Så fik vi overstået generalforsamlingen, ingen kampvalg, kedeligt!
Desværre var Sven Ito-Frederiksen blevet syg, så foredraget er udskudt til senere. I stedet for viste Jan sine favoritbilleder af orkideer, og som supplement til hans første billede, vil jeg ikke undlade at vise det Jan kun fortalte om. En stor "dame".
Desværre var Sven Ito-Frederiksen blevet syg, så foredraget er udskudt til senere. I stedet for viste Jan sine favoritbilleder af orkideer, og som supplement til hans første billede, vil jeg ikke undlade at vise det Jan kun fortalte om. En stor "dame".
Og her er hun så, med "manden" på de næste billeder. Mariehøneedderkoppen (Eresus sandaliatus), der er en rørkartespinder. Som det ses, store kraftige giftkroge, der let trænger igennem skjoldet på de torbistere, skarnbasser, som de primært lever af. Hannen er et syn for guderne at opleve, når han løber rundt efter en hun. Men hunnen var et særsyn, som kun få får mulighed til at se, så godt set Jan, at hun på forunderlig vis var kommet "ud af røret"! Hannen skifter farve fra orange til postkasserødt, alt afhængig af vinklen, som solens stråler bryder hårene på ryggen.
Men nu er det jo orkideer, vi gør i, så bare spring edderkopperne over. 36 orkideer var der på bordet, og af dem deltog de 28 i konkurrencen. Især John og Solveig havde taget mange ekstra med denne gang. Og som vanligt, så kommer først top 5 i afstemningen, og derefter resten i alfabetisk rækkefølge. I behøver ikke klikke i den lille pil "Next" eller "Previous", I kan bare klikke i højre eller venstre side af billederne, så går diashowet i den retning.
Sådan så det ud, ja, så har jeg jo vist alle orkideerne, hvis jeg så bare skriver, hvem der blev nummer 1-5, så kan både I og jeg snart blive færdige med billederne.
Men da jeg forudser et ramaskrig, "hvorfor har du dog ikke gjort det alle de andre gange også?", så må jeg hellere sætte dem alle ind, som jeg plejer. Og se, nu begynder det jo snart at blive trivielt med Finn på førstepladsen, men jeg skal vel vise den! En smuk Aerangis citrata (Thouars) Schltr. 1914, den fortjente at få så mange points. Spændende detalje med de lange sporer, det synes nok ikke mindst de formentligt natsværmere, der bestøver den.
Nu havde Jan jo varmet stemmen godt op under visningen af billederne, så ikke om vi kunne lukke munden på ham igen. Han løb med andenpladsen med en Dendrobium speciosum hybrid. Meget tro til den forælder, omend lidt mere gullig. Et flot skrummel, den ville pynte godt i min udestuen, hvis Jan får pladsproblemer.
Jan løb også med trediepladsen med en Rhyncholaelia glauca (Lindl.) Schltr. 1918. Der er endnu en stor knop på vej, og måske bryder de sidste knopskeder også frem. Den fylder godt i kurven, måske den snart har fortjent en større kurv udenom den gamle.
Jeg har fjernet en del af lamperne i loftet, men I må leve med, at de er på mange af billederne. Ligeledes var tiden ikke til at fjerne nummerskilte denne gang, på nogle planter er de mere dominerende end på andre.
Jeg har fjernet en del af lamperne i loftet, men I må leve med, at de er på mange af billederne. Ligeledes var tiden ikke til at fjerne nummerskilte denne gang, på nogle planter er de mere dominerende end på andre.
Og fjerdepladsen gik til......Jan. Hmmm, skrev jeg, at det var ved at være trivielt med Finn på førstepladsen, hvad så med Jan?
