Tekst og billeder: Egon Krogsgaard.
Oktober 2017.
Så fik vi overstået oktobermødet, dejligt også at se lidt nye ansigter. Måske det var den der banko, der trak lidt ekstra folk til, i så fald skulle vi måske afholde banko hver gang!
Af de 51 planter, der var på bordet, var de 28 med i konkurrencen.
Al blå tekst under billederne er links, I kan trykke i. Så har jeg måske en ide om, at det klik kan bruges til noget fornuftigt.
Af de 51 planter, der var på bordet, var de 28 med i konkurrencen.
Al blå tekst under billederne er links, I kan trykke i. Så har jeg måske en ide om, at det klik kan bruges til noget fornuftigt.
Utroligt, at der ikke skal mere til for at få en førsteplads. En sølle plante med lidt hvide blomster hist og her, og den ryger helt til tops. Nå, det var vist velfortjent. Det er Jørns Aerangis mystacidii (Rchb. f.) Schltr. (1917). Synd den ikke så sådan ud til landskampen, men så fik vi i stedet for fornøjelsen til mødet.
Så få udsprungne blomster behøvede Jan på sin plante, for at få en andenplads. Med lidt held er alle knopper sprunget ud om en måneds tid, så må vi jo se, om vi "gider" stemme på den igen. Det er en Renanthera philippinensis (Ames & Quisumb.) L.O. Williams (1937). Der er godt gang i farverne på den.
Ind på en tredieplads kom en af mine planter. Det er en utrolig blomsterrigdom sådan en Masdevallia herradurae F.Lehm. & Kraenzl., (1899) kan have. Synd at blomsterne ikke holder så længe.
Jan havde også fjerdepladsen. Men måske burde vi diske den plante, for Jan kom stolt til mødet og fremviste sin Epidendrum summerhayesii Hágsater (1993). Men muligvis var det et forkert navn. Så alle os, der stemte på den er blevet ført bag lyset. OK, planten er jo lige køn af den grund, så han får lov til at beholde den placering.
Dem der har trykket i linket ved Jans navn til planten ovenfor, har set en plante, der på ingen måde ligner Jans. Og går jeg ind på SOF, har de det samme billede liggende fra Ecuageneras hjemmeside. I mellemtiden har Ecuagenera dog erstattet det gamle grønne billede med noget, der ligner Jans plante. Og går jeg ind og læser den originale beskrivelse til Jans navn til planche 189, så kommer der et spændende resultat ud af det. En af forskellene på Epi. summerhayesii og den den oftest forveksles med, Epidendrum coriifolium Lindl. (1851), er, at Epi. summerhayesii har lilla blomster med grønt på. Og bladene skal være olivengrønne med en anelse lilla. Det passer jo godt nok med billederne ovenfor. Altså siger den originale beskrivelse det modsatte af, hvad Jay og SOF viser om de to arter.
Der var snak om, hvilken sektion den hører ind under i Epidendrum, om det evt. var sektion Porpax. Det er det så ikke, den hører ind under sektion Spathiger undergruppe Coriifolium.
Som det ses af billederne hos Jay i den undergruppe, så hersker der stor forvirring omkring navnene til denne sektions medlemmer. Går I ind i linket til den sektion, så er der flere arter, der kunne ligne Jans plante. Så i princippet burde navnet måske være Epidendrum sp..
Men en meget spændende plante, Jan havde fået gaflet til sig. Så fjerdepladsen er helt rimelig til hans plante.
Dem der har trykket i linket ved Jans navn til planten ovenfor, har set en plante, der på ingen måde ligner Jans. Og går jeg ind på SOF, har de det samme billede liggende fra Ecuageneras hjemmeside. I mellemtiden har Ecuagenera dog erstattet det gamle grønne billede med noget, der ligner Jans plante. Og går jeg ind og læser den originale beskrivelse til Jans navn til planche 189, så kommer der et spændende resultat ud af det. En af forskellene på Epi. summerhayesii og den den oftest forveksles med, Epidendrum coriifolium Lindl. (1851), er, at Epi. summerhayesii har lilla blomster med grønt på. Og bladene skal være olivengrønne med en anelse lilla. Det passer jo godt nok med billederne ovenfor. Altså siger den originale beskrivelse det modsatte af, hvad Jay og SOF viser om de to arter.
Der var snak om, hvilken sektion den hører ind under i Epidendrum, om det evt. var sektion Porpax. Det er det så ikke, den hører ind under sektion Spathiger undergruppe Coriifolium.
