Tekst og hvor intet andet er nævnt også billederne, Egon Krogsgaard.
April mødet 2018.
Jan havde været til EOCCE i Paris, og på de få dage efter hjemkomsten var en flok billeder blevet bearbejdet til mødet. Vi så bl.a. billeder af Notre Dame og Triumfbuen, dog som miniature figurer i en af de mange udstillinger. Der var mange flotte udstillinger på Jans smukke billeder, måske vi skal overveje at tage til den næste EOCCE om 3 år. ☺
Det var ikke længe, der gik, før det vrimlede med Henriettes billeder fra mødet. Lidt af pralebordet, Jans salgsbord, et af Knittas salgsbord samt hendes hjemvendte planter fra Parisudstillingen. Hvis nogen undrer jeg over det sidste billede, så er det bare for at vise, hvad jeg kan gøre, hvis ikke I ønsker at være med på billederne. Så bliver I udstyret med en brun papirspose over hovedet. Sagt med andre ord, er der nogen, der ikke ønsker at være med på billederne, så sig lige til, så vil det blive respekteret mest muligt, dog uden papirspose på.
Der var 32 planter med i konkurrencen, 40 planter i alt på bordet, så kan det vel ikke undre nogen, hvor mange jeg sætter ind her. 42!
Der var 32 planter med i konkurrencen, 40 planter i alt på bordet, så kan det vel ikke undre nogen, hvor mange jeg sætter ind her. 42!
Denne her så vi også til sidste møde, men denne gang var den hoppet en plads op af rangstigen. Det er Jørn's Ionopsis utricularioides [Sw.]Lindley (1826), der blev nummer et. Nu var de sidste knopper sprunget ud, det hjalp åbenbart lidt på medlemmernes lyst til at stemme på den. En meget spændende plante.
Der var endnu en 1'er, og det var min Paphiopedilum delenatii f. vinicolor O.Gruss & Roeth (2007). I forhold til normalversionen går denne farvevariation på læben, der er meget mørkerød, mens resten er hvid. Denne variant skal være rød på bagsiden af blomsten, men ikke inde i blomsten, som min spøjst nok er. Det har dog krævet en del tid at få justeret farverne ind efter min plante, som måtte sidde model ved computeren et par timer. Med blitz var sepalerne og fanen hvide, som det ses på det andet sidste billede, og uden blitz nærmest orange som på det sidste billede. Måske jeg glemte at få stillet hvidbalancen, så skævt farven blev. Men de tre svagt rødlige billeder er så tæt på originalen, som det er muligt at komme efterfølgende.
På andenpladsen kom Henriettes Chysis Sedenii (bractescens x limminghii). Der er vist ingen tvivl om, hvem af forældrene den ligner mest. Chy. limminghei har formentligt været frøbæreren i dette kryds. Faktisk var det et helt under, at Henriette kunne komme til mødet, for hun havde holdt vejret i mange dage, i håb om at blomsten kunne holde til vi havde møde. Men både blomst og ejer klarede det!
Der var endnu en toer til mødet. John og Solvejgs Dendrobium thyrsiflorum B.S.Williams, (1871) fik samme point som Henriettes plante. Der var to flotte skafter på, på det andet billede kan de ses fra forskellige sider. Sidste år i maj fik den også en andenplads med to skafter på. Men der var det ene skaft noget mindre.
Knitta havde taget denne spændende Bulbophyllum khaoyaiense Seidenf. (1970) med. Der var lidt forvirring omkring navnet, men det skal staves på denne måde, hvis ellers det er det rigtige navn til den. Jan havde nogle salgsplanter med, der lignede den en del, de havde navnet Bulbophyllum kanburiense Seidenf. (1970). Hvis farven på den sidste art er rigtig på Jays site, så havde de forkert navn ved. På SOF er der også billeder af denne art med orange farve, men opbygningen af blomsterne på skafterne ser forskellige ud. Både som enkelte blomster og som 2-3 klumpede sammen inden der er et mellemrum til næste klump. Gunnar Seidenfaden har lavet to forskelligt udseende tegninger af den plante. Her er den fra 1973, og her den fra 1979. Der ligger nok lidt fejl iblandt billederne.
Nu er det lidt forunderligt, at en orkide med så specielle blomster findes i flere næsten ens udseende arter, så her kommer lidt flere.
Bulbophyllum dickasonii Seidenf. (1979), kan ses i linket i navnet. Igen en med disse specielle blomster og i orange.
