Tekst og billeder: Egon Krogsgaard
Julemødet 2017.
Så nåede vi ind i december. Julemødet er overstået for et par uger siden, med et dejligt fremmøde. Dunder og Laila huserede i køkkenet, hvilket der igen kom noget fremragende spiseligt ud af.
Bente holdt et foredrag om Sydafrika, sikken en natur de har.
Der blev spillet Banko, og gevinsterne smøg sig udenom Dunder den ene gang efter den anden. Til sidst indså slipperne, at skulle vi se Dunder i køkkenet igen, så måtte de hellere lade hende vinde. Så alle holdt mund, og hun fik både én række og hele pladen i sidste spil. Eller var det heldet, der endelig tilsmilede hende?
Pralebordsplantegevinstplanterne blev uddelt, der var rigeligt med salgsbare planter fra Jan og Branddorf'erne, så mon ikke alle kom hjem med op til flere nye spændende planter. Og manglede nogen lidt julepynt, så havde Arne taget et pænt udvalg med fra nabolaget derhjemme.
Bente holdt et foredrag om Sydafrika, sikken en natur de har.
Der blev spillet Banko, og gevinsterne smøg sig udenom Dunder den ene gang efter den anden. Til sidst indså slipperne, at skulle vi se Dunder i køkkenet igen, så måtte de hellere lade hende vinde. Så alle holdt mund, og hun fik både én række og hele pladen i sidste spil. Eller var det heldet, der endelig tilsmilede hende?
Pralebordsplantegevinstplanterne blev uddelt, der var rigeligt med salgsbare planter fra Jan og Branddorf'erne, så mon ikke alle kom hjem med op til flere nye spændende planter. Og manglede nogen lidt julepynt, så havde Arne taget et pænt udvalg med fra nabolaget derhjemme.
Jeg nåede næsten at fotografere vores udstillingsbord til sidst, inden planterne blev fjernet igen til hjemturen. Men inden var de blevet bedømt af medlemmerne, og her følger først top-5. Husk at lukke det ene øje til det sidste billede Jette! Og blå tekst er link, I kan klikke i.
Egentligt burde denne plante diskvalificeres, for den skulle slet ikke have været med. Der var udset en Pleurothallis som den femte plante fra mig til dette møde, men den nåede ikke at springe ud med sine hundredvis af knopper. Så få minutter før Bente hentede mig, blev denne lagt ned i kassen til de andre, der skulle med til mødet.
Efter lidt tid på udstillingen hang den som en slatten klud, det vidste jeg godt. Min største bekymring var, at den havde været åben i godt en uges tid, så måske nåede den ikke at genvinde spændstigheden inden blomsten faldt, og den var ikke blevet fotograferet på forhånd, som jeg ellers gør med mine egne planter.
Men næste dag var den tilbage i fuld vigør, på nær de yderste spidser på snipperne, der var nået at tørre ind på udstillingen. Den har været med før, det er en af mine 3-4 Dracula chimaera (Rchb. f.) Luer (1978). Og det sidste billede er lavet som et 3D-billede, hvis nogen kan kunsten at skele indad. Den fik en førsteplads.
Der blev foreslået, om det kunne være en Dracula woolwardiae. Den kan ses i linket. Også en af de kraftigt behårede arter, men det er det så ikke.
Efter lidt tid på udstillingen hang den som en slatten klud, det vidste jeg godt. Min største bekymring var, at den havde været åben i godt en uges tid, så måske nåede den ikke at genvinde spændstigheden inden blomsten faldt, og den var ikke blevet fotograferet på forhånd, som jeg ellers gør med mine egne planter.
Men næste dag var den tilbage i fuld vigør, på nær de yderste spidser på snipperne, der var nået at tørre ind på udstillingen. Den har været med før, det er en af mine 3-4 Dracula chimaera (Rchb. f.) Luer (1978). Og det sidste billede er lavet som et 3D-billede, hvis nogen kan kunsten at skele indad. Den fik en førsteplads.