Som det ses af billederne hos Jay i den undergruppe, så hersker der stor forvirring omkring navnene til denne sektions medlemmer. Går I ind i linket til den sektion, så er der flere arter, der kunne ligne Jans plante. Så i princippet burde navnet måske være Epidendrum sp..
Men en meget spændende plante, Jan havde fået gaflet til sig. Så fjerdepladsen er helt rimelig til hans plante.
Og den sidste plante i top-5 er denne Dendrobium ypsilon Seidenf. (1985), som John og Solvejg købte til landskampen. Det er ikke så tit, man ser den. Selv uden blomster er den flot med sine særprægede skud.
Resten af planterne vil næsten være halv/halv af planter i og udenfor konkurrencen. Som altid kommer de i alfabetisk rækkefølge.
Derfor bliver det min småblomstrede Anathallis minutalis (Lindl.) Pridgeon & M.W.Chase, (2001), der kommer først. Blomster på under 5 mm størrelse. Den var ikke med i konkurrencen.
Jeg tager lige endnu en her fra starten af, ligeledes udenfor konkurrencen. Det er en Anathallis rabei (Foldats) Luer, (2009). Begge planter har tidligere tilhørt Pleurothallis.
Denne knapt udsprungne Arachnis clarkei (Rchb.f.) J.J.Sm., (1912) var også min. Den brugte 4 dage på at åbne knoppen. Holder normalt et par uger.
Denne Bulbophyllum picturatum [Lodd.] Rchb.f (1861) hører hjemme hos Jørn. Men kan godt se på dens pseudobulber, at den får noget at leve af. Men det afspejler sig også i mængden af blomster. Sødt lille vedhæng øverst på blomsterne.
Denne plante deltog ikke i konkurrencen. Det er nogle fantastiske blomster den disker op med. Det er Jans Bulbophyllum plumatum Ames (1915). Der var tre planter til salg på eBay tirsdag aften med det navn, men de to af dem var en anden men meget lignende art. Bulbophyllum treschii Jenny (2012). De to arter er i mange år blevet solgt som den samme, men nu har den med de vrappede blomster fået et andet navn.
Da Floralia begyndte at pakke udstillingen sammen, var Bente klar. Hun havde allerede om fredagen fået reserveret denne flotte plante. Navneskiltet er lidt misvisende, så mit bud på et navn til den vil være Laelia dayana var. coerulea 'Tipo'. Eller som det skal være nu. Cattleya bicalhoi 'Tipo'. Efter planten kom hjem til Bente er den anden knop også sprunget ud. Fed farve på læben.
En meget harmonisk Cattleya hybrid fra Birgit. Men det udseende kunne den godt have fortjent et rigtigt navn.
Mon ikke Jan har købt denne plante hos Lucke? Han sælger i hvert fald denne Cattleya maxima 'Darth Vader' x 'Tipo Escuro'. Med det første klonnavn i krydset ville jeg forvente at se noget dystert mørkt. Den var udenfor konkurrencen.
Denne Cattleya sincorana x alaorii er ligeledes at finde på Luckes salgsliste. Igen Jans plante udenfor konkurrencen.
Endnu en af mine planter, der ikke var med i konkurrencen. Den skal i dag hedde Ceratostylis retisquama Rchb.f., (1857). Den sælges som regel under synonymet Ceratostylis rubra.
Så havde vi bl.a. besøg af Henriette Dueholm, og hun havde taget denne lille Cleisostoma sp. med. Det var ikke det navn, den havde med fra sælgeren, men det er nok det mest sandsynlige navn til den, nu ingen af de 73 arter på orchidspecies helt ligner den. Navneskiltet sagde Stereochilus dalatensis.
Det her er min Comparettia speciosa Rchb.f (1878). Første blomst sprang ud om søndagen til landskampen, den ville jeg ellers godt have haft med i udstillingen.
Denne spændende hybrid er en Cymbidium Osborn (erythrostylum x dayanum), og den tilhører John og Solveig. Det rødlige på sepaler og petaler kommer fra frøbæreren og selve formen og striberne kommer fra pollengiveren.
Endnu en af Jans planter udenfor konkurrencen. Det er en Dendrobium bracteosum Rchb. f. (1886).
Så er det igen en af mine udenfor konkurrencen. Min småblomstrede Dendrobium cyanocentrum Schltr. in K.M.Schumann & C.A.G.Lauterbach, (1905).
