Til mødet var der 38 planter med numre i og 8-10 uden. Det tager sin tid at få taget alle billeder af dem, først med et almindeligt objektiv, så alle planter kan fotograferes i deres helhed, og så alle planter forfra igen med en makrolinse. Et par af dem uden nummer i nåede jeg ikke, og mine egne var fotograferet om eftermiddagen. 286 blev der taget af mine egne, og 412 om aftenen. Nu skulle lyset ikke slukkes til mødet, så jeg tillod mig at bruge det meste af aftenen med at tage billeder, og det kommer så også til at afspejle sig i mængden af billeder her.
Først kommer de fem, der fik flest stemmer til mødet. Jeg har igen valgt at vise dem som slideshow, det kan startes oppe for oven til venstre, eller de enkelte billeder kan vises i eget tempo til højre.
Denne gang var det Jørns plante, der fik flest stemmer. En lille hybrid, Pleione Tukanaka. Når de selv er visnet ned senere på året, bliver de alle pillet op, mens der stadigvæk er lidt rødder på dem og pottet i nyt medie. Så står de bare og venter på, at tiden skal gå, så nye skafter kan dannes.
2. pladsen gik til Kristian med denne flotte Sarcochilus. På navnesklitet stod der vist Sarcochilus fitzgeraldii, men lignede måske mere en storblomstrende Sarcochilus hartmannii. Dog er midten ikke småplettet, som begge arter normalt er, men havde en sammenflydende farve. Var det samme plante, der var med i maj sidste år, så havde den små pletter dengang. En måde at afgøre artsbestemmelsen på mellem de to arter kan være ud fra duften, Sarcochilus hartmannii har ingen duft, mens Sarcochilus fitzgeraldii har duft. Det kan i princippet også være en hybrid.
3. pladsen gik til denne Dendrobium x delicatum, som Jan havde slæbt med.  Det er en naturhybrid mellem Den. (kingianum x tarberi). Den. tarberi er et synonym for Dendrobium speciosum var. hillii. Den menneskeskafte Dendrobium Delicatum er af Kew angivet som Den. 
(kingianum x speciosum). Altså ikke samme forældre. Mon gartnerierne ved det, når de frøformerer den hybrid og sætter et navn på? Langt de fleste med navneskiltet Dendrobium x delicatum skulle nok hedde Dendrobium Delicatum i stedet for!
4- pladsen gik til min Coelogyne mayeriana. Det var på denne korkeg, planten blev sat, som jeg købte i 2003, den startede ud i bunden på bagsiden af klodsen på det første billede. Der er startet en ny skudbane op dernede nu. For nogle år siden satte den 3 gange nyvækst på et år, ikke ualmindeligt, men alle 3 skud hang frit oppe i luften over denne klods. Der kom et blomsterskaft ved det 3. nyskud, og for hver dag hang de 3 nyeste skud mere og mere nedad, og ligesom jeg endelig havde bestemt mig for at sætte en pind ved, og så lød der et knæk, og de sidste 3 skud faldt ned i hænderne på mig. Det sidste billede er dette afknækkede topskud, der nu igen er ved at hænge frit i luften med de sidste nye skud, der blomstrede i november. 6 blomsterskafter er det blevet til på de to klodser på et halvt år, det var vist en god sommer til den art.
5. pladsen gik til Jørn's Dendrobium jenkinsii. Der er mange knopper på vej, så vi ser den nok senere på måneden igen. Vi snakkede lidt om, hvor mange år Jørn havde haft den, og er det samme plante, jeg fotograferede ude hos ham på det sidste billede, så er det billede taget i maj 2009. Altså lidt flere år, end Jørn huskede det til.
Det var så de 5 planter med flest point. Her kommer 3 billeder af bordet med de mange orkideer på.
Som det ses, er jeg ikke den eneste, der tager billeder til møderne, når jeg får Johns billeder på en USB-nøgle, så kommer de bagefter de billeder, jeg har taget.
Og nu følger de mange andre planter, der også var på bordet. Jeg skriver i teksten, hvis de ikke var med i bedømmelsen. Vi må medbringe 5 planter til hvert møde i konkurrencen om flest point, men derfor må vi godt tage flere planter med, de får bare ikke nummerskilte i. Planterne kommer i alfabetisk rækkefølge.
Den første er, som det kan ses på det første billede, en Baptistonia echinata. Som så mange andre orkideer har den også fået nyt slægtsnavn nu, og hedder for tiden Gomesa echinata ifølge Kew. Et navn, som IPCN (Index to Plant Chromosome Numbers) slet ikke vil kendes ved! 

