Så er jeg nået til Orkidéklubben Fyn, der repræsenterede Danmark ved udstillingen. Hvilken medalje, de fik, kan ses på 2. billede her under, der var nogen, der var stolte, og det med rette. Det var igen en flot udstilling, de havde lavet.

Som det vist kan ses, fik de sølv for udstillingen.  Jeg tager lige en tur mere omkring udstillingen.

For 3 år siden, da der sidst var Kiel-udstilling, fik fynboerne at vide, de havde proppet for mange planter ind, men nu havde den tyske udstillingsgruppe så også tildelt dem et område, der var 3*3 meter i stedet for de bestilte 4*4 meter stor. Og vil man ikke skuffe dem, der har udlånt planter, så måtte de jo alle med. I år var der en flot balance mellem størrelse og antal planter. Hvad skal det ikke ende med om 3 år!

Og lige lidt flere billeder derfra. Kassen på gulvet var ikke fynboernes storindkøb hos de handlende, den var langt større, men er der huller i udstillingen hist og her, så er det måske nogle af dem i kassen, der har stået der. For at gøre afleveringen af de lånte planter lettere, var de nødt til at samle lidt sammen et par timer før lukketid, så de kunne komme med hjem med ejeren, da denne drog mod hjemmet igen.

Først er det en Brassia hybrid, efterfulgt af samme hybrid, men i to forskellige farvevariationer, en gul og en orange. Og dét er hybriden Brassostele Summit, der før havde slægtsnavnet Adaglossum. Brassia-hybrideen på første billede er fotograferet af J&S.

Denne stod som Bulbophyllum sp. men jeg tror nu nærmere, det er en hybrid. Med små 2000 arter i den slægt kan jeg sagtens tage fejl, men det kunne ligne en hybrid med arten Bulb. lobbii, måske krydset med Bulb. echinolabium, og så kan det være Bulbophyllum Jersey.

Her er det et par Cochleanthes hybrider, og det første billede er fra J&S.

Den første er en af de få hybrider, der også har fået lov til at være i min samling. Det er en Colmanara MASAI RED. Hvorfor hybridnavnet skal staves med stort på den måde, det har jeg aldrig forstået, men det skal det! Læben er nærmest fløjlsagtig at se på, når man ser den i virkeligheden. En meget vellukket hybrid. Den anden er en Dendrobium sanderae var. luzonica. Et billede, J&S har taget.

Og Epidendrum capricornu var også at finde i deres udstilling. Jeg har allerede skamrost den art i en anden udstilling, så det vil jeg undlade at gøre igen. Igen er første billede fra J&S.

Eulophia euglossa er også en genganger fra andre udstillinger, her har jeg så fået noget mere af stilken med. Det er tit de samme prangende planter, orkidesamlere falder for, så naturligt nok, at når nu mange planter har deres blomstringstidspunkt i starten af september, så vil de stå i flere udstillinger.

Nu var John og Solveig jo i Kiel for at hjælpe Karge med de mange danske kunder, der taler ligeså flydende tysk, som jeg taler italiensk, med andre ord ikke taler sproget, så de kunne tage billeder over flere dage. Derfor er bronzemedaljen på denne Gomesa radicans ikke givet endnu på det første billede, som de to står for. Den hed jo bl.a. tidligere Ornithophora. Nogle facinerende små blomster de to planter har, og der var mange af dem.

Denne var købt med et forkert navneskilt til, noget de fleste formentligt har oplevet. De små kompakte blomster minder meget om de to arter, Gongora galeata og Gga. cassidea. Den var købt som Gongora quinquenervis, den kan ses her. Det er jo noget helt andet, meget mere åben i blomsten, og har en lys læbe. Og første billede er igen fra J&S.