Til den modsatte størrelse i den slægt. Her er det Dendrobium draconis Rchb.f., (1862), og igen er det en af John & Solvejg's planter.
At jeg sagtens kan tage fejl af navnene, er denne plante et godt eksempel på. Købt som Den. denudans, det er blomsterne alt for kompakte til. Da jeg havde den med til møde i november 2014 gav jeg den navnet Dendrobium darjeelingense ud fra Bentes store bog om nisser, eller er det orkideer fra Bhutan og nærtliggende egne, det var den af tre arter, den lignede mest der i tegningerne, og nu vælger jeg så det tredie mulige navn til den. Dendrobium eriiflorum Griff. (1851). Det andet billede på Jay's site "Inflorescence" ligner min. Men der hersker også delte meninger om, hvordan den art skal se ud, så Jay har to forskellige arter liggende til den. Den ene ligner tegningerne fra ét hold botanikere, den anden nogle andre botanikers beskrivelse og tegninger. Så er det jo heller ikke nemt.
Der var engang, og det er ikke begyndelsen på et eventyr, at John og Solvejg havde mange Maxillaria med til møderne. Nu er det mest Dendrobium, vi ser fra dem. Ligeledes denne Dendrobium faciferum J.J.Sm. (1908). Det var vist tredie blomstring i år, vi så til mødet.
Denne Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans havde Jan købt hos Karge, fremgik det af navneskiltet. Igen en plante udenfor konkurrencen.
Igen en af mine småblomstrede Dendrobium. Den ligner Dendrobium cyanocentrum ovenfor, og så alligevel ikke. Det er en Dendrobium subuliferum J.J.Sm., (1911).
Endnu en spændende plante fra John & Solvejg. Det her er en Dendrobium venustum Teijsm. & Binn (1864). Som det kan ses i mit link, kan den være mere eller mindre kraftigt farvet inde i læben.
Der dukker en del spændende hybrider op for tiden, og denne er blevet registreret. Dendrobium Victoria Pinky (victoriae-reginae x laevifolium). Den hører hjemme hos Birgit.
Endnu en plante udenfor konkurrencen, og igen er det en af Jans planter. Dendrochilum magnum Rchb. f. (1861).
Her er det en af mine storblomstrede Dracula. Det er en Dracula chimaera (Rchb.f.) Luer, (1978), og den var ikke med i konkurrencen. Til dem der undrer sig over den mørke baggrund til mine planter, og til Bente's denne gang, skylder jeg nok at forklare, at jeg fotograferer mine egne planter derhjemme i løbet af eftermiddagen, eller kan jeg ikke nå at fotografere dem alle i løbet af mødet.
Så har Finn igen kørt indkøbsvognen frem, og denne gang er det hans flittigt blomstrende Gastrochilus retrocallus (Hayata) Hayata, (1917), der er kommet med. Det nærmest vrimler med knopper og blomster på den.
Efteråret er jo Habenaria-tid, og Jan skulle da også lige prale af hans store planter i arten Habenaria carnea Weathers, (1891). Den var ligesom de næste to udenfor konkurrencen.
Samme art, igen er det en af Jans planter.
Og sandelig om jeg ikke også havde taget en med i den art. Min var nyudsprunget, modsat Jans der bl.a. var med i udstillingen for godt en halv måned siden.
Så har vi balladen igen. Birgits plante havde fået et forkert navneskilt med i tidernes morgen. Jeg vil tillade mig at kalde den Liparis sp.. Hvis ikke jeg både havde en flok billeder liggende fra landskampen og Dresden, så ville jeg have kigget alle 272 arter igennem for en brugbart navn på Jay's site, men finder du selv et acceptabelt navn, Birgit, skal jeg nok overveje at sætte det på her. Navnet på navneskiltet var en meget småblomstret plante. Liparis condylobulbon.
Her er det noget så sjældent som en plante fra Jan i konkurrencen. Det er en mega storblomstrede Lycaste schilleriana Rchb. f. (1855).
Hvis ikke jeg havde navnet til denne plante, ville jeg aldrig kunne genkende den fra Jay's site. Dette er en stor veldyrket plante, der har sat nogle flotte skafter. Nogle, for den var også med til landskampen, hvor der var flere skafter på. Dengang fik den sølv. Det er en Macradenia multiflora (Kraenzl.) Cogn. (1904). Det er Jørn's plante.
