster er det en smuk plante med de plettede blade. I SOK var der tidligere en, der klippede de spirende skafter af mandens bladmarmorerede fruesko, da hun ikke kunne lide blomsterne, men syntes godt om bladene. Det ville da være synd her!
Endnu en af de marmorerede fra Merete. Denne gang er det en Paphiopedilum delenatii Guillaumin (1924). Men inden jeg kommer for godt igang, tager vi lige en mere.
Gad vide, hvad den hedder? Nå jo, Paphiopedilum delenatii Guillaumin (1924). Merete havde nemlig taget to med af den art. Selvom denne har endnu en knop, så var der bred enighed om, at den først viste var en bedre blomst. Bredere petaler og en større læbe. Vil man bruge en af dem til forædling, så skal man ikke bare tage den første, man støder på, så er det vigtigt at den har nogle gode egenskaber at kunne give videre.
Det endte med mange næsten ens billeder af denne Paphiopedilum gratrixianum Rolfe (1905) fra John og Solvejg. Der må have været noget meget interessant på det tidspunkt, vi snakkede om, eller også har jeg skullet tænke mig godt og grundigt om, inden jeg svarede på et spørgsmål. Så ender jeg tit med at tage en flok næsten ens billeder. Det er det der med multitaskning!
Her er det en navnlød Paphiopedilum hybrid fra Birgit. Det er nogle spændende petaler, den har hængende. Den havde tabt en blomst på vejen til Aarhus, den lå i potten.
Jeg hørte til mødet, at der er nogen der har problemer med de to betegnelser sepaler og petaler. Det havde jeg også engang. Så lærte jeg, at hvis man tænker sig alfabetet som a=1, b=2 ... p=16 ... s=19 ..., så har s et højere nummer end p. På samme måde hænger sepalen højere end petalen.
Jeg hørte til mødet, at der er nogen der har problemer med de to betegnelser sepaler og petaler. Det havde jeg også engang. Så lærte jeg, at hvis man tænker sig alfabetet som a=1, b=2 ... p=16 ... s=19 ..., så har s et højere nummer end p. På samme måde hænger sepalen højere end petalen.
Den øverste sepal kaldes også fanen på en fruesko. Kigger man på min Paphiopedilum delenatii f. vinicolor forfra, så mangler den to sepaler. De er vokset sammen og sidder bag ved læben. Et par billeder fra sidste år.
Endnu en navnløs Paphiopedilum hybrid, denne gang fra John og Solvejg. Sælges formentligt med betegnelsen Paph. vinicolor.
Og endnu en navnløs Paphiopedilum hybrid, også denne gang fra John og Solvejg
Sådan, så var der ikke flere navnløse Paphiopedilum hybrider denne gang. Dette er Kristians.
Så nåede vi til Phalaenopsis, hvor der traditionen tro også er mange planter. Den første er Helles Phalaenopsis equestris (Schauer) Rchb.f., (1850). En art der er brugt meget i hybridiseringen, så blomsterne bliver mindre og antallet øges. At faconen på blomsterne så også kan komme med er nok ikke uønsket.
Endnu en art. Denne gang er det en Phalaenopsis hieroglyphica (Rchb.f.) H.R.Sweet, (1969), som Merete havde med. En spøjs behåret læbe. Måske det insekt, der lander på læben for at bestøve blomsten, bliver lokket til af hårene, hvis de indgår i en illusion om et huninsekt. Der er en del Phal. arter, der har denne behårede læbe. Derom senere.
Så er vi nået til de navnløse Phalaenopsis hybrider. Først er det Jørgens. Helles art kunne vist godt være hybridiseret ind her i den sidste ende af en muligvis årtiers lang række af fortsatte krydsninger.
Endnu en af Jørgens navnløse Phal. hybrider. Hvilke arter der kan give den farve, tør jeg ikke kloge i.
Kristian havde også en af de navnløse Phal. hybrider med. Man skulle jo næsten tro, at det var en populær plante at købe. Men de står vel kun i hverandet vindue, hvis man tillader sig at kigge på vinduer, når man er en tur i byen.
Endnu en art med en behåret læbe. Dette er Helles klon Phalaenopsis lueddemanniana 'Mindanao'. Når der er citationstegn omkring et navn, så er det et klonnavn, planten har fået til en bordbedømmelse. Som regel borger et klonnavn for en flot blomst, ellers ville den nok ikke være sendt til bedømmelse. På det andet billede kan man se, at pollinierne næsten er frigivet. Den her er da smuk!