Der blev foreslået, om det kunne være en Dracula woolwardiae. Den kan ses i linket. Også en af de kraftigt behårede arter, men det er det så ikke.
Jørn burde have forlangt omtælling af stemmerne, da der kun var et point mellem de to i toppen. Så hans Macradenia multiflora (Kraenzl.) Cogn. (1904) kom ind på andenpladsen. Vi så den til landskampen, og heldigvis havde han ikke klippet de gamle skafter af, for nu havde de sat flere sideforgreninger og gav en endnu flottere blomstring.
Nu er det nok ikke bare en blomstervillig plante, lidt af æren for de mange skafter tilfalder nok Jørn's omsorg og gødskning.
Nu er det nok ikke bare en blomstervillig plante, lidt af æren for de mange skafter tilfalder nok Jørn's omsorg og gødskning.
Jørn satte sig også på trediepladsen. Det er da en umanerlig flot plante, sådan en Prosthechea vitellina (Lindl.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998). En lækker farve og en flot blomstring.
Fjerdepladsen var en af mine planter. Det er den storblomstrede hybrid Rhyncholaeliocattleya Ports of Paradise 'Green Ching Hua' AMAOS. Det er Rhyncholaelia digbyana, der er krydset med en hybrid, og med frynserne på alle tre petaler, som læben jo hører til, så må det endvidere være varianten Rhyncholaelia digbyana var. fimbripetala, der er blevet brugt.
Dette var den eneste hybrid, der kom i top-5, det fryder mig, at arterne klarer sig så godt.
Dette var den eneste hybrid, der kom i top-5, det fryder mig, at arterne klarer sig så godt.
Der var tre planter på femtepladsen. Det er ikke af egoistiske årsager, at min egen Dracula sodiroi (Schltr.) Luer (1978) kommer først. De kommer alfabetisk som altid. Planten er købt hos Karge for 2-3 år siden, hvor den visnede skafterne ned inden udspring efter hjemkomsten. Men for godt et halvt år siden begyndte den igen at sætte nye skafter, og få dage før julemødet, åbnede knopperne endelig i bunden. Som det ses, har den flere blomster på hvert skaft, havde den kun haft en og en mere rødlig farve, så havde det været en anden art, nemlig Dracula erythrocodon. Den var tidligere en underart til netop Dracula sodiroi, derfor er der lidt navneforvirring på Jay's billeder.
Endnu en plante fra Jørn. På navneskiltet stod der Pterostylis curta, men dens blomster er grønne og hvide. Jeg har været alle 132 arter igennem på Jay's hjemmeside, og der er 4-5 arter, som kunne ligne den, og alligevel ikke helt. Så mit bud på det mest korrekte navn til den må være Pterostylis sp.. Det er en spændende slægt, som kommer fra Australien. Synd at det er så få arter, der sælges, nogle af dem har nogle helt utrolige konstruktioner på læben.
Der er måske nogen af jer der undrer jer over min alfabetiske rækkefølge, for var det her ikke en Oncidium? Og hvor har I ret, det var det. Men nu hedder den så Trichocentrum pumilum (Lindl.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2001), når det hele skal med. Det var en af mine favoritter til mødet, denne småblomstrede fyr havde jeg aldrig set før. Det er en af Ellens planter, spændende var den.
Og så følger resten af planterne på bordet, hvor flere af dem også fik godt med point.
Denne Bulbophyllum medusae [Lindley] Rchb.f (1861) fra Kristian har vi set før. Det er altid godt at gense planterne, så man kan se, at de lever og har det godt. Hvis du tager dine solbriller af, Kristian, kan vi så ikke blive enige om, at de små prikker ikke er sorte men mørkepurpur? Havde den ikke haft de små mørke pletter, havde det været en alba-form.
