Så  er vi nået til den sidste af lokalklubberne i Nordtyskland. ​D.O.G. Gruppe Schleswig-Holstein. Selve udstillingen fik guld, den var nu også en smule flot! Man er vel jyde!

​

Den er da ikke helt ueffen! En masse planter foran, og bagerst et stort billede fra regnskoven, som i den rigtige billedtagning bliver en del af udstillingen. Det lettere tågede udseende fremmer oplevelsen af, at udstillingen bare går milevidt bagud i lokalet. Desværre er der ikke et af de viste billeder, der har den rette vinkel og afstand til at give illusionen! Første og sidste billede er fra J&S. "Men, har vi ikke set sådan noget før? En skærm bagerst med et tåget regnskovsbillede", tænker du måske! Nej, det har jeg i hvert fald ikke, men en skærm i 3 dele, jo det har jeg set. Brædstrup 2011. SOK havde taget et flot billede med, som Hans Martin havde taget. Jeg har for længst lagt det op her på sitet, måske vores tyske venner har fået ideen derfra! Og til de vantro, så har jeg lige lavet et nyt billede fra dengang, hvor jeg har klippet lidt anderledes i billedet. Og, selvfølgelig har jeg også taget et billede forfra ved udstillingen i Kiel, så illusionen er der, både det gamle SOK billede og det fra Kiel kommer her.

Så kan I jo selv dømme, hvilket billede der giver den bedste illusion!

 Fik jeg ikke taget ret mange billeder i de to forrige udstillinger, så fik jeg her. Først er det en Cattleya bicalhoi. Og, inden min mailbox går ned p.g.a. læserstorm, så må jeg hellere skynde mig at sige, at den tidligere hed Laelia dayana. Den er altså blevet flyttet over i Cattleya nu, men hvorfor har den så også fået nyt artsnavn? Tja, der findes jo en Cattleya Dayana (1908) i dag, som tidligere var en Laeliocattleya. Ligeledes findes der en Cattleya Dayana (1966), som altid har været en Cattleya. De to hybrider er altså registreret i henholdsvis 1908 og 1966, som der står i parentes, det er den måde, man nu holder styr på de sammenlagte slægters enslydende hybridnavne. Men er det virkelig nok til at den skal skifte navn, bare fordi der er hybrider med samme navn, de staves jo med stort! Nu findes der så endnu en i den slægt, der har fået navnet dayana, nemlig naturhybriden Cattleya × dayana. Det er hybriden ude fra naturen mellem C. forbesii og C. guttata. Det burde heller ikke være årsagen til, at den tidligere Laelia har fået nyt navn. For naturhybriden er registreret i 1902, og den tidligere Laelia dayana blev allerede registreret i 1876, så den burde have hævd på det artsnavn. Så jeg undrer mig faktisk over, at Laelia dayana har fået nyt artsnavn.

Nå, så er det lidt mere ligetil med den næste, det er nemlig en uregistreret Cattleya hybrid. Og den sidste er en Cattleya maxima, det var vist lige tiden for den arts blomstringstidspunkt. De to sidste billeder er fra J&S.

De to første billeder er af Dendrobium bracteosum.  Og formentligt er de tre næste af Dendrobium lawesii. Sidste billede af dem er fra J&S. Og de flotte knopper, de tilhører Dendrobium Lutin Blanc (aberrans x polysema). Det sidste billede er en Dendrobium griffitianum, også et billede fra J&S.

Denne flotte Epidendrum capricornu var også at finde i udstillingen, og det var så ikke den eneste udstilling, den var i, så nok også dens normale blomstringstidspunkt. En smuk lille kompakt plante med et stort blomsterskaft.

Den omtumlede Habenaria medusa havde de også. Har haft et andet navn for nogle få år siden, da den blev slået sammen med en anden art, men nu har botanikerne fundet ud af, at det alligevel er to forskellige arter, så den er tilbage ved sit gamle navn. Og den er da navnet værdig, hvis man kender historien bag Medusa.

Den første ligner jo en, jeg allerede har vist, men dette er så en navnløs orange Masdevallia hybrid. Den næste er en Masdevallia lata, og sidste billede viser en Miltonia spectabilis. Ikke den grimmeste blomst, jeg har set med det navn.

Oncidium flexuosum skulle disse her hedde, og dem har der været to af gennem tiden. Det andet navn er dog et ugyldigt navn, da denne plante allerede havde lagt beslag på navnet. Men den art har ikke de små mørke pletter på læben, så måske er planten på de to sidste billeder en hybrid i stedet for med den art!

Først er det et par Paphiopedilum hybrider, som J&S har taget et billede af. Så er det en Peaseara Chian-Tzy Lovely, tidligere en Howeara, og til sidst en Phalaenopsis celebensis.

Så følger to Pleurothallis, først en Pleurothallis anthrax, og derefter en Pleurothallis viduata. Mange Pleurothallis er kommet over i nye slægter nu, men disse to har beholdt det gamle slægtsnavn.

Sådan en fyr havde de også, en Prosthechea fausta, tidligere en Encyclia.

Så følger en meget variabel art, hvis ellers det er den samme. Størrelsen på blomsterne, som på denne pink farvevariant kan nå op på 8 cm, og de mindre røde og gule farvevarianter på ca. 4 cm siges at være samme art, jeg tror dog, at de med tiden vil få forskellige navne. Det er en Scaphosepalum swertiifolium. Den næste hedder i dag Stelis kefersteiniana, tidligere hed den bl.a. Pleurothallis flexuosa. Og den på de to sidste billeder hedder Stelis microchila. En slægt, hvor stort set alle tidligere Pleurothallis med lange blomsterskafter og mange blomster på er havnet i.

Mens mange orkideslægter er fjernet, og mange af disse er havnet i Oncidium, så er denne gået den anden vej, og har forladt den slægt. Så i dag hedder den Trichocentrum lindenii. En spøjs blomst, som jeg godt forstår er havnet i en anden slægt.

Alt godt får jo en ende, men det gør dette indlæg også! Så skal jeg ikke pine jer med flere billeder....fra den klub-udstilling, men jeg er langtfra halvvejs endnu! Her er det Vanda falcata, endnu en der har fået nyt slægtsnavn, tidligere hed den Neofinetia.  En dejlig lille kompakt plante, som jeg ikke synes hører hjemme i Vanda med den lange spore. Men nu er jeg jo ikke botaniker, så hvad ved jeg om det?