Bulbophyllum guttifilum Seidenf. (1996) er endnu en, der ligner. I har vel lagt mærke til, hvem der har beskrevet alle fire arter! Den sidste som 88 årig.
Bulbophyllum tripudians Par. & Rchb.f. (1874) er endnu en.
Og så er der også Bulbophyllum wallichii Rchb.f. (1861) ikke at forglemme. Se evt, billedet af "Inflorescence".
Bulbophyllum refractum Rchb. f. 1861 er samme opbygning af blomsterne, men en anden farve.
Ligeledes Bulbophyllum sanitii Seidenf. (1970). Men så er blomsterformen ved at ændre sig lidt.
Til sidst vil jeg sætte endnu en orange ind, men igen er formen på blomsterne forkert. Bulbophyllum rugosisepalum Seidenf (1979).
Er I i tvivl, om Knittas eller jeres nyindkøbte planter fra Jan har det rette navn, så kan de fleste af arterne også findes på SOF, og tegningerne der er normalt rigtige til arterne.
Om Knittas plante har det rette navn, er et godt spørgsmål, men en fed blomstring, det har den.
Nu er det lidt forunderligt, at en orkide med så specielle blomster findes i flere næsten ens udseende arter, så her kommer lidt flere.
Bulbophyllum dickasonii Seidenf. (1979), kan ses i linket i navnet. Igen en med disse specielle blomster og i orange.
Bulbophyllum guttifilum Seidenf. (1996) er endnu en, der ligner. I har vel lagt mærke til, hvem der har beskrevet alle fire arter! Den sidste som 88 årig.
Bulbophyllum tripudians Par. & Rchb.f. (1874) er endnu en.
Og så er der også Bulbophyllum wallichii Rchb.f. (1861) ikke at forglemme. Se evt, billedet af "Inflorescence".
Bulbophyllum refractum Rchb. f. 1861 er samme opbygning af blomsterne, men en anden farve.
Ligeledes Bulbophyllum sanitii Seidenf. (1970). Men så er blomsterformen ved at ændre sig lidt.
Til sidst vil jeg sætte endnu en orange ind, men igen er formen på blomsterne forkert. Bulbophyllum rugosisepalum Seidenf (1979).
Er I i tvivl, om Knittas eller jeres nyindkøbte planter fra Jan har det rette navn, så kan de fleste af arterne også findes på SOF, og tegningerne der er normalt rigtige til arterne.
Om Knittas plante har det rette navn, er et godt spørgsmål, men en fed blomstring, det har den.
Knitta satte sig også på fjerdepladsen med sin Dendrobium signatum Rchb. f. (1884). Den findes i to farvevarianter, hvor den anden har to mørke pletter i bunden af læben.
På femtepladsen kom min Pleurothallis marthae Luer & R. Escobar (1996). Det er stadigvæk en lille plante, selvom dens blade snart er oppe i fuld størrelse og højde. Der er mange spektakulære blomster i den sektion, denne hører til. SUBGENUS Pleurothallis SECTION Macrophyllae-Fasciclatae Lindl. (1859). Fx Pleurothallis teaguei Luer (1996), som Hans Christiansen havde en kæmpe plante med af til Paris.
Så var der ikke flere i top 5, nu kommer de næsten i alfabetisk rækkefølge.
Igen en af Knittas planter. Den hed tidligere Chamaeangis hariotiana, men nu hedder den Aerangis hariotiana (Kraenzl.) P.J.Cribb & Carlsward, (2012). De fleste arter i den slægt har hvide blomster. Denne hører hjemme på Comorerne, en gruppe småøer mellem Madagaskar og Afrika.
Jan havde taget denne smukke Aerides rosea Loddiges ex Lindl. & Paxt. (1851) med. Den er nok mere kendt under synonymet Aerides fieldingii. Blomsterne ligner små insekter, der sværmer. Jette havde også en med 364 dage før, så det må vist være årstiden, hvor de blomstrer.
Denne Bulbophyllum mastersianum (Rolfe) J.J.Sm., (1912) hører hjemme i Bentes terrarie. Desværre holder den kun få dage, til gengæld blomstrede den lige til tiden for et møde. Måske nogen husker en anden Bulb., som Bente havde med til generalforsamlingen sidste år.
Det var denne Bulbophyllum lasioglossum Rolfe ex Ames, (1905), som fik en førsteplads dengang. Den begyndte sin blomstring dagen efter mødet, som det ses på billederne, men med 5 skafter på, så får vi den nok at se til næste møde. Derfor var den ikke med til mødet, men I skal ikke snydes for den.