Nu så jeg ikke navneskiltet, hvad der egentligt stod på den, men Jan mente, at det måtte være en hybrid, da farven ikke lignede det, den var navngivet som. Hvis der stod Calanthe Rubra, som på Jans liste over planter og medlemmer, jeg altid bruger som reference, når jeg laver billederne og sætte navne på dem, så er det jo ikke en art. Det står med stort. Der er så heller ikke nogen arter, der hedder rubra, men der er en, der hedder Calanthe rubens Ridl., 1890. Og faktisk er der et klon i den art, der har denne farve. Det er Calanthe rubens 'Red Bird'.
Nu er der jo ingen der siger, navngivningen selv på arter er let, så selvfølgelig er der også et andet klon der hedder Calanthe vestita 'Rubra'. Stort set samme farve og udseende, men som det ses, en helt anden art, og så har vi Rubra med. Det er jo noget rod med sådan en navneforvirring, så mit bedste råd til Jan må være, smid planten ud!
Jeg husker farven som mere mørke-purpur, det er jo altid problemet med den farve, at meget lys som fra min blitz giver en nærmere blodrød farve i blomsterne.
Nu så jeg ikke navneskiltet, hvad der egentligt stod på den, men Jan mente, at det måtte være en hybrid, da farven ikke lignede det, den var navngivet som. Hvis der stod Calanthe Rubra, som på Jans liste over planter og medlemmer, jeg altid bruger som reference, når jeg laver billederne og sætte navne på dem, så er det jo ikke en art. Det står med stort. Der er så heller ikke nogen arter, der hedder rubra, men der er en, der hedder Calanthe rubens Ridl., 1890. Og faktisk er der et klon i den art, der har denne farve. Det er Calanthe rubens 'Red Bird'.
Nu er der jo ingen der siger, navngivningen selv på arter er let, så selvfølgelig er der også et andet klon der hedder Calanthe vestita 'Rubra'. Stort set samme farve og udseende, men som det ses, en helt anden art, og så har vi Rubra med. Det er jo noget rod med sådan en navneforvirring, så mit bedste råd til Jan må være, smid planten ud!
Jeg husker farven som mere mørke-purpur, det er jo altid problemet med den farve, at meget lys som fra min blitz giver en nærmere blodrød farve i blomsterne.
Små blomster, så kan hovedparten af medlemmerne udelukkes som ejere. Det er min Pleurothallis discoidea Lindl.,1835. Den har været med en del gange gennem de senere år, den har ikke været uden knopper og blomster, siden jeg købte den for en del år siden. Hvad skal man så med en sølle Dendrobium speciosum hybrid, der kun blomstrer én gang om året!
Så er vi nået til dem udenfor top 5. Nu er det jo ikke så længe siden, vi sidst havde møde, så der er en del gengangere fra sidst. Og der så vi bl.a. den næste.
Ligesom ovenfor starter Finn også ud her. Det er hans Ansellia africana (var. alba), Lindl., 1844. Et spændende bekendskab, som jeg vist roste så meget fra marts-mødets visning, at det vil jeg undlade denne gang. Der er jo ikke meget ved, at Finn står og rødmer derhjemme under læsningen, hvis ikke vi andre ser det, og kan "bruge" det imod ham!
Her kommer så den første udenfor konkurrencen. En genganger, det er en Cymbidium Dorothy Stockstill 'Forgotten Fruit', som John og Solveig havde taget med igen. Nu foregik dagens møde jo næsten i deres baghave, så med en forhåbning om, at lokalbefolkningen kunne finde på at dukke op, så viste de en bred vifte frem af ekstra planter. Skulle nogen have glemt, hvordan den ser ud, når den er helt frisk i blomsterne og farverne, så kan I jo gå tilbage til sidste mødes visning. Selvom jeg også der havde problemer med at ramme den rigtige glød i farven.
De havde også taget Cymbidium sinense 'Momo Hime', (Andrews) Willd., 1805 med igen, de er spændende, de små arter, og sikken en variation. Sidste skaft er ikke sprunget ud endnu.
