Karnivoren.
Det er et meget lille gartneri fra Tjekkiet med insektædende planter. P.g.a. pladsmangel har de ikke ret mange Nepenthes, men der findes jo også meget andet spændende i den verden. Og der findes mennesker, der "fejlagtigt" mener, at orkideer ikke er alt, jeg er én af dem!
En flot og spændende udstilling spækket med "farlige" planter. Selvom det må være et mareridt for et lille insekt at komme nær, så kan der faktisk ses et enkelt insekt på et af billederne. Og der er det desværre nok ikke planten der overlever på længere sigt.
Det her er nok den mest kendte insektædende plante. En Dionaea muscipula. Også kaldet Venus Fluefælde. Det fascinerende ved den er, at man kan se fælden klappe i på under ét sekund. Og med de store takker på randen af bladene, så er byttet håbløst fanget i fælden.
Heliamphora heterodoxