Tekst og foto: Egon Krogsgaard
Jydsk Orchide Klub.
Så nåede jeg til den sidste udstilling, og det er vores egen i Jydsk Orchide Klub. Vinstokkene kom i brug igen, dem har vi haft megen fornøjelse af. Udstillingen fik bronze.
Sådan så udstillingen ud.
Og her er lidt udpluk fra den.
Der var to planter af Aerangis mystacidii (Rchb. f.) Schltr. (1917) i udstillingen. Her er tre billeder af hver.
Her er det en af de småblomstrede, som dog knapt var sprunget ud. En Barbosella dusenii (A.Samp.) Schltr., (1918).
Det ligner næsten grankogler der er lagt i planten. Men det er blomsterne på Bulbophyllum crassipes Hook. f. (1890) .
En mere i samme slægt. Her er det Bulbophyllum picturatum [Lodd.] Rchb.f (1861).
En sød lille blomst, der nu er flyttet væk fra Laelia. Den hedder Cattleya alaorii (Brieger & Bicalho) Van den Berg, (2008). Det er ikke så tit, man ser den.
En navnløs hybrid, dem havde vi nogle stykker af. en Cattleya hybrid.
Endnu en navnløs Cattleya hybrid.
Og en tredie Cattleya hybrid. De viser jo fint den store spredning der er i farverne i den slægt.
Oppe i toppen af udstillingen sad en pæn stor Cattleya maxima Lindley (1833). Den fik bronze i landskampen og en 14. plads blandt de danske planter.
Dette skulle være en Cattleya Ulliversum. En hybrid Marei har fået navngivet i 2014.
Så er det slut på den slægt, her er det en Cattlianthe Chocolate Drop (C. guttata x Gur. aurantiaca).
Denne Chelonistele sulphurea (Blume) Pfitzer (1907) var kun i knop om fredagen, hvor jeg var forbi med kameraet første gang. Men søndag var den sprunget ud.
En Coelogyne man sjældent ser. Springer kun ud med en lille blomst af gangen. Det er en Coelogyne candoonensis Ames (1923).
To af dem, jeg har vist i flere udstillinger, så I får kun to billeder af Dendrobium bracteosum Rchb.f., (1886) og et af Dendrobium Hibiki (bracteosum x laevifolium).
En uregistreret hybrid, men den sælges under navnet Dendrobium Mini Spin. Forældrene er derfor ukendte.
Også en uregistreret hybrid, men her er forældrene kendte. Dendrobium (Nora Tokunaga x aberrans).
Her er det en stor flot velvoksen Dendrobium sanderae var. luzonicum Rolfe (1909).
En vellykket hybrid, det er en Dendrobium Sweet Dawn 'Hof'.
Her er det den spændende Dendrobium tobaense J.J.Wood & J.B.Comber, (1993). Desværre var jeg ikke så ivrig med makroen i vores egen udstilling. Selvom J.J. Smith døde i 1947, 80 år gammel, så har Jay ham som den ene af de to forfattere til denne art. Når han får tid, så får han nok rettet det. Jeg har sendt ham en lille hilsen desangående.
Denne er meget spændende. Helt speciel på alle måder, det er den flotte Dendrochilum kopfii Lückel (2011). Den kom i handlen i slutningen af 90'erne, men først beskrevet i 2011.
Samme slægt med noget helt andet. Det er den velkendte Dendrochilum magnum Rchb. f. (1861).
Hvor er der mange flotte orkidéer, man sjældent ser. Her er en af dem, en Encyclia adenocaula (Lex.) Schltr., (1918).
På navneskiltet var de to forældre til denne krydsning skrevet på, men den er registreret. Det er en Encyclia Dixie McCulloch (Cindy x alata).
Spændende farver, denne Epidendrum melanoporphyreum Hágsater (1993) har.
Øv, nu gik det ellers lige så godt, og så gar en eller anden slæbt denne småblomstrede plante med. På navneskiltet stod der Epidendrum paniculatum, men det er det ikke.
Ud fra Jay's mange arter, er der fem, det kan være. Om hans billeder er rigtige, er så lige det. Klik i navnene, og I kommer til de forskellige arter på orchidspecies.com. Epidendrum angaritae kunne være et bud på en navn. Eller den mest sandsynlige Epidendrum piliferum. Men det kunne også være en Epidendrum roseoscriptum. Epidendrum veroscriptum har den samme læbe som de andre. Og det har endelig også Epidendrum yungasense. Men kun på det første billede. De to billeder, han har liggende til den art, er to forskellige. Denne må blive en Epidendrum sp..
