Så er jeg klar med to af de "dumme" orkideer igen. Den første havde lovet Henriette, at den ville blomstre til vores julemøde, det gjorde den så ikke, og heller ikke til NOK's møde 4 dage efter. Men da først risikoen for at skulle hjemmefra var ovre, så sprang den endelig ud. Henriette har dog tilgivet planten, nu det er årstiden for drillenisser. Henriette har selv taget billederne.
Navneskiltet er desværre blevet væk, så I må nøjes med Tolumnia hybrid. Der er 27 arter og 3 naturhybrider i den slægt, som tidligere hørte ind under Oncidium. Efter lidt detektivarbejde, er det alligevel lykkedes at finde navnet til denne plante igen. Det er en Tolumnia Jairak Firm 'Orange Ball'. Den var med til mødet i februar, dengang fremstod den mere orange i blomsterne. Pålidelige kilder i Nordjylland mener, det var Meyer Mejerinisse, der havde fjernet navneskiltet.
Den anden er min. Jeg købte den til julemødet af Knitta med store knopper. Jeg formodede, at selvom der stod Bulbophyllum arfakianum alba på skiltet, så var det nok en af de to hybrider med denne art, der altid sælges som albaen. Enten krydset med Bulb. grandiflorum (Bulb. Hsinying Grand-arfa) eller med Bulb. burfordiense (Bulb. Taiwan Cicad). Det er dog ingen af de to hybrider. Jeg er i tvivl, om det ér arten, eller den er krydset med noget helt tredie, den virker for åben i blomsten til at være arten.
Det sidste billede viser den første blomst, der er tæt på at visne ned. Mange Bulbophyllum bliver rødlige de sidste dage, før blomsterne falder. men det blev den jo ikke grimmere af. Billederne er taget d. 18., 23. og 25. november. Altså holder blomsterne ca. en uge.
Det sidste billede viser den første blomst, der er tæt på at visne ned. Mange Bulbophyllum bliver rødlige de sidste dage, før blomsterne falder. men det blev den jo ikke grimmere af. Billederne er taget d. 18., 23. og 25. november. Altså holder blomsterne ca. en uge.