Det er modigt, at tage nogle planter med af Lepanthes telipogoniflora, men desværre tåler blomstrene ikke den tørre luft i rummet. Havde det stået ned i stænger alle dage, så ville luftfugtigheden i det drivhus sikkert have passet planterne særdeles godt, men her var de så klappet sammen i blomsterne.  De sidst udsprungne blomster kunne godt finde på at åbne helt op igen, efter hjemkomsten til de vandte omgivelser, men synd at de skal være så svære at udstille. Nogle flotte store planter, og en flot blomstring på dem, men de er nu kønnere, når de små "radar" stikker frem i deres flotte orange farver. Hvis det er de samme planter, der også var med i Væksthusene i Aarhus i maj til DOK's generalforsamling, så er de vokset godt i mellemtiden. De kan findes her, hvis der scrolles lidt ned i det indlæg.

Først er det Lycaste aromatica, og de hvide tør jeg næsten ikke sætte navn på. Vi snakkede lidt om dernede, om de navne, de havde på udstillingen holder, så jeg vil nøjes med at kalde dem for Lycaste! Men de kunne ligne Lycaste skinneri var. alba.

Og dette er så Lysudamuloa Red Jewel, som tidligere har heddet Angulocaste. En af de mere kendte hybrider i den slægt.

Lidt Masdevallia hybrider var der også blevet plads til, hvor billede 5 og 6 hedder Masdevallia Tala Sala. Det sidste billede skulle vise en Masdevallia ignea, men kendere af den slægt har nok en lidt anden opfattelse af, hvordan den art skal se ud, så jeg vil kalde denne for en hybrid. Her kan Masdevallia ignea ses. Stort set ingen snipper på den. Så håber jeg ikke, der er flere, der køber den hybrid for at være arten Masd. ignea. Karge sælger den rene vare, vi får besøg af Marei Karge i JOK lørdag d. 21. november, skulle I fra de andre lokalklubber lægge vejen forbi det møde, I skal være meget velkomne, og gerne vil have den Masdevallia i samlingen, kan den jo bestilles hos Karge til levering på vores møde, så længe lager haves.

Fruesko var der også i udstillingen, her er det først Paphiopedilum Pinocchio. Den næste kan være arten Paphiopedilum sukhakulii eller en hybrid med den. Det midterste billede er fra J&S.

Her er det først en Phalaenopsis braceana, og den anden er en meget smuk variant som jeg aldrig er faldet over før, Phalaenopsis cornu-cervi var. chattaladae. Det kan næppe undre nogen, at det variantsnavn i dag er et synonym til Phalaenopsis cornu-cervi.

Denne store flotte Phragmipedium Carol Kanzer var der også blevet plads til. Den lyste flot op med sine sarte pastelfarver. Andet billede er fra J&S.

Først er det en Prosthechea cochleata, som J&S har taget, og derefter skulle det være en Restrepia tsubotae.

Den første er en Stanhopea oculata. Ved den anden har jeg efterfølgende sat ejerne på et stort stykke detektivarbejde, for at finde navnet til mig, og det er en Stanhopea frymirei Ecuador. Ikke en art, jeg har set før, men spændende, når der dukker noget nyt op! Begge billeder er fra J&S.

Så er det en af mine ynglingsplanter, Vanda cristata, tidligere Trudelia. Den virker næsten som en voksblomst, og det er ikke negativt ment. Mon ikke jeg selv har 2-3 af den!

Og endnu en art, der har forladt sin gamle slægt og er havnet i Vanda. En Vanda miniata, tidligere hed den Ascocentrum miniatum. Som udgangspunkt følger endelsen på artsnavnet slægtsnavnet, så når den tidligere endte på um, så skal den i dag ende på a som i Vanda.

Så var der ikke mere for den 25-øre, der var mange flere planter, men gad vide, om der kommer flere billeder på OKF's hjemmeside, så kan nogle af de andre måske findes der sidenhen! Der er en rejsebeskrivelse på OKF's site her. Gå ind under "Udflugter, rejser og udstillinger".