Også en fra Bentes terrarium, det er den småblomstrede Bulbophyllum roxburghii (Lindl.) Rchb.f.(1861). Den er groet fast på bagvæggen, ellers var den også kommet med. Der er 4 skafter mere på vej på den. Men det var et par sidespring, derfor gik antallet af planter på bordet ikke op med, hvor mange jeg ville vise. Inden jeg bliver oversvømmet af ekstra billeder, I også vil have lagt på, så skynder jeg mig videre med bordets glæder.
Det er igen en af mine planter. En kendt klon som hedder Cattleya intermedia 'Rio' Graham (1828). En meget variabel farvet blomst, som mange af de andre i Cattleya.
Jan havde taget denne lille knalding med udenfor konkurrencen. Det er en Caucaea nubigena (Lindl.) N.H. Williams & M.W. Chase (2001). Sidst vi hørte om den art i klubben var til Bentes foredrag Ecuador 1. Hun havde fotograferet den ude i naturen. Lucke havde også en plante med til landskampes sidste år, hvis I måske har den på nethinden endnu.
Henriette havde også taget denne lille Coelogyne cristata Lindley (1824) med til mødet. Den er jo umådelig smuk i blomsterne. Der hang en "lidt" større plante i samme art ovre ved Knittas salgsbord, der havde været med i Paris, den har jeg desværre ikke billeder af, men det er Henriette sikkert godt tilfreds med.
Det første billede er fra Henriette. Sådan så blomsterne ud, da de sprang ud hjemme hos hende. Lettere brunlige og ingen krøller på sepaler og petaler. Det er lidt svært at genkende blomsterne, efter de er udfarvet og får den normale facon for primærhybriden Coelogyne Intermedia (cristata x tomentosa). Krydset er registreret tilbage i 1913, og et eller andet er formentligt gået galt i navnene på forældrene. Coel. cristata er rigtig nok, men der er tvivl om pollenbæreren. Måske det er en Coel. flaccida i stedet for. Det er der mange, der mener.
Denne Coelogyne nitida (Wall. ex D.Don) Lindl., (1824), i alba-formen havde jeg også med sidste år. Der er endnu et par skafter på vej. I dagtimerne udsender den er temmelig kraftig parfumeret duft, det er næsten for meget. Jeg var glad for, at den ikke duftede til mødet.
Min Coelogyne pulchella Rolfe (1898), var både med til generalforsamlingen og Paris. Det er en både robust og langtidsholdbar plante. Godt at Jan har fået skaffet lidt flere i den art til hungrende medlemmer. Denne gang var den udenfor konkurrencen.
Denne plante var også udenfor konkurrencen. Jeg var gået lidt galt med hensyn til ejerskabet, men nu er det blevet rettet. Eller rettere, nu bliver det rettet tilbage til Jan som ejer. Birgit havde en magen til med til generalforsamlingen, men det er to forskellige planter, hvor Birgits plante er kraftigere end denne her. Dendrobium Hamareka Dream. Karge sælger den, det er en uregistreret hybrid.
Der sælges mange hybrider i Dendrobium uden navn, denne er en af dem. Det er John og Solvejgs plante.
Her er det endnu en Dendrobium hybrid fra John og Solvejg. Desværre også uden navn.
Her er det Birgits bud på en navnløs Dendrobium hybrid.
Og endnu en, der også er fra Birgit.
Her er det Finn's Dendrobium senile C.S.P.Parish & Rchb.f., (1862). Den har været med de sidste 3 år, og er det ikke bare typisk. Han køber en stor flot plante, og nu 2 år efter, er der kun ét skud tilbage på den. Så det er nok snart sidste gang, vi har set den. ..... Næ, stop lige en halv, jeg har da fået byttet rundt på billederne i de te årgange, det ældste sidder sidst!
Er det ikke det, jeg altid har sagt, Finn kan bare det der med orkideer, også selvom han ikke har de samme forhold som mange af os andre. Den fik en tredieplads i april sidste år og en femteplads i maj måneden efter.
Er det ikke det, jeg altid har sagt, Finn kan bare det der med orkideer, også selvom han ikke har de samme forhold som mange af os andre. Den fik en tredieplads i april sidste år og en femteplads i maj måneden efter.
I får lidt flere billeder af den, som den ser ud i år. Fantastisk, at den kan dyrkes så flot i en vindueskarm.
