Tekst og foto: Egon Krogsgaard
Brandorff Orchide.
Brandorff Orchide holder til på Fyn, (Grønnegyden 107,
5270 Odense N) hvor åbningstider mm. kan ses på deres hjemmeside.
http://www.brandorfforchide.com/
5270 Odense N) hvor åbningstider mm. kan ses på deres hjemmeside.
http://www.brandorfforchide.com/
En pæn lille udstilling igen prydet med sønderjysk mos i lange baner. Måske de fynske skove også er ribbet nu? :-)
De havde to orkideer med til landskampen, som ikke var i udstillingen, dem fik jeg aldrig taget billeder af. Den ene var en Cleisostoma aff. filiforme 'Brandorff', der fik en niende plads og sølv blandt de 15 danske planter, der var med i det endelige resultat i landskampen. Den anden var en Aerangis luteoalba var. rhodosticta 'Brandorff', der fik bronze. Nogle gange må de planter, der deltager i landskampen, ikke være i udstillingerne, andre gange som her måtte de godt.
De havde to orkideer med til landskampen, som ikke var i udstillingen, dem fik jeg aldrig taget billeder af. Den ene var en Cleisostoma aff. filiforme 'Brandorff', der fik en niende plads og sølv blandt de 15 danske planter, der var med i det endelige resultat i landskampen. Den anden var en Aerangis luteoalba var. rhodosticta 'Brandorff', der fik bronze. Nogle gange må de planter, der deltager i landskampen, ikke være i udstillingerne, andre gange som her måtte de godt.
Denne Aerangis kunne jeg ikke finde et navn til. Da der er mindst 3 arter, der ligner den en del, så vil jeg ikke sætte yderligere navn på den. Det kunne i princippet også være en hybrid, men er nok en art.
Denne Bulbophyllum art er aldrig blevet beskrevet. Der er forskellige meninger om, hvad den evt. skal hedde. Nogle mener, det er en Bulbophyllum fascinator, andre at det er en variant af den, som enten skal hedder Bulb. fascinator var. hempaliana eller Bulb. fascinator var. corazone. Og nogle hælder til, at det er en ny art. Så ud over Bulbophyllum sp. kan jeg ikke komme nærmere et navn. Men en meget spændende plante.
Selvom de fleste variantsnavne er slettet blandt botanikerne, så lever de navne videre hos sælgerne. Og vil man købe sådan en her, så skal man gå efter arten plus variantsnavnet, for ellers har den en anden farve. Den kan ses ved at klikke i artsnavnet. Cattleya violacea semi alba (Kunth) Lindl., (1842).
Der var mange nye knopper på vej på denne store Coelogyne speciosa Lindley (1833) . Det ligner næsten Nepenthes-fælder, som knopperne hænger der.
Det her er en af de flotteste blomster i denne slægt i mine øjne. Det er den småblomstrede Cymbidium dayanum Rchb.f (1869). Den indgår bl.a. i Cymbidium Osborn, når jeg når til OKF. En stor kraftig plante.
Denne spøjse art er en Dendrobium ellipsophyllum T. Tang & F.T. Wang (1951). Der er tre arter, der ligner hinanden en del, men navnet skulle være god nok. De andre to kan også ses i linket oppe i navnet.
I princippet er navnet meget mere rigtigt på skiltet i udstillingen, end det, jeg sætter ind her, for ikke bare er de fleste variantsnavne slettet, det navn denne sælges med, er aldrig blevet foreslået af en botaniker. Den sælges som Dendrobium sanderae var. luzonicum Rolfe (1909). Måske den ender med at blive en ny art på et tidspunkt. Dendrobium sanderae er rødlig på læben. Jeg har været de 53 arter igennem på Jay's site, der hører ind under sektion Formosae, den er der ikke som en ny art, men lad nu være med at klikke jer igennem de samme 53 arter i linket, det skaber nogle frygtelige behov for nye planter i samlingen! :-) Den ligner næsten mere en Dendrobium dearei eller Dendrobium schuetzei, som også begge kommer fra Phillipnierne.
