Den første blandt lokalklubberne er D.O.G Gruppe Berlin. De fik bronze for udstillingen.
Der var mange Phalaenopsis hybrider i forhold til (i mine øjne) mere "spændende" orkideer. De flotteste planter var næsten de store Tillandsia'er. Første billede kommer fra J&S.
Et par pæne Cattleya hybrider vist uden navn var der også, første billede er fra J&S.
Den første skulle være en Coelogyne celebensis, om navnet holder, tør jeg ikke spå om. Mange forskellige arter og hybrider er gennem tiden solgt med det navn, så måske. Den anden er Coelogyne lawrenceana x nitida. En hybrid, som tilsyneladende aldrig er blevet registreret, trods den har været i handlen i mange år. Hans Christiansen havde en stor plante med i en udstilling for mange år siden. Men den findes ikke i Sanders list. Måske fordi der kunne være tvivl om forældrene. Jeg har meget svært ved at se, hvordan de to forældre kan give det afkom! Farven kunne stamme fra Coel. nitida, men skægget langt ud på læben har ingen af dem, og om gule tegninger krydset med og en delvis brunlig/rød farvet læbe kan give den orange farve, den tror jeg ikke helt på. Men hybriden er da flot, ikke mindst med det store indhag i læben, som ingen af "forældrene" har. Begge de foreslåede forældre kan ses her i hver sit link . Coelogyne lawrenceana. Coelogyne nitida.
De to første billeder er af Dendrobium bracteosum (var. tannii), parentesen, fordi det skulle henvise til den kompakte form, men ikke en variant der er accepteret. Nogle kalder planten for Den. tannii, heller ikke et navn, der er accepteret. Så der er megen diskussion på nettet omkring navngivningen af den kompakte form.
Den næste er en Dendrobium laevifolium, også to billeder til den, og den sidste er Dendrobium victoriae-reginae.
Den næste er en Dendrobium laevifolium, også to billeder til den, og den sidste er Dendrobium victoriae-reginae.
En Gomesa crispa var også at finde i udstillingen.
Den første må være en Laelia. Jeg kunne ikke finde noget navneskilt til den, og jeg har heller ikke kunnet finde nogen arter i den slægt, der har den læbe, men derfor kan det jo sagtens være en art. Kender nogen den, skal I være meget velkomne til at kontakte mig, så får jeg skrevet navnet ind.
Så er det en Masdevallia coccinea, og til sidst en Masdevallia Magic Moment.
Så er det en Masdevallia coccinea, og til sidst en Masdevallia Magic Moment.
Så er det frueskoene. Først en Paphiopedilum exul. Vi var et par stykker, der var lidt i tvivl om det navn, men efter hjemkomsten den aften måtte jeg jo erkende, at den var god nok. Det var vist en helt anden art, jeg havde i tankerne.
Og så endnu en udstilling, hvor den lille Paphiopedilum helenae stod, ja, nogen må jo kunne lide dens udseende, siden den er her, der og alle vegne. Ikke mindst blandt mine billeder, så jeg er nok en af dem!
Og så endnu en udstilling, hvor den lille Paphiopedilum helenae stod, ja, nogen må jo kunne lide dens udseende, siden den er her, der og alle vegne. Ikke mindst blandt mine billeder, så jeg er nok en af dem!
Så er det formentligt den slægt, der er lavet flest hybrider på, og den første er ingen undtagelse. Phalaenopsis Ambonosa. Når primærhybrider skal navngives, foreslås der, at man bruger lidt af begge forældres navne. Det er der en, der har lyttet til her, for hybridnavnet er en sammensmeltning af forældrenes navne, amboinensis og venosa.
Så er det Phalaenopsis Purple Martin, tidligere en Doritaenopsis, og til sidst arten Phalaenopsis bastianii.
Så er det Phalaenopsis Purple Martin, tidligere en Doritaenopsis, og til sidst arten Phalaenopsis bastianii.
Så slutter jeg orkideerne af med to hybrider, den første er Rhyncholaeliocattleya Chief Jewel. Den hed tidligere Potinara til slægtsnavn. Og den næste har jeg kun den ene af forældrene til, det kunne jeg delvist se på de andre billeder. Og ud fra, hvad jeg kan se af den anden hybrid, der indgår i dette kryds, så er den ikke navngivet. Men det er en Rhyncholaeliocattleya Yen Twentyfour Carat hybrid, tidligere Blc., der så er krydset videre. Ikke helt dumt udseende, den har taget meget ud fra den, jeg havde navnet på. Begge billeder taget af J&S. Vanda'erne sad så højt oppe, at dem fik jeg ikke taget nærbilleder af.
Orkideer er det jo ikke, men de overgår næsten orkideerne både i farve og facon. To Tillandsia'er, som, hvis ikke jeg tager meget fej,l må være Tillandsia stricta og Tillandsia tenuifolia. Jeg mener at have hørt i det forrige årtusinde, at der gerne må være andre planter end orkideer i en udstilling, men de må ikke blomstre. Her synes jeg næsten, de to trækker op for den udstilling!