Nu er det John og Solveig, der ikke er til at stoppe igen. Denne Cymbidium sinense 'Yang Ming Jin', (Andrews) Willd., 1805 er også deres.
De får også æren af denne Dendrobium Firebird, den lyser jo godt op med den farve. Smuk læbe.
Så kom Uffe på banen, med hans Dendrobium jenkinsii Wall. ex Lindl., 1839. En slægt der stortrives under hans forhold.
Er det ikke ved at være længe siden, jeg sidst viste billeder af John og Solveigs planter? Her er det deres Dendrobium Meinen Hebammen. En hybrid, Karge Orchideengarten fik navngivet 17-07-2013. Mon Marie lige var blevet mor på det tidspunkt, ....... navnet betyder oversat Dendrobium Mine jordemødre. Spøjst navn. Men flot blomst! Den var udenfor konkurrencen.
En flot primærhybrid, Dendrobium Nora Tokunaga (rhodostictum x atroviolaceum). I tror det nok ikke, men det er en plante hjemme fra John og Solveigs samling. De gør også meget i Dendrobium, hvilket vi har haft glæden af at se ved mange møder. Også udenfor konkurrencen.
Og de står også for denne primærhybrid. Dendrobium Pam Tajima (atroviolaceum x eximium). Læben går meget igennem som fællestræk på de to hybrider, og den kommer fra Dendrobium atroviolaceum. Ligeledes udenfor konkurrencen.
Så havde Jan slæbt denne klods med, er det mon påskeliljeløg, der er monteret på den. Ja den mand kan man jo tiltro hvad som helst. Hvad står der til navnet? Dendrobium peguanum Lindl., 1858. UPS!
Det var da en utrolig flot og meget lille men spændende plante, Jan her har taget med, en Dendrobium peguanum. Søde små blomster, der passer godt i størrelse til de bladløse pseudobulber på klodsen. Og sikken en læbe, den har! Kom med nogle flere af dine rariteter, Jan!
Denne Dendrobium Rainbow Dance udenfor konkurrencen hører også hjemme hos John og Solveig. Læben ligner jo meget Dendrobium Firebird i tegningerne, der er vist længere oppe. Den kommer vist fra Dendrobium unicum Seidenf., 1970.
Selvom Finn havde kørt vognen frem, så kørte den ikke ind på en førsteplads denne gang. Det er en Dendrobium senile C.S.P.Parish & Rchb.f., 1865, en plante vi også fik fornøjelsen af at se til sidste møde. Senil eller ej, så ér den smuk!
Endnu en plante udenfor konkurrencen, det er Jans Dendrobium teretifolium R.Br., 1810. Navnet betyder Dendrobium'en med de terete (nåleformede) blade, om I så er enige i, at det er et passende navn til den, det må stå for jeres egen regning. Ikke den grimmeste Dendrobium.
Endnu en plante fra Jans samling, her er det den flotte Dendrobium wardianum var. giganteum R.Warner, 1863. Minder en del om Dendrobium falconeri Hook., 1856 i farvesammensætningen.
Så er vi allerede ved den sidste i denne slægt, det gik da hurtigt. Dendrobium x delicatum, (F.M.Bailey) F.M.Bailey, 1902. Forældrene til denne naturhybrid er Den. kingianum × Den. speciosum var. hillii. Endnu en plante fra Jan udenfor konkurrencen.
Det er min plante. Den er købt med navnet Epidendrum imantophyllum Lindl., 1831, men skal i dag hedde Epidendrum flexuosum G.Mey., 1818. Den kan blomstre i årevis fra samme skaft i toppen af skuddene, og kan efterlade et stykke afblomstret skaft på 30-40 cm bag de lilla klumper med tiden. Men en forkert pasning en uges tid, og alle blomsterne samt skafterne visner hurtigt ned. Erfaring kan være en træls ting!