Så er vi ovre i småtingsafdelingen. Den hedder for tiden Gomesa radicans (Rchb.f.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2009).
Mos kan bruges til meget, også til at camouflere, hvor mange potter der er i en kurv. Men her har Knitta ikke forsøgt at skjule, at der er flere potter, men kun forsøgt at fjerne det meste af potterne og måske give lidt støtte til dem. Det er Masdevallia coccinea Linden ex Lindl. (1846), der også findes i andre farver. De kan klikkes frem via linket.
Måske en af de smukkeste arter i den slægt. Masdevallia ignea Rchb. f. (1871).
Denne stod som en species. Den kunne ligne en Masdevallia instar Luer & Andreetta (1978), men det kan også være en hybrid med den.
Jeg vil tillade mig at ændre lidt på navnet her og kalde den for Miltonia moreliana A.Rich., (1848).
Godt det var mig og ikke så mange andre, der tog det første billede. Mange laver en lille oprydning, før de tager billeder ude i naturen, og alle planter, der er i vejen for blomsterne/planterne, får revet deres blade af. Den var nok ikke gået her!
Godt det var mig og ikke så mange andre, der tog det første billede. Mange laver en lille oprydning, før de tager billeder ude i naturen, og alle planter, der er i vejen for blomsterne/planterne, får revet deres blade af. Den var nok ikke gået her!
Er det disse små fruesko af denne type, der er interessante, så er dette salgssted et godt bud på at kunne få et par forskellige arter med hjem. Her er det en Paphiopedilum bellatulum [Rchb.f] Stein (1892).
Her er tre fruesko, der viser lidt af den store variation, man kan finde i de mange arter. Først alle tre, så kommer Paphiopedilum charlesworthii (Rolfe) Pfitzer (1894), den forreste på næste billlede er en Paphiopedilum henryanum Braem (1987) og den sidste er en Paphiopedilum spicerianum [Rchb.f]Pfitz. (1888). Nærbillederne komme i samme rækkefølge. Der er især store forskelle på dem, når man kan se de små detaljer tæt på.
Synd at denne Pomatocalpa spicatum var. album Breda, (1829) ikke havde flere udsprungne blomster på de mange skafter. For at komme til bordbedømmelse, skal den have en langt større andel åbne blomster, det er vist 50%, der ca. er grænsen. Men en prægtig plante. Den normale farve på den kan ses her.
Hov Knitta, det må vist være en perspektivisk tankeforstyrrelse, der har ramt dig her! :-)
Det er selvfølgelig en Prosthechea citrina (Lex.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998). Den er svær at dyrke men nem at slå ihjel. Så flot at komme med så stor en plante.
Det er selvfølgelig en Prosthechea citrina (Lex.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998). Den er svær at dyrke men nem at slå ihjel. Så flot at komme med så stor en plante.
Denne gør sig jo altid flot i en udstilling, og flere potter sat sammen som her, det ser da flot ud. Det er en Stenoglottis longifolia Hook.f., (1891).
Så mangler der kun Vanda'erne i udstillingen. Måske nogen af jer, der nærstuderede denne udstilling, mener måske noget andet, men det er der selvfølgelig en grund til. Flytning af arter og nedlæggelse af slægter. Men tit sælges de med de gamle slægtsnavne til, som stadigvæk er gangbare synonymer.
Slægten Ascocentrum eksisterer ikke mere. På nær den tidligere Ascocentrum hendersonianium, som nu hedder Dyakia hendersoniana, så er resten flyttet over i Vanda. Denne flot dyrkede plante hedder nu Vanda curvifolia (Lindl.) L.M.Gardiner, (2012).
Endnu et stort flot "skrummel", der tidligere hed Ascocentrum, nu heder den Vanda miniata (Lindl.) L.M.Gardiner, (2012). Det er sjældent at se dem så store og flotte.
Den sidste plante fra udstillingen er lidt af en sjældenhed at se. Det er den spændende Vanda roeblingiana Rolfe (1894). Når nu ikke Karge havde Vanda'er med, så var det da godt at se nogle i denne udstilling.
