SOK bliver den sidste i visningen. Og her følger et oversigtsbillede.
Det var næsten to identiske billeder fra både Bente og fra John og Solveig, men her er det Bentes bidrag, nu de fleste andre billeder er fra John og Solveig.
Her er det først en Bulbophyllum nymphopolitanum Kraenzl., (1916)
Så håber jeg, at jeg nogenlunde har ramt den rigtige farve, billedet startede op med en meget gul blomst. Det er en Catasetum pileatum Rchb.f (1882).
Nu er der jo ikke noget der hedder Sophronitis mere som accepteret slægt, de er alle blevet flyttet. Så den første hedder nu Cattleya acuensis (Fowlie) Van den Berg, (2008). Ligeledes er mange fra slægten Laelia flyttet over i Cattleya, og det gælder også for den næste, der nu hedder Cattleya crispata (Thunb.) Van den Berg, (2008). Der er to billeder af den. Og den sidste må nøjes med navnet Cattleya hybrid. Jeg kan ikke læse skiltet på den.
Den første er en Coelogyne chloroptera Rchb. f. 1883, som Bente har fotograferet.
Den anden er en spændende Coelogyne sp.'er fotograferet af John og Solveig. Nu er det lidt svært at se detaljerne i billedet, men næste gang den blomstrer kan ejeren jo prøve at sammenligne blomsterne med Coel. speciosa x miniata, Coel. incrassata var. sumatrana eller Coel. kelamensis. Det vil være mine bud på et navn til den!
Den anden er en spændende Coelogyne sp.'er fotograferet af John og Solveig. Nu er det lidt svært at se detaljerne i billedet, men næste gang den blomstrer kan ejeren jo prøve at sammenligne blomsterne med Coel. speciosa x miniata, Coel. incrassata var. sumatrana eller Coel. kelamensis. Det vil være mine bud på et navn til den!
Der er jo en del Dendrobium der har små klaser blomster hængende på stort set bladløse skud over i den rødlige farve, og den første skulle være en Dendrobium goldschmidtianum Kraenzl., (1909). Den anden er primærhybriden Dendrobium Ueang Phueng (jenkinsii x lindleyi)
Der havde sneget sig et forkert navneskilt med i billedserien til denne plante, så jeg vil kalde den for Laelia hybrid. Måske ejeren har et bedre bud?
Denne lille plante var også at finde i udstillingen. Det er en Lycaste campbellii C. Schweinf. (1949), som Bente har fotograferet. Nå, retteligen er det en pæn stor plante med en flot blomstring!
Først er der en delvis oversigt på frueskoene i udstillingen. Så er det en Paphiopedilum emersonii Koop. & P.J.Cribb, (1986), og så er der to billeder af en Paphiopedilum rothschildianum (Rchb.f.) Stein (1892). Den må vist siges at være den mest almindelige fruesko-art på udstillingen, nu den er to steder.
Mon der blev pladsproblemer på navneskiltet, siden der mangler en del af slægtsnavnet? Den hedder Physosiphon tubatus [Lodd.] Rchb.f (1861). Det er nogle imponerende blomstringer, de tit disker op med med deres små orange blomster.
Her er det en flot præsentation af Pleione Fuego som Bente har foreviget.
Og så er det den sart gule Renanthera citrina Aver., (1997). Den er nu heller ikke helt dum!
Og den allersidste plante i visningen er en Rhynchostylis gigantea (Lindl.) Ridl., (1896). Her i en alba-version.
Det var synd, at så få besøgte udstillingen, de mange flotte planter havde fortjent bedre, og måske også alle dem, der satte udstillingerne op!
Det var synd, at så få besøgte udstillingen, de mange flotte planter havde fortjent bedre, og måske også alle dem, der satte udstillingerne op!