 http://www.tropicos.org/.

Blomsterne havde fået gnavet en del af, om det var den store grønne ugle-larve, vi fandt på bordet, eller Jettes små gnavere derhjemme, der havde ædt lidt af blomsterne, vides ikke. Den anden plante på klodsen er en Zootrophion hirtzii. Jeg fandt først ud af der hjemme, at det vist var den, du havde spurgt efter navnet til, Jette, som du nok hørte, troede jeg, det var den i blomst du spurgte efter. Men nogle flotte blomster, den har, bare synd, de var så "gnavne"!
Birgit havde taget en Barkeria whartoniana med. Jan har før haft denne art med, en smuk repræsentant for den slægt. Mon ikke det er Karge, der sælger dem. Måske skal man kikke efter en Barkeria lindleyana, hvis den skal med hjem, den er før blevet solgt med det navn til.
Jan havde taget denne unavngivne Brassia hybrid med udenfor konkurrencen. 2 skafter havde den sat, det ene er så småt ved at falde nu, derfor de brunlige farver i nogle af blomsterne.
Denne unavngivne Cattleya hybrid havde Jørn med. En blomstervillig plante, der nærmest er laksefarvet. Mon ikke den nærmer sig en ompotning?
Endnu en i samme slægt. Cattleya trianae, som Jan kom med. Den er til gengæld holdt i næsten pastelfarver. Flotte lange rødder, den havde sat fra nyskuddet.
Jeg har før sat 3D-billeder her ind, men I kan skele lige så tosset I vil, for selvom der er dobbeltbilleder nogle steder denne måned, så er der ingen tredimensionale billeder. Så det er samme plante, der bare er sat sammen fra 2 forskellige billeder. Finn havde taget denne lille men smukke Ceratochilus biglandulosus med.
Denne Cymbidium hybrid havde Birgit taget med. Om det er en "Billig Blomst" ved jeg ikke, men det er den næste.
Jørgen havde købt denne Cymbidium hybrid billigt i Billig Blomst. Den er ikke helt magen til den forrige, men et par flotte grønligt blomstrende begge to.
Jeg vil tillade mig at stille spørgsmål til navnet på denne plante. Dendrobium alexandrae stod der på navneskiltet, men den art ser lidt anderledes ud. Mere forkrøblede blomster, og pletter på for- og bagside af både sepaler og petaler. Læben skal heller ikke være så mørk, den art kan ses her:

http://www.orchidspecies.com/denalexanderae.htm

Jeg vil tro, den art er krydset ind i denne plante, og en anden forælder kunne være Den. convolutum. Den kan ses her:

