​Tekst og billeder: Egon Krogsgaard.

​D.O.G.-Gruppe Unterfranken.

Denne lokalklub i Tyskland holder til i Rottendorf midt mellem Frankfurt am Main og Nürnberg.

https://orchidee.de/gesellschaft/gruppen/unterfranken/

Sådan måtte mit "kontor" også godt se ud. 

Nu fik jeg fjernet lidt billeder igen, de hørte til i den anden ende af den fælles udstilling. 

Der var mange spændende planter i udstillingen, og ikke mindst dem i terrariet.

Det var en flot blomstring, der var på deres Bulbophyllum makoyanum (Rchb.f.) Ridl., (1907). Og inde i terrariet sad den lille Bulbophyllum taiwanense (Fukuy.) K.Nakaj. (1973). Første gang, jeg var forbi udstillingen med makrolinsen på kameraet, kunne jeg ikke tage billeder derinde p.g.a. vanddråber på glasset. Et par timer efter var ruderne igen blevet gennemsigtige.

Endnu en slægt, der er lagt ind under Dendrobium. Den stod som en Epigeneium, men skal i dag hedde Dendrobium acutilingue Schuit. & Peter B.Adams, (2011). Det er ofte nogle "alternative" blomster, der kommer fra denne tidligere slægt. Smukke er de da.

Terrariet gav også mulighed for at vise denne slægt frem. Først er det en Lepanthes caprimulgus Luer (1976). Jeg kunne desværre ikke komme til at fotografere den fra andre sider. Så er det en Lepanthes manabina Dodson (1980) og sidste billede er en Lepanthes sp..

Hvis jeg forsøgte at tage billeder fra andre vinkler af denne Masdevallia nidifica Rchb.f (1878), så blev de meget slørede. Den anden med bladlusen på gav lidt problemer. Det var en Maxillaria ferdinandiana Barb. Rodr. (1882), men stod som en Brasiliorchis. Selvom den slægt i dag er lagt ind under Maxillaria, så har denne art aldrig haft det slægtsnavn.

En flot mørk Phalaenopsis mannii Rchb.f (1871).

Først en skål med nogle spændende planter i. Nærbilledet er fra den yderst til venstre. En primærhybrid mellem to arter. Det er en Pleione Krakatoa (yunnanensis x forrestii). Både sepaler og petaler ligner mest frøbæreren, mens læben har taget mest ud efter pollengiveren.

At der er navneskilte ved planterne, er ingen garanti for, at navnet på planterne kan læses. Materialet de har brugt er flot, man kan bare ikke altid skrive noget læsbart på det. Måske nogen af jer kan se, hvad der skal stå, jeg kan ikke. Og der findes ingen arter på Kew's liste, der tilnærmelsesvis ligner. Så en Pleurothallis sp.. Det var også, hvad jeg kunne tyde det andet skilt til.

Der er godt nok farve på denne hybrid. Det er en Vandachostylis Pinky (Vanda falcata x Rhynchostylis gigantea).

Denne spændende store plante var en af de helt store oplevelser for mig. Derfor fik den fingeren, så I andre også kan se, hvor store blomster der er på en Pleurothallis gargantua Luer, (1996). Det blev den sidste herfra.