Det her er min Octomeria sp. udenfor konkurrencen. Normalt har den klaser fra alle blade, i år blomstrer den kun til den ene side. Det var et lille stykke af Bentes plante, jeg fik med hjem for nogle år siden. Men et brugbart artsnavn til den har jeg aldrig kunnet finde.
Igen en af mine udenfor konkurrencen. Det skulle være en Paphiopedilum godefroyae (God.-Leb.) Stein, (1892).
Denne primærhybrid Paphiopedilum Pinocchio (glaucophyllum x primulinum) er Jans. Igen udenfor konkurrencen. Dem der undrer sig over, at jeg kun linker til en ene forælder kan bare kigge her under, for der kommer den anden.
Det her er så Jørns Paphiopedilum primulinum M.W. Wood & P. Taylor (1973).
Denne flot farvede Paphiopedilum tonsum (Rchb.f.) Stein, (1892) hører hjemme hos Birgit. Normalt er de ikke så flotte i farven, men den skulle være god nok til den art.
Denne blev beskrevet som en ny art i 1973. Men så opdagede man, at den allerede var blevet beskrevet i 1897. Og da det ældste navn har fortrinsret, så hedder den nu Pecteilis hawkesiana (King & Pantl.) C.S.Kumar, (2003). Som nogen måske vil lægge mærke til, står der 2003 til året for beskrivelsen, men det er i dens nye slægt. Gartnerierne sælger den dog stadigvæk under det tidligere navn Pecteilis sagarikii. Det her er en alba, normalformen kan ses her.
Det blev ikke til særligt pæne helhedsbilleder af Jans Phragmipedium caudatum var. humboltii [Lindley] Rolfe (1896), som der stod på Jans sølvmedalje fra landskampen. Det er lidt svært, når planten hænger på nettet. Men det variantsnavn er aldrig blevet accepteret som et synonym, så planten hedder i dag Phragmipedium humboldtii (Warsz. ex Rchb.f.) J.T.Atwood & Dressler (1998 publ. 1999). Udenfor konkurrence.
Til gengæld var denne Pleione saxicola Tang & F.T.Wang ex S.C.Chen, (1987) fra Jan med i konkurrencen. Det er en af de fire efterårsblomstrende arter/naturhybrider.
Denne Pleurothallis allenii L.O. Williams (1940) var min udenfor konkurrencen. Det er næsten flere år siden, jeg for alvor har set blomster i mine to planter, for sneglene æder knopperne i begyndelsen. At begge planter blomstrer lige nu betyder heldigvis, at sneglene endelig efter flere års hærgen er kraftigt på retur. Min gamle plante blomstrede året rundt, til sneglene for alvor gjorde deres indtog.
Måske der er en enkelt af jer, der ikke kan huske min plante på det første billede. I så fald har du haft øjnene med dig til mødet. For det er min anden plante i den art. Også fotograferet i tirsdags. Men det blev den lille plante, jeg tog med. Det er en Pleurothallis rowleei Ames (1922). Hvorfor den ikke har fulgt de fleste andre Pleurothallis med lange mangeblomstrende skafter over i Stelis, det undrer mig. Sådan en blomstring har de 2-3 gange om året.
Så er det Australien, der er på programmet. Det er en naturhybrid ved navn Pterostylis × furcillata Rupp, (ophioglossa x alveata). Endnu en af Jans planter udenfor konkurrencen.
Birgits plante har fået ny slægtsnavn, efter de mange flytninger i Cattleya-komplekset. Nu hedder denne Rhynchobrassoleya Everything Nice. En storblomstret hybrid.
Nu så vi jo allerede på fjerdepladsen, at der kan være noget "skummelt" ved Jans planter denne gang, og denne må jeg i sandhed sige, lever op til det. Men det er nu ikke Jans skyld. Hvad der er galt med billederne, vil jeg lade ligge. Det er den smukke Stelis mystax (Luer) Pridgeon & M.W.Chase, (2001). Den var udenfor konkurrencen.
Den er da flot, man kan næsten frygte, den vil vælte med de lange skafter. Det er den afrikanske Stenoglottis longifolia Hooker F. (1891, som Jørn havde taget med.
Denne Trisetella scobina Luer (1980) havde jeg taget med udenfor konkurrencen. Mest for at vise, at den, der var i den tyske stand, muligvis er samme art som min.
Og rosinen i pølseenden denne gang er Jans Vanda Sunrise. P.g.a. flytninger i slægterne, er det nu blevet en ren Vanda hybrid. Flot er den.