Her har vi så en af klassikerne indenfor Phal. hybrider. Det er Bentes Phalaenopsis Mini Mark. Hybriden er lavet i 1992. Der er krydset Phal. philippinensis ind som pollengiver i sidste runde sammen med primærhybriden Phal. Micro Nova (maculata x lobbii). Det er da en forbedring af primærhybriden, der er til at få øje på.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=90595
De fleste Phal. hybrider bliver aldrig navngivet. De har et nummer i gartneriet, der har lavet krydsningen. Når småplanterne vokser til, bliver de mest kraftige planter valgt fra. Jo hurtigere planerne er til at vokse, jo kortere tid skal de være i gartnerierne. Når de blomstrer, bliver en eller måske to udvalgt ud fra, at de er interessante i blomsterne. Noget nyt, eller noget endnu flottere end forældrene. Disse udvælges, der laves meristem af dem, og de bliver som meristemformerede småplanter sendt ud til interesserede gartnerier ud fra fotografiet af den udvalgte forælder. Da det er meristemformerede planter, er de magen til "moderplanten", derfor præsenterer de sig så flot i kæmpe mængder på bordene i plantecentre og andre steder. Er krydset ligeså vellykket som Phal. Mini Mark, vil den blive kørt videre som meristemformerede planter i mange år, men ellers ser man kun en hybrid i nogle få måneder, så har de noget nyt og anderledes at friste med til forbrugerne.
http://apps.rhs.org.uk/horticulturaldatabase/orchidregister/orchiddetails.asp?ID=90595
De fleste Phal. hybrider bliver aldrig navngivet. De har et nummer i gartneriet, der har lavet krydsningen. Når småplanterne vokser til, bliver de mest kraftige planter valgt fra. Jo hurtigere planerne er til at vokse, jo kortere tid skal de være i gartnerierne. Når de blomstrer, bliver en eller måske to udvalgt ud fra, at de er interessante i blomsterne. Noget nyt, eller noget endnu flottere end forældrene. Disse udvælges, der laves meristem af dem, og de bliver som meristemformerede småplanter sendt ud til interesserede gartnerier ud fra fotografiet af den udvalgte forælder. Da det er meristemformerede planter, er de magen til "moderplanten", derfor præsenterer de sig så flot i kæmpe mængder på bordene i plantecentre og andre steder. Er krydset ligeså vellykket som Phal. Mini Mark, vil den blive kørt videre som meristemformerede planter i mange år, men ellers ser man kun en hybrid i nogle få måneder, så har de noget nyt og anderledes at friste med til forbrugerne.
Denne plante har Kristian vist købt for at være en art, men Jan har sat den som primærhybriden Phalaenopsis Wiganiae (schilleriana x stuartiana). Så var der ikke flere Phalaenopsis på bordet.
Nu da denne ikke mere hedder Pths. hemirhoda, skal I i stedet for kalde den Pleurothallis nuda (Klotzsch) Rchb. f. (1861). En af de større blomster i den slægt, og en med lidt knald på farverne.
Denne hybrid fra Ole har jeg ikke været i stand til at finde i hybridlisten. Rlc. Kirchara Jairak Kiss. Ikke engang noget der minder om den. Men jeg kan finde et billede af en uden slægt, som hedder Kirchara `Jairak Kiss`. Men som I kan se, er det noget helt andet. Det må nok nærmere være en Cattleya hybrid.
Endnu en der blev offer for mine manglende multitask-evner. Det er Knitta og Polles Robiquetia cerina (Rchb. f.) Garay (1972). De første knopper var så småt ved at springe ud. Den findes også i en gul version.
Igen en af mine planter. Det er en Stelis cypripedioides (Luer) Pridgeon & M.W.Chase (2001), købt med et forkert navn til.
En flot blomstring på Birgits store Vanda christensoniana ( Haager ) L.M.Gardiner (2012). Blomsterne ligner næsten store myg der flyver afsted.
Som rosinen i pølseenden blandt orkideerne, kom denne Zygostates pellucida Rchb.f. (1863). Det var Bente, der var den lykkelige ejer af den. Disse små planter i den slægt sætter nogle lange skafter med mange små blomster på.
Jan havde taget denne Tillandsia med. Alle billederne fik den flotte blå farve, men så blå var den nu heller ikke. Jeg har forsøgt at ændre farven hen mod, hvordan jeg huskede den på de to sidste billeder.