D.O.G.-Gruppe Schleswig-Holstein.
Schleswig-Holstein's gruppen var den helt store vinder ved sidste landskamp i Kiel ved bedømmelserne af udstillingerne, og den flotte baggrund var også med her.
Lidt udsnit forskellige steder i udstillingen.
De første 3 billeder er grupper af Coelogyne, og de tre sidste billeder har jeg taget, så deres baggrund kom til sin rette og giver et indtryk af at stå i regnskoven, hvor træerne forsvinder væk i disen langt ude bagved.
Og så følger der nogle planter fra udstillingen, der kunne sættes ind, så de passer sammen familiemæssigt, men det bliver de så ikke.
Det er nogle imponerende blomstringer, de nuværende og tidligere Pleurothallis kan frembringe. Her er en af dem, der har flyttet slægt nu til Anathallis linearifolia (Cogn.) Pridgeon & M.W.Chase, (2001). Så kommer der to forskellige kloner af samme hybrid. Der manglede et hybridnavn, så klonnavnene var ophøjet til at være slægtsnavne. Gad vide, hvilket tysk gartneri de er købt i? Først er det Brascidostele Gilded Tower 'Mystic Maze' og dernæst Brascidostele Gilded Tower 'Mystic Maze Rex'. Og den sidste plante er en Brassidium hybrid.
Først er det den tidligere Laelia flava, der nu skal hedde Cattleya crispata (Thunb.) Van den Berg, (2008). Igen en, der har flyttet til en ny slægt, men artsnavnet skyldes, at den oprindeligt blev beskrevet som Cymbidium crispatum Thunb., (1818). Derfor skal den have det artsnavn igen. Den næste er også flyttet fra Laelia og hedder nu Cattleya hispidula (Pabst & A.F.Mello) Van den Berg, (2008). Og den sidste har også holdt flyttedag, og hedder Cattleya Psyche (1902) 'China'. (1902) antyder, at der nu findes mindst en mere med samme navn efter de mange flytninger af arterne men registreret i et andet årstal. Dette var tidligere en Sophrolaelia (Sl.).
Den første burde ligne den næste temmelig meget, men igen er det en var. alba, hvis variant ikke er accepteret. Men jeg sætter alligevel varianten ind i navnet. Coelogyne nitida var. alba (Wall. ex D.Don) Lindl., (1828). Den har normalt næsten samme farve som den næste, Coelogyne punctulata Lindl., (1824), men har bl.a. to w i stedet for to v på læben.
En pæn stor "græstot" der bærer navnet Dendrochilum wenzelii Ames, (1915). Og den lille "grønsag" hedder Epidendrum rousseauae Schltr., (1918).
Først en Holcoglossum wangii Christenson, (1998) 'China', og derefter en Laelia anceps Lindl., (1835).
Den første er en Lycaste macrobulbon (Hook.) Lindl., (1851). Den næste er en Odontoglossum crispum, det er den sidste også, men i dag skal de hedde Oncidium alexandrae (Bateman) M.W.Chase & N.H.Williams, (2008). En meget variabel art.
Grunden til, at denne art har fået ændret artsnavnet fra crispum til alexandrae, skyldes, at denne blev beskrevet i 1845, mens en anden art Oncidium crispum blev beskrevet med det navn i 1833. Altså har den først beskrevne hævd på navnet. Men den har sidenhen fået en ny slægt, og har siden 2009 heddet Gomesa imperatoris-maximiliani. For at undgå navneforvirring, så må det gamle artsnavn crispum ikke længere bruges i Oncidium. Men hvorfor så ikke kalde dén Gomesa crispa? Den art findes i forvejen i den slægt, og selvom den først er beskrevet i 1852, har den fået lov til at beholde det navn. Men hvor kommer dette artsnavn imperatoris-maximiliani så fra? Jo, arten er sidenhen blevet beskrevet igen med navnet Oncidium imperatoris-maximiliani i 1866. Hvor er det dejligt, at botanikerne har så meget styr på navnene, så er det lige til at gå til.......!
Grunden til, at denne art har fået ændret artsnavnet fra crispum til alexandrae, skyldes, at denne blev beskrevet i 1845, mens en anden art Oncidium crispum blev beskrevet med det navn i 1833. Altså har den først beskrevne hævd på navnet. Men den har sidenhen fået en ny slægt, og har siden 2009 heddet Gomesa imperatoris-maximiliani. For at undgå navneforvirring, så må det gamle artsnavn crispum ikke længere bruges i Oncidium. Men hvorfor så ikke kalde dén Gomesa crispa? Den art findes i forvejen i den slægt, og selvom den først er beskrevet i 1852, har den fået lov til at beholde det navn. Men hvor kommer dette artsnavn imperatoris-maximiliani så fra? Jo, arten er sidenhen blevet beskrevet igen med navnet Oncidium imperatoris-maximiliani i 1866. Hvor er det dejligt, at botanikerne har så meget styr på navnene, så er det lige til at gå til.......!
De sidste to, jeg vil vise fra denne udstilling har det til fælles, at de begge var udstillet med et forkert navn. Så den første må nøjes med at hedde Pleurothallis sp.. Den næste skal retteligen hedde Scaphosepalum lima (F.Lehm. & Kraenzl.) Schltr., (1920). Den var udstillet som Scaphosepalum swertiifolium. Jeg har tidligere købt denne art som Scaphosepalum swertiifolium var. lima, måske ejeren af denne plante har fået et lignende navn med.