http://www.orchidspecies.com/denconvolutum.htm

Dendrobium alexandrae x convolutum krydsningen findes bl.a. i to hybrider, Den. Green Elf = (alexandrae x convolutum) og Den. Little Green Apples, der er krydsningen (Green Elf x convolutum). Men en flot hybrid, der er kommet ud af det! John og Solveig havde taget den med.
At der er krydset Dendrobium nobile ind i denne plante på et tidspunkt, kan vist ikke bortforklares. Ikke bare navnet stod på det originale skilt, men også klonnavnet var med. Dendrobium Comet King 'Akatsuki',  og den hybrid har følgende forældre. Den. (New Comet x Wave King). En imponerende blomstring, den havde lavet. En af Jans planter.
Her er det en af de småblomstrede i samme slægt. Dendrobium gracilicaule hedder den. En plante der hører hjemme hos Jette.
Endnu en af Jans planter. Dendrobium kingianum. En af forældrene til Jans plante Dendrobium x delicatum, der fik en 3. plads. Denne plante var udenfor konkurrencen.
Endnu en Dendrobium i de rødlige farver, dette er Dendrobium Rainbow Dance (Kurenai x unicum), som John og Solveig havde med. Det er ikke meget, Den. unicums stærke orange farve har bidraget med.
Desværre glemte jeg at tage lidt billeder af denne Dendrobium sulcatum, så man kan se hele planten. Den har nogle meget karakteristiske flade skud, så dem må I tænke jer til. Birgit var ejeren til denne plante. Fra man ser knopperne skyde frem og til den blomstrer, går der ikke lang tid.
Jan havde været på havearbejde derhjemme, og taget denne flotte græstot med. Næ undskyld, det er jo en Dendrochilum tenellum, hvor de meget små blomster sidder på ræd og række rundt i bladene. Den er ikke nem at få gode nærbilleder af, jeg glæder mig til at se, hvad John fik ud af den!
Så er det vist på tide, at der kommer nogle af mine planter igen. Selvom denne plante hænger i en wire ude i luften, fik den alligevel gnavet nogle af knopperne af af snegle, så der var kun én blomst på min Eria coronaria.
Og jeg fortsætter med to meget småblomstrede planter, her er det Lepanthes caloura. Blomsterne sidder på bagsiden af bladene, og som det kan ses, så genblomstrer de gamle blade jævnligt. Var ikke med i konkurrencen.
Dette skulle være en Lepanthes jubata, men selvom den ligner meget, så holder det navn vist ikke. Hvad den så skal kaldes, har jeg ingen ide om. Var med som ekstra plante udenfor konkurrencen. Er arten noget variabel, kan det da godt være, navnet er rigtigt.

Som det ses på denne tegning af den art, så ser min forkert ud.

https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/309224.2/1/Lepanthes/jubata/Luer_Carlyle_August/img/309224.2m.jpg


