D.O.G. Gruppe Dresden.
Dresden er den arrangerende klub ved orkideudstillingen. Det er imponerende, hvad de formår. Men uden medlemmernes hjælp, og opbakning fra nogle af de andre lokalklubber, kan så stort et arrangement ikke lade sig gøre.
Her kommer først lidt oversigtsbilleder af udstillingen.
Billede 1 og 2 er næsten ens, men viser forskellen i de lysforhold, udstillingerne blev vist under i løbet af dagen. Først billede er fra kort efter åbningen om formiddagen, og det andet er om aftenen, hvor dommerne gik rundt og bedømte planterne. Så jeg håber, I vil have forståelse for, at en del billeder er meget mørke! Det var loftslyset, der gjorde den store forskel.
Lidt forskellige udsnit i udstillingen. her efter følger enkelte planter samt nærbilleder af blomsterne i alfabetisk rækkefølge.
Den første er der måske nogen der kan genkende hjemme fra haven af. Det er den frosthårdføre Bletilla striata (Thunb.) Rchb.f., (1878). Den næste kan måske nok tåle en tur i haven midt sommer, men ellers skal den nok ikke derud. Det er en Bulbophyllum falcatum (Lindl.) Rchb.f. in W.G.Walpers, (1861). Den findes også i en anden farvevariation, den kommer senere i en af de andre udstillinger. Og til sidst er det en primærhybrid. Dactylorhiza Foliorella, (foliosa x purpurella). Igen en til haven.
Først er det en meget stor Dendrobium scoriarum W.W.Sm., (1921). Og derefter den meget lille Dendrobium toressae (F.M.Bailey) Dockrill, (1964).
Det er ikke altid til at få taget billeder fra deres bedste side, denne her er en af dem, der var svær at håndtere foran kameraet. En Leptotes bicolor Lindl., (1833). Så følger en biblomst, Ophrys sphegodes Mill., (1768). Det er nok ved at være den årstid, hvor de også blomstrer flot omkring Middelhavet.
Og sidste omgang billeder er først den smukke farvevariant Phaius tankervilleae var. alba (Banks) Blume, (1856). Det er dog en tilsnigelse, at jeg har sat var. alba på, for variantesnavnene godkendes ikke mere som accepterede navne. Den næste er en Pleione formosana Hayata, (1911), og den sidste er den småblomstrende Schoenorchis gemmata (Lindl.) J.J.Sm., (1912).