Jeg er lidt i tvivl, om dette er en Calanthe vestita var. alba, Lindl. (1833). Læben ser lidt forkert ud til de fleste tegninger og billeder. Men igen, der var ingen af de andre 140 arter på Jay's site, der var mere overbevisende med hensyn til facon og farve. Så den er nok god nok. Det er Jettes plante, der har fået pænt med gødning, som så er blevet kvitteret med en flot blomstring.
Denne lille fyr hører hjemme hos Finn. Det er en Cattleya Ginny Champion. Var en Slc. da den blev registreter i 1974, men flytningerne blandt slægterne har så gjort den til en Cattleya hybrid i dag. Du har så mange spændende små orkideer, Finn, må jeg foreslå dig en lidt større art til vindueskarmen. Grammatophyllum speciosum. Der følger lidt vejledning til ompotning med i linket.
Birgit havde også en Cattleya hybrid med, men den var uden navn. Derfor kan den sagtens være registreret på et tidspunkt. Mange plantesalgssteder fravælger at få et navneskilt med, for så koster det ekstra hos gartneriet. Og en femmer ekstra i opstarten bliver hurtigt til et belastende ekstra beløb, når mellemhandlerne også skal tjene på skiltet. Men sommetider har sælgerne de rigtige navne på orkideerne på kvitteringen, så husk at spørge dem.
Så er der noget mere pang-effekt i Jans Cattleya tenebrosa (Rolfe) A.A.Chadwick, (2006). En flot storblomstret klon, han havde fået fingre i der.
Denne Coelogyne mooreana f. alba Roeth & O.Gruss (2001) er også Jans. Men da de fleste variantsnavne ikke længere er de accepterede navne, så er navnet på denne retteligen Coelogyne mooreana Rolfe (1907). Begge navne må bruges, da det første er et synonym i dag. Planten var ikke med i konkurrencen.
Selvom der stod noget andet på navneskiltet, så er det accepterede navn i dag Coelogyne prolifera Lindl. (1830). Det er Jettes plante. Den tilhører en spændende sektion i Coelogyne, hvor skafterne efter endt blomstring går i dvale i knapt et års tid, så skyder de igen fra spidsen af og sætter en ny blomstring på samme skaft. Det kan den gøre i flere år, så længe den har gode vækstforhold.
Denne plante var også med til novembermødet. Der gav jeg den et forkert navn, fordi halvdelen af navnet manglede på den seddel, jeg bruger som rettesnor til planternes navne. Det er John og Solvejs Dendrobium (Tokunaga x johnsoniae). Nu er der bare ikke nogen registrerede hybrider der hedder Den. Tokunaga. Der er en Dendrobium Nora Tokunaga, men om den er den ene af forældrene, det tør jeg ikke spå om.
Ellen havde også taget denne frynsede sag med. Det er en Dendrobium farmeri Paxton (1849). Den findes også i en hvid farve.
Der findes en del arter i denne sektion, der er hvide med orange på læben. Dette er en Dendrobium infundibulum Lindl., (1858). De har små sorte hår op af skuddene. Det er Jans plante udenfor konkurrencen.
Endnu en af Jans ekstra planter, det er en Dendrobium lawesii F. Mueller (1884).
Og Jan fortsætter med denne Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans. Krydsningen er aldrig blevet registreret.
Denne Dendrobium hybrid fra Birgit er tilsyneladende ikke registreret. Men på nettet ser det ud til, at hybridnavnet er et klonnavn, så hvis det er rigtigt, så skal den hedde Dendrobium 'Petite Parasol'.
Endnu en af Jens planter, denne gang er det hybriden Dendrobium Sweet Dawn.
Til sidste møde fik denne en førsteplads. Det er John og Solvejgs spændende Dendrobium tobaense J.J.Wood & J.B.Comber, (1993).
Så var der ikke flere i den slægt. Her er det Birgits Epidendrum capricornu Kraenzl., (1916). Med endnu et stort skaft på, så er der blomster til en stor del af december på den.
Med denne og den næste er der et flot eksempel på, hvad variantsnavnene betyder for blomsternes udseende. Dette er en Guarianthe bowringiana (O'Brien) Dressler & W.E.Higgins, (2003).
