Botanischer Garten Kiel - Uni Kiel.
Den botaniske have i Kiel er en flot ramme omkring landskampen, hver gang Tyskland afholder konkurrencen. Man skal være meget ensporet, for at overse de mange flotte planter både ude og inde. Jeg vil starte med de sidste billeder, jeg tog, da vi skulle hjem. En flot samling af alpevioler, der står udenfor.
Vi er tre, der tager turen til Kiel hver tredie år, Bente, Inge og mig. Og hver gang skal vi hen og se disse smukke planter, der står på deres højeste i september. Sådan måtte min have godt se ud om efteråret.
Når indgangsbilletten er betalt, og cafeen er passeret første gang, så kommer man ind i det første drivhus. Der er mange spændende planter derinde, her har jeg fundet nogle få.
På det andet billede er det den fascinerende Thunbergia mysorensis. Tredie billede er en Kokospalme, Cocos nucifera. Jeg har ikke navnene på alle de planter, jeg tog billeder af, tit var det umuligt at finde skiltene, eller jeg skulle ind i bedene for at få et billede af skiltene, og det var nok ikke faldet i god jord.
Femte billede er den storbladede Philodendron melanochrysum. Og de sidste tre billeder er et Bromelia-fyldt træ.
På det andet billede er det den fascinerende Thunbergia mysorensis. Tredie billede er en Kokospalme, Cocos nucifera. Jeg har ikke navnene på alle de planter, jeg tog billeder af, tit var det umuligt at finde skiltene, eller jeg skulle ind i bedene for at få et billede af skiltene, og det var nok ikke faldet i god jord.
Femte billede er den storbladede Philodendron melanochrysum. Og de sidste tre billeder er et Bromelia-fyldt træ.
Det næste drivhus, man kommer ind i, er bregnehuset. Der er Ulvefod, bregner og træbregner i hovetal. Modlyset fra solen var lidt svært at kompensere for. Der er en meget høj luftfugtighed derinde, hvilket giver en frodighed uden lige.
De to sidste billeder er af Selaginella pallescens og Selaginella willdenowii.
De to sidste billeder er af Selaginella pallescens og Selaginella willdenowii.
Det er fra den ene yderlighed i luftfugtigheden til den anden, når man fortsætter ind i kaktushuset. Mange meter høje kaktus får en til at føle sig lille. Det samme gør de store næsten kuglerunde kaktus omkring midten af indlægget. Det er Guldkuglen, Echinocactus grusonii, populært kaldet Svigermors Stol, dog ikke blandt svigermødre.
Sidste billede er en Agave horrida subsp. perotensis.
Sidste billede er en Agave horrida subsp. perotensis.
Næste drivhus er lige så tørt som kaktushuset. Det er sukkulenthuset.
Efter de høje "træer" kommer først en Conophytum subfenestratum, så en Delosperma brunnthaleri. Blomsterne ligner hinanden, men ikke selve planterne.
Så to mere, der ligner hinanden. Først en Pleiospilos brevisepalus og derefter Rhombophyllum nelii. Igen er det to forskellige slægter.
Den flotte pinkfarvede blomst er en Trichodiadema bulbosum. Den ville jeg godt have set fuldt udsprunget og med mange blomster på.
Den hvide er en Trichodiadema peersii og den sidste en Astridia longifolia.
Efter de høje "træer" kommer først en Conophytum subfenestratum, så en Delosperma brunnthaleri. Blomsterne ligner hinanden, men ikke selve planterne.
Så to mere, der ligner hinanden. Først en Pleiospilos brevisepalus og derefter Rhombophyllum nelii. Igen er det to forskellige slægter.
Den flotte pinkfarvede blomst er en Trichodiadema bulbosum. Den ville jeg godt have set fuldt udsprunget og med mange blomster på.
Den hvide er en Trichodiadema peersii og den sidste en Astridia longifolia.
Da jeg sidst var i Kiel for tre år siden, stod deres Amorphophallus titanum med et blad. Nu har bulben tre skudbaner. Det siges, at bulben skal op på omkring 80 kg, før den kan blomstre. Blomsterne bliver større med tiden. Har I klikket i det blå link, kan I se dens blomst. Det må være en ubeskrivelig oplevelse at få den at se. Men ikke at skulle lugte til den. Her kan I se, hvordan man bør nærme sig blomsten. Med gasmaske på. Den stinker af elefantkirkegård.
Næste billede er en Nepenthes hybrid, altså en insektædende plante. Også kaldet Kandebærer.
Så har vi grunden til dette hus' navn. De store åkandeblade tilhører en Victoria amazonica. Ud på efteråret visner planten ned og starter op forfra hvert år. Der kan også ses en Lotus i baggrunden.
De sidste fire billeder er af Goethea strictiflora. Blomsterne kommer ud på stammen, ligesom Kakaotræets blomster.
Næste billede er en Nepenthes hybrid, altså en insektædende plante. Også kaldet Kandebærer.
Så har vi grunden til dette hus' navn. De store åkandeblade tilhører en Victoria amazonica. Ud på efteråret visner planten ned og starter op forfra hvert år. Der kan også ses en Lotus i baggrunden.
De sidste fire billeder er af Goethea strictiflora. Blomsterne kommer ud på stammen, ligesom Kakaotræets blomster.
Når man så er kommet igennem første gang, kaffen er skyllet ned sammen med et stykke kage i cafeen, så opdager man, at de har også ukrudsplanter i den botaniske have. Snerler er en forbandelse i enhver have, men måske ikke, hvis det er en af de mere eksotiske arter som denne mexikanske Ipomoea tricolor.