Jørn havde taget denne kølige sag med. Det er naturhybriden fra Australien, Dendrobium x delicatum (kingianum x speciosum var. hillii). Også en af dem med en kraftig parfumeret duft.
Selvom blomsterne ligner arten på navneskiltet, så vil jeg tillade mig at kalde den for Epidendrum sp.. Det skulle være en Epi. floribundum, nu Epidendrum paniculatum, men selve plantens opbygning er helt forkert. Der er over 1400 arter i denne slægt, og mange ligner hinanden temmelig meget. Så jeg tør ikke byde ind med et navn til den.
En primærhybrid fra Jan udenfor konkurrencen. Det er en Gastrorchis Georges Fleurié (pulchra x humblotii). En flot læbe, den er udstyrret med, der stammer fra Gs. pulchra.
Selvom der ikke var navn ved denne hybrid, så ligner den til forveksling en Jackfowlieara Appleblossom. Flot er den. Den sælges nok under det gamle navn Iwanagaara endnu. Men uden et navneskilt, så forbliver det en navnløs hybrid.
Det her er en naturhybrid, som Jan blev nødt til at købe i Paris, Formentligt ikke p.g.a. udseendet, men fordi hans gode ven Oakeley har beskrevet den i 2008. Den hedder Lycaste × daniloi Oakeley, (2008) og er hybriden mellem Lyc. (angelae x candida). Udseendet fejler nu ikke noget.
Endnu en af Jans planter udenfor konkurrencen. Det er en Odontoglossum hybrid.
Det gik vist for for meget op i snak på et tidspunkt, så de fleste billede af denne Paphiopedilum hybrid fra John og Solvejg blev meget ens. Derfor må I nøjes med 3 billeder af den. Men snak skal der jo også være plads til, så må nogen af jer jo bare blive Sorteper ind imellem.
Her er det en af dem, der tager flere måneder om at udvikle skaftet. Det er Jans Paphiopedilum malipoense S.C. Chen & Tsi (1984). Måske farven er blevet lidt for kraftig på nogle af mine billeder.
Om det er Knitta eller Polles plante, ved jeg ikke, men den kommer fra dem. Det er den smukke Paraphalaenopsis labukensis P.S. Shim, A. Lamb & C.L. Chan. (1981). Synd at Ellen ikke kunne komme til mødet, mon ikke hun købte en stor plante med knopper i den art til sidste møde, så kunne vi have set to af den.
Så er jeg nået til et par navnløse Phalaenopsis hybrider fra Jørgen. Mon det skyldes ælde, at blomsterne ikke har samme farve mere?
Og her er den anden fra Jørgen.
Det er jo godt, at Jan skal kigge ind i køleskabet fra tid til anden, så kan han holde øje med, om der snart er knopper i hans mange arter og hybrider i Pleione. Her er det hans Pleione grandiflora (Rolfe) Rolfe (1903), der er langt fremme i blomstringsperioden. Måske står de i hans drivbænk, ellers skulle han vist have 3-4 amerikaner køleskabe.
Endnu en Pleione fra Jan. Den var sat som en navnløs hybrid på listen, men ud fra hans navneskilt kunne det næsten se ud til, at det var primærhybriden Pleione Archie Goodwin (bulbocodioides x yunnanensis).
Det her er min Pleurothallis phalangifera (C.Presl) Rchb.f. (1861). Den har det ligeså svært med den lave luftfugtighed som mine Dracula'er har det, når de er med til møde. Den klapper også blomsterne i, og åbner dem igen efter hjemkomsten.
En af Jans planter udenfor konkurrence. Navneskiltet angav det gamle synonym Encyclia vitellina, altså er det i dag en Prosthechea vitellina (Lindl.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998).
På navneskiltet stod der Epidendrum Vitellinum til denne her, men det er nu ikke en hybrid. Det er samme art som den lige før, altså en Prosthechea vitellina (Lindl.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998). Igen Jans plante udenfor konkurrencen. De er meget forskellige af udseende, så derfor kan det være vigtigt at se planterne i blomst, hvis man vil købe en.
Det var ikke orange planter fra Jan udenfor konkurrencen der manglede på bordet, her er endnu en. Det er en Renanthera monachica Ames (1915).
En lille knalding fra Jørn, der har blomstret meget længe. Det er formentligt den stærkt variable Specklinia grobyi (Bateman ex Lindl.), (1983 publ. 1984).
Med denne Warczewiczella discolor [Lindley] Rchb.f (1852) fra John og Solvejg, er den sidste blevet vist. Igen en af dem med en fantastisk smuk læbe.