Som den før er dette også en af Jans planter, og det er en Guarianthe bowringiana var. coerula. Man forstår godt, at sælgerne beholder de gamle variantsnavne, selvom botanikerne har fjernet langt de fleste. Så kan de sælge mange planter af samme art til samlere som Jan!
Jørn havde også taget denne Habenaria rhodocheila Hance (1866) med. Det er vist et par måneder siden, den art blomstrede hos de fleste af os andre.
Navneskiltet sagde Maxillaria huebschii Rchb. f. (1888) til denne spændende lille fyr. Den ligner ikke meget blomsten på Jay's site, men passer fint til den på SOF. Så jeg går ud fra, at navnet er rigtigt nok. Endnu en af Jans planter udenfor konkurrencen.
Nu dominerede Jan jo en del blandt Dendrobium, så kan Birgit få lov til at husere lidt her. Det er en Oncidium hybrid. Endnu et langt skaft på vej på den.
En mere af samme "slags" fra Birgit. En unavngiven Oncidium hybrid.
På pointlisten var denne opgivet som Onc. Tiny Twingle. Sådan en er aldrig blevet registreret, men det er til gengæld Oncidium Twinkle (cheirophorum x sotoanum). Den sidste af forældrene har i et par århundrede haft det forkerte navn Oncidium ornithorhynchum.
På pointlisten stod der Paph. Senne Moor. Men mon ikke der er den samme, som til sidste møde havde navnet Paphiopedilum Senne Calle (Senne Moor 'Pixie' x callosum 'Pixie'). Det passer udseendet bedre til. Er fra John og Solvejg.
Dette skulle til gengæld være en uregistreret Paphiopedilum hybrid fra John og Solvejg.
Birgit havde også denne Paphiopedilum Pinocchio (glaucophyllum x primulinum) med til sidste møde. På den korte tid er den næste knop nået at springe ud. Den var med udenfor konkurrencen.
Denne Phalaenopsis Anna-Larati Soekardi fra John og Solvejg fik en delt andenplads til sidste møde. Denne gang måtte den se sig presset ud af top-5.
Det kan jo blive småt for enhver. Men når det er på så flot en blomstring som på Bentes Phalaenopsis parishii Rchb. f. (1865), så gør det vist ikke noget. Spændende "frynser" den har på læben.
Det her er min plante. Det er en Pleurothallis phalangifera (C.Presl) Rchb.f. (1861).
Endnu en af mine planter. Det er en Pleurothallis truncata Lindl. (1837). Og lad min lige vise med denne plante, hvorfor jeg altid bruger blitz.
Nøjagtig samme billede først uden blitz og derefter med. Billederne bliver meget skarpere og får en helt anden glød. Med en del hokus-pokus kan jeg også forvandle det første billede nogenlunde til det andet, men det vil kræve en del arbejde. Derfor foretrækker jeg blitz-reflekserne i blomsterne i stedet for de tamme farver.
Denne flotte hybrid har vi også set med en anden ejer til. Her er det Jettes Renanthopsis Mildred Jameson (Renanthera monachina x Phalaenopsis stuartiana).
Ole havde denne Stelis restrepioides (Lindl.) Pridgeon & M.W.Chase, (2001) med. Den hørte tidligere ind under Pleurothallis. Læben ser lidt sjov ud på den i forhold til, hvordan den normalt ser ud, men det skulle være den rigtige art.
En unavngiven Tolumnia hybrid fra Ellen. De er spændende, men hjemme hos mig drukner planterne i vandingen.
Og her til sidst en af Jans planter, der ikke bare var udenfor konkurrencen, den var helt udenfor nummer. Det er ikke en orkide, men et dejligt indslag på bordet. Det er den lille Sinningia calcaria.
Så er en lang dag ved at være slut, og der er så småt opbrud i folket.
Vi ses til januar.
Vi ses til januar.
