Så er DOK's generalforsamling og udstilling i Væksthusene i Aarhus overstået for 2015. Jeg håber alle, både medlemmerne fra lolkalklubberne, personalet og de besøgende fik en god weekend. Efter sigende var der besøgsrekord i væksthusene denne weekend, så om end ikke andet, så er der vel blevet studeret mangen en plante i den imponerende samling dernede. Og Væksthusene er i sandhed et besøg værd!
Sådan et arrangement kan ikke blive til noget uden de mange frivillige medlemmer i klubberne, der er parat til at bruge nogle timer på at stille udstillingerne op, bemande diverse poster under udstillingen, holde foredrag og lave ompotninger, og pille det hele ned igen. Ingen navne nævnt, alle glemt..... øh ingen glemt! En stort tak til Science museerne under Aarhus Universitet, som Væksthusene hører ind under, for at vi måtte bruge dem til arrangementet, og de mange medarbejdere, der var involveret i forarbejdet og afviklingen hen over weekenden. Et universitet er jo et sted, hvor viden bliver formidlet, og det blev den også i denne weekend.
Selve generalforsamlingen vil jeg ikke komme nærmere ind på, jeg var lovligt forhindret i at deltage, men formanden fik et par år mere på posten, og da jeg ikke har hørt noget sladder derfra, må det have været en udramatisk generalforsamling igen i år.
Men der var forresten også udstillinger fra 5 af de 6 lokalklubber, jeg håber snart den sidste klub får overskud til at deltage igen, sygdom en en grim modstander at være op imod! Efterhånden som jeg får lavet billederne færdige fra hver udstilling, vil de blive lagt op i fanerne her under. Men jeg vil lægge ud med nogle få oversigtsbilleder fra arrangementet, og så kommer der en del billeder af mange af planterne i udstillingerne over de næste dage.

Indenfor dørene mødte folk først en tombola, derefter en salgsstand, og først midt i udstillingerne var der mulighed for lidt info om klubben. Måske de skulle være byttet rundt, for når de to første afdelinger var passeret, var lommerne tomme, så ingen penge til indmeldelse i klubberne.
Klik i billederne, og de bliver lidt større!
Klik i billederne, og de bliver lidt større!
Her er det lige før, dørene åbnes, og de sidste småting bliver rettet an. Matador-Mix'et bliver hældt op i skåle, så der er en lille trøstepræmie, hvis der skulle være lutter nitter. Om det var spillerlysten eller slikket, der hurtigt trak fulde huse, det vil jeg undlade at kloge i.
Der var et bredt sortiment af slægter, arter og hybrider til salg. De orkideer, der ikke blev solgt eller udtrukket som gevinster, kan købes næste weekend samme sted, når Haveselskabet afholder forårets store plantemarked i Botanisk Have. Vi er en del planteforeninger og specialklubber i og omkring Aarhus, der er gået sammen om et stort arrangement denne dag, For Fuldt Flor, og vi vil som flere af de andre lave en udstilling, samt der vil være mange foredrag.
Se her.
Se her.
Infobordet kan desværre kun ses list sporadisk hist og her på nogle af billederne, da jeg endelig ville tage et billede af den lidt før lukketid var den affolket.
Heldigvis havde sjællænderne glemt en motorsav derhjemme, så deres vilde planer om af finde et stort flot stykke træstamme med tykke forgreninger på blandt Botanisk Haves smukke træer, og få den med ind i udstillingen, måtte opgives. OK, måske lidt overdrevet! Men imponerende, hvad Sjællands Orchide Klub fik bygget op omkring de gamle grene, de måtte nøjes med.
De andre lokalklubber havde fået at vide, at de have 1*3½ meter til udstillingen, og derfor kunne det være en fordel at tænke i højden. Det blev løst på mange forskellige måder, her er Lolland-Falsters Orchide Klub's bud på det. De mange forskellige højder giver et godt overblik over planterne.
Orkidéklubben Fyn havde egentligt meldt afbud, men en planlagt tur syd for grænsen i klubben blev ikke til noget, så heldigvis kunne de lægge kræfterne i denne udstilling i stedet for. Der er nogen forskel på planternes størrelser inde på bagvæggen, de 3 små klodser med Lepanthes telipogoniflora fylder ikke meget, men spændende at se dem på en udstilling.
Sydjydsk Orchide Klub havde lavet ruminddelinger med rionet, det giver mange muligheder for at få planterne op i højden. Der var også et par metalstole, der passede godt ind i interiøret, til et par gamle orkideer, jeg så ikke, om orkideerne skiftedes til at sidde dernede. Så publikum blev præsenteret for mange flotte planter på mange forskellige måder, det er altid spændende at se, hvad lokalklubberne disker op med.
Så er der kun én klub tilbage vores egen, Jydsk Orchide Klub. Vi havde vist regnet med at kunne fylde planter på 3 trappeafsnit udenfor gelænderet til venstre op til børnenes afdeling, men helt sådan endte det nu ikke.
Vi nøjedes med kun 5-6 trin til sidst, og da udstillingen var bygget op, så den både kunne ses nedefra og fra trappen, bliver der lidt flere billeder til vores udstilling. Den halvstore plante, der bl.a. ses på de to sidste billeder vender jeg tilbage til senere. Ud over 3 gamle vinstokke til at give lidt højde i udstillingen, havde der også sneget sig et par epifyttiske orkideer over på en af Væksthusenes små træer for neden ved trappen.
Men der kommer mange flere billeder de næste par dage i fanerne under denne udstilling, efterhånden som jeg får dem lavet.