Frynserne i midten mangler bl.a..
Denne Lycaste lasioglossa havde Jan også med til sidste møde, hvor den blev nummer 3. For ikke at løbe med alle point denne aften, havde den ikke nummer ved, eller, var det mon fordi, den kun havde få blomster tilbage? Stadigvæk seværdig, omend de små hår på læben var ved at være godt brugt.
Og Jan fortsætter i samme slægt lidt endnu. Lycaste skinneri. Den plante var også med til sidste møde, vil nogen måske mene, men det er ikke rigtigt! Jan havde også taget planten fra sidste møde med denne gang, den kommer herefter. Så kan man se, hvorfor den næste ikke ser rigtig ud. Petalerne omkranser her læben, på den anden var midten meget mere åben. Sådan hér ser en Lycaste skinneri ud.
Måske er dette en hybrid, men der står Lycaste skinneri på skiltet. Der er flere billeder af den på sidste måneds visning. Her var den med udenfor konkurrencen.
Denne Maxillaria sophronitis hænger i min udestue til daglig. Blomstrer med en spredt blomstring flere gange om året, og denne gang passede det med et møde.
Denne navnløse hybrid havde Birgit med. Ligner meget en Miltoniopsis Bartley Schwarz, (Ella McDowell x Mavis), men uden et navneskilt på en hybrid forbliver det en navnløs plante.
Endnu en af mine småblomstrede planter, denne gang en Muscarella strymosa. Blomstrer hele tiden og har gjort det i månedsvis nu. Dejlig egenskab at have.
Samme egenskab har denne småblomstrede Myoxanthus cimex, der også er min. Selve planten er smuk med sine lange nedadhængende blade, men de små "snegle-lignende" blomster gør den nu ikke grimmere.
En Oncidium hybrid, som Jan havde taget med udenfor konkurrencen. Meget ren i sin farvetegning. 
Endnu en navnløs hybrid fra Birgit, som ligner en Oncidium Jungle Monarch (Debutante x maculatum). Men vil forblive en Oncidium hybrid.
Så er det frueskoene, der dukker op, og denne Paphiopedilum hybrid har John og Solveig haft med.
Denne dobbeltblomstrende Paphiopedilum Vinicolor havde Kristian med. De helt mørke blomster kan være svære at fotografere. På en lys baggrund bliver den ofte meget mørk, og med en mørk baggrund forsvinder den næsten. Den var også med til sidste møde.
Denne plante købte både Ellen og Jette som Phaius tankervilleae i Plantorama 2000, men det var en Phaius pulcher, der nu skal hedde Gastrorchis pulchra. Havde jeg vidst, at navneskiltet var forkert, så havde jeg også kunnet slæbe en med til mødet.  En meget flot 2-skafts plante, som Ellen havde med.
Og hvad er mere naturligt end at tage Jettes Phaius pulcher nu? Nogle meget smukke blomster de har, måske jeg skulle en smut med bussen i eftermiddag for at se, om de stadigvæk har dem!
Så er det Phalaenopsis. Denne hybrid havde Bente taget med, nu emnet var vækstmedier til orkideer. Står i leca, og det ser den jo ud til at kunne lide!
Dette var måske ikke et alternativt vækstmedie, men dog en spændende måde at præsentere sine orkideer på. I naturen gror de ofte sammen med Bromelia, så her er de brugt som en "underskål"! En Phalaenopsis hybrid.
Og her er en mere fra Jens. Den stump gren, den sidder på har også fået monteret en masse forskellige Tillandsia, det bliver flot, når Phalaenopsis hybriden skal blomstre om kap med dem!
Denne, som Jørgen havde med, er også en genganger fra sidste møde. En spændende Phalaenopsis hybrid.
Og endnu en Phalaenopsis hybrid fra Jørgen. Har vi set den før, eller har du mon flere med den lyse kant?
Så er det, jeg igen tvivler på et navneskilt. Dette er den frøplante, vi fik til en generalforsamling for nogle år siden som Phalaenopsis schilleriana.  En typisk blomst i den art ser sådan ud:

http://www.orchidspecies.com/phlalschilleriana.htm


Mere rosa i farven, og mangler de to gule pletter på siderne af læben. Så næppe den art, men både blade og den svagt rosa farve kunne tyde på, at den er en af forældrene. Det bliver spændende at se, hvad Jens' plante fra samme frøformering viser, når den om kort tid springer ud. Denne havde John og Solveig passet godt på i alle årene siden.
Og Ellen står så for den sidste i denne slægt, en Phalaenopsis Timothy Christopher x parishii. Phalaenopsis Timothy Christopher = (Cassandra x aphrodite), og Phal. Cassandra = (equestris x stuartiana). Altså indgår der 4 arter i denne hybrid, som ligner Phal. Mini Mark en del, dog uden de små orange prikker på læben, sepalerne og petalerne.
Jette havde denne Sedirea japonica med. Nogle spændende blomster, den sætter. Kunne sikkert give flotte hybrider med mange Phalaenopsis, hvis ellers de kan sætte frø sammen.
Denne Vanda hybrid havde Jørn taget med til Jette, så den hang i vinduet udenfor konkurrencen. Jeg forsøgte mange gange at fange farven i den, men det lykkedes aldrig. Men selv i denne kraftige fejlfarve ser de store blomster flotte ud.
Her er endnu et eksempel på, at farverne snyder. Billede 3 ligner slet ikke de to første. Hed Wilsonara (Cochlioda x Odontoglossum x Oncidium) Intermezo Wild Court, men p.g.a. flytningerne af mange slægter til Oncidium, så er det i dag en ren Oncidium hybrid med navnet Oncidium Intermezo Wild Court. Jeg har sat den ind alfabetisk efter det oprindelige navn. Sikke en blomsterpragt, den har, og i det daglige er det John og Solveig der har fornøjelsen af at se på den.
Så er det allerede slut, der er ikke flere billeder fra dette møde......endnu. Når jeg får Johns billeder, så kommer de herefter.