Ud fra Jay's mange arter, er der fem, det kan være. Om hans billeder er rigtige, er så lige det. Klik i navnene, og I kommer til de forskellige arter på orchidspecies.com. Epidendrum angaritae kunne være et bud på en navn. Eller den mest sandsynlige Epidendrum piliferum. Men det kunne også være en Epidendrum roseoscriptum. Epidendrum veroscriptum har den samme læbe som de andre. Og det har endelig også Epidendrum yungasense. Men kun på det første billede. De to billeder, han har liggende til den art, er to forskellige. Denne må blive en Epidendrum sp..
Gomesa radicans (Rchb.f.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2009) har været vist i flere af udstillingerne, så derfor kun to billeder af dem.
Mens flere slægter er lagt ind under Oncidium, så er denne her gået den anden vej og har forladt den slægt. Den hedder nu Grandiphyllum hians (Lindl.) Docha Neto, (2006).
Her er der tre planter af Habenaria carnea Weathers, (1891). Den ene har efterhånden bredt sig meget.
Hvad er en udstilling uden en Habenaria medusa Kraenzl., (1892)? Vores havde i hvert fald også en.
Så kom der endelig en gul Habenaria rhodocheila Hance (1866). Det var vist den eneste i den farve på hele udstillingen.
Til gengæld er den pink set større på nogle af de andre udstillinger.
Det er heller ikke hverdagskost at se en Liparis cordifolia Hooker F. (1889).
Lockhartia bennettii Dodson, (1989) var knapt åbent om fredagen, men der kom mere gang i den i løbet af weekenden.
Der var en flot blomstring på denne Macradenia multiflora (Kraenzl.) Cogn. (1904) . Det gav en bronze til landskampen.
Margelliantha burttii (Summerh.) P.J.Cribb (1979) holder desværre ikke så længe i blomsterne, så inden alle knopperne er udsprunget på en stilk, er de øverste visnet ned igen.
Der var kun en enkelt i denne slægt, og det er den småblomstrede Paphiopedilum Pinocchio (glaucophyllum x primulinum).
Nu er det ikke alle Phalaenopsis, der er storblomstrede. Det kan denne Phalaenopsis deliciosa Rchb. f. (1854) bevise.
Så er sådan en unavngiven Phalaenopsis hybrid nok mere velkendt af de fleste.
Og endelig er det en Phalaenopsis Purple Gem 'Aida' (pulcherrima x equestris).
Denne Phragmipedium humboldtii (Warsz.) J.T.Atwood & Dressler, (1998 publ. 1999) var blevet forfremmet fra en variant til en art, sidst jeg kiggede på Kew. Nu er det tidligere variantsnavn slettet. Det første billede viste sig at kunne sættes sammen til et 3D billede, så skal effekten frem, skal der skeles indad. Den fik bronze og en 15. plads til landskampen blandt de danske planter.
Endnu en af de småblomstrende, der knapt var sprunget ud, Det er en Pleurothallis discoidea Lindl. (1835).
Denne er også en genganger fra mange af udstillingerne, og det forstår men jo godt. Det er en Psychopsis Mariposa.
Der var vist sket en mindre fejl med navneskiltet til denne her. Det er en Renantanda Sunrise (V. falcata x Ren. imschootiana). Det er der jo kommet en helt hæderlig hybrid ud af.
Endnu en fra landskampen. Den fik sølv og en 11. plads blandt de danske planter. Det er en meget brugt art i hybridiseringen og hedder Rhyncholaelia digbyana [Lindley]Schlechter (1918 .
Denne fik jeg aldrig taget et helhedsbillede af, jeg burde da ellers kende alt til den. Det er en Scaphosepalum breve (Rchb. f.) Rolfe (1890).
Synd at denne Scaphosepalum swertiifolium (Rchb.f.) Rolfe (1890) ikke havde flere af de mange knopper udsprunget. Enten en meget varieret art, eller også er det flere forskellige arter, der går under samme navn.
Denne stod som en Pleurothallis sp.. Det må næsten være den, der nu hedder Specklinia grobyi (Bateman ex Lindl.) F.Barros, (1983 publ. 1984). En meget variabel art, der bl.a. kan genkendes på de rødlige blade på bagsiden.
Denne smukke art stod også i mange udstillinger, så kun to billeder til Stenoglottis longifolia Hooker F. (1891). Den stod under det gamle synonym, men det er i dag en anden art.
Selvom der stod et andet slægtsnavn på skiltet, så er det her en Trichocentrum tigrinum Linden & Rchb.f., (1869).
Endnu en der har skiftet slægt i forhold til skiltet. Men om den virkelig skal hedde Warczewiczella Amacolor, det ved jeg ikke. Den hybrid findes ikke i registret. Nogen mener, det er hybriden mellem W. (amazonica x discolor). Men den hedder Warczewiczella Molière. Ellers skal det være en Cochlezella Hsinying Amacolor. Måske jeg kan blive lidt klogere på det navn, når Jan er tilbage fra WOC'en i Ecuador. Det er vist hans plante. Og hermed er det allerede slut med billederne fra landkampen.
