Röllke Orchideenzucht er den næste i rækken. John og Solveig hjalp både Karge og Röllke med at sælge planter, ikke et job de er helt ukendt med.
Skal jeg sætte mig ud over orkideerne, så havde Röllke en meget smuk træbregne i sin udstilling. Måske jeg skal forhøre mig, om han har dem til salg, så kunne jeg måske godt presse en ind i udestuen. Det virker altid godt med at få løftet udstillingen op med lidt grene og stammer.
Nu er jeg jo lidt Bulbophyllum freak, så det ærgrede mig, at den anden plante ved siden af var klappet sammen i blomsterne. Men så kan jeg til gengæld glæde mig over, at blomsterne på denne blev gule, de var grønne bag på kameraet. Og det er desværre et problem med mange kameraer, at gult bliver til grønt. Det er en Bulbophyllum amplebracteatum subsp. carunculatum (Garay, Hamer & Siegerist) J.J.Verm. & P.O'Byrne, (2011). Nu sidder der sikkert nogle og tænker, hvorfor er den først beskrevet i 2011, for den har I da haft i mange år under et andet navn. Og det er netop grunden til, at der både er så mange forfattere til denne art og så nyt et årstal. Selvfølgelig skal de første, der beskrev arten korrekt hyldes for deres indsats, og de står nu i parentesen. De gav planten navnet Bulbophyllum carunculatum, men Vermeulen og Byrne har så opdaget nogle ensartede træk i denne og Bulbophyllum amplebracteatum, så Bulb. carunculatum kan henføres som underart til den anden. Det samme er overgået Bulbophyllum orthoglossum, der i dag hedder Bulbophyllum amplebracteatum subsp. orthoglossum.
Dette skulle være en af de arter, som spyfluer er vilde med, det bedtyder, at det er de fleste mennesker ikke. En stank af råddenskab! Hvem der bare var spyflue og kunne nyde alle denne arts fortræffeligheder!
Dette skulle være en af de arter, som spyfluer er vilde med, det bedtyder, at det er de fleste mennesker ikke. En stank af råddenskab! Hvem der bare var spyflue og kunne nyde alle denne arts fortræffeligheder!
Hvad der var overgået denne plante, ved jeg ikke, måske den har været på vej i blomst, da den blev pakket ned til transporten. Alle skafter er ikke bare drejede, som de normalt er, de er også bøjet i længderetningen. Det er ikke normal adfærd for denne art. Det er en Dendrochilum magnum Rchb.f. in W.G.Walpers, (1861), som jeg også vil vise i Sydsvenska Orkidésällskapets udstilling. Denne art var også med til sidste møde i klubben, og kan findes under september mødet.
Et umage par til at dele et diasshow, men sådan må det blive.
Den første er efter skiltet at dømme en Miltassia Summer Breeze. Altså en hybrid mellem slægterne Brassia og Miltonia. Hybridnavnet er delt i to, men findes stadigvæk ikke i hybridlisten. Karge kalder den Miltonia Summerbreeze, altså en ren Miltonia hybrid. Og endelig kan man se andre orkidesælgere, der har den som Miltonia 'Summer Breeze'. og den tror jeg mest på. En unavngivet hybrid der er blevet bordbedømt på et tidspunkt med et klonnavn til og fundet så smuk, at den siden er blevet meristamformeret. Derfor er de alle så ens i blomsterne, de har samme genmasse. Og smuk er den da!
Den anden er en Paphiopedilum Margie Goward. Den store fane fås ved at krydse Paph. charlesworthii med en af vinicolor-typerne, i dette tilfælde Paph. Hsinying Glory.
Den første er efter skiltet at dømme en Miltassia Summer Breeze. Altså en hybrid mellem slægterne Brassia og Miltonia. Hybridnavnet er delt i to, men findes stadigvæk ikke i hybridlisten. Karge kalder den Miltonia Summerbreeze, altså en ren Miltonia hybrid. Og endelig kan man se andre orkidesælgere, der har den som Miltonia 'Summer Breeze'. og den tror jeg mest på. En unavngivet hybrid der er blevet bordbedømt på et tidspunkt med et klonnavn til og fundet så smuk, at den siden er blevet meristamformeret. Derfor er de alle så ens i blomsterne, de har samme genmasse. Og smuk er den da!
Den anden er en Paphiopedilum Margie Goward. Den store fane fås ved at krydse Paph. charlesworthii med en af vinicolor-typerne, i dette tilfælde Paph. Hsinying Glory.
Foran Dendrobium hybriden står to Phalaenopsis Minho Princess. Selvom der ikke er klonnavn med, så må det være meristemformerede planter. Sidenhen er samme klon så blevet bedømt under mange klonnavne rundt om i verden. Det er jo ikke helt meningen med klonnavne, de tilhører én plantes DNA, og alle andre planter med samme DNA skal hedde det samme til klonnavn. Men hvem kan holde styr på det! Forældrene giver et bredt spænd i farveskalaen over i kraftig rød. Forældrene er der sikkert ingen, der har hørt om før, Phal. (Sun Prince x Ta Lin Freeds), men dette resultat er da blevet smukt.
Sådan kan denne hybrid fx se ud:
http://www.orchis.dorisorchid.com/en/pro.php?id=4228
Og sådan:
http://newsok.com/gallery/3961/pictures/95747
Sådan kan denne hybrid fx se ud:
http://www.orchis.dorisorchid.com/en/pro.php?id=4228
Og sådan:
http://newsok.com/gallery/3961/pictures/95747
Jeg fortsætter med samme slægt. Her er det først Phalaenopsis pulcherrima f. alba (Lindl.) J.J.Sm., (1833). På udstillingen var det tidligere slægtsnavn Doritis brugt, men som så mange andre slægter findes den ikke, mere. De er alle kommet over i Phalaenopsis.
Endnu en art til den næste, det er en Phalaenopsis violacea H.Witte, (1861).
Endnu en art til den næste, det er en Phalaenopsis violacea H.Witte, (1861).
Her er det den sidste fra denne udstilling. Phragmipedium Andean Fire (besseae x lindleyanum). Som det ses, er det en primærhybrid, altså en krydsning mellem to arter. Og det er der jo kommet noget smukt ud af!
Her kommer John og Solveigs billeder.
Cattleya'en har jeg ikke noget navn til, så det må blive en hybrid. Den anden er en Miltassia Summer Breeze.
Ligesom Karge havde Röllke også udstillet fruesko i denne flotte farve. Her er det Paphiopedilum Margie Goward. Så kommer der en primærhybrid Phragmipedium Andean Fire (besseae x lindleyanum) og uden navn til den sidste bliver det en Phragmipedium hybrid.