Mon ikke John og Solveig som ejere af denne her føler sig sikre på navnet. Det er Gastrorchis humblotii var. schlechteri x pulchra var. alba. Nogen, der har lyst til at protestere? Den stod med slægtsnavnet Phaius, men begge planter er nu i en ny slægt. Flot vellykket hybrid.
Det er nok ikke uden grund, at Jan har sat denne plante udenfor konkurrencen. Se på den, tåbelige farver sat sammen i de mange blomster! Nå, den kunne nok godt finde vej til min samling på et tidspunkt, også i denne farvesammensætning. Som navnet siger, er den meget variabel i blomsterne. Maxillariella variabilis (Bateman ex Lindl.) M.A.Blanco & Carnevali, 2007. Nu kunne man jo godt tænke, at den er rimeligt nyopdaget, siden den først er beskrevet i 2007, men det var så der, den fik sit indtil videre seneste navn. Tidligere hed den Maxillaria variabilis Bateman ex Lindl., (1837), så det nærmer sig 200 år siden, den blev beskrevet første gang.
Endnu en orkide udenfor konkurrencen. Det er en Oncostele Wildcat 'Purple Fairy', som John og Solveig også havde med til sidste møde. Imponerende blomsterpragt.
Selvom jeg havde kikket på denne plante tit og ofte i min vindueskarm, så så jeg først den første blomst på bagsiden, da den var helt udsprunget. Men der var endnu et par knopper på vej, dem har jeg så fuldt til dørs. Og der er mindst en mere på vej. Det er en Paphiopedilum hirsutissimum var. chiwuanum (Tang & F.T.Wang) P.J.Cribb, 1987, men det officielle navn til den er "kun" Paphiopedilum hirsutissimum (Lindl. ex Hook.) Stein, 1892. Har nogle korte skafter under blomsterne, så lidt svære at præsentere pænt.
Nu jeg er nået til frueskoene, så kommer her lidt Paphiopedilum hybrider. Den første er Birgits.
Endnu en fra Birgit.
Finn kan også godt være med, her en betydelig smallere hybrid.
Og her er det Jørgens bidrag. Mere rød i fanen ens Birgits, og lidt anderledes farvet på læben.
Her er det en navnløs Phalaenopsis hybrid fra Birgit.
Og endnu en unavngiven Phal. hybrid fra Birgit, den har dog forældrenes navne på navneskiltet. Phalaenopsis stuartiana x Petite Fleur. God blomstringsevne. Arten i det kryds slår godt igennem, og med så flot en art, så gør det jo ikke noget.
Kunne jeg nu gå 8-10 år tilbage i tiden med mine billeder fra vores møder, så havde jeg måske også billeder af denne plante. Det er en Rossioglossum Rawdon Jester, som John og Solveig havde med. Som jeg erindrer det, så har de ofte haft sådanne planter med tidligere, men jeg kan jo huske forkert. En flot storblomstret hybrid.
Det er absolut ikke første gang, jeg har denne lille Trichoglottis biglandulosus (Ceratochilus) med til møde, samme blomst, jeg er lidt imponeret af, hvor længe den kan blomstre. Så det er mest for at vise, at den stadigvæk har blomsten, at den kommer med.
Og nu hvor jeg endelig er kommet på banen igen, så tager jeg en mere. Det er en Trichosalpinx blaisdellii, (S.Watson) Luer, 1983 tidligere en Pleurothallis. 3-4 gange om året smider den pludselig en flok skafter frem, og den kan jo genblomstre fra de gamle blade gang efter gang.
Og som rosinen i pølseenden kommer Jettes Vanda Cherry Blossom. På navneskiltet stod der Ascofinetia, altså en krydsning mellem en Ascocentrum og en Finetia. Men begge slægter er nedlagt, og med kun en art i den sidste slægt, er den kommet over i Vanda, og en stor del af Ascocentrum's tidligere arter er også i dag i Vanda-slægten. Det er en meget smuk og vellykket hybrid, der er kommet ud af det. Det er Vanda ampullacea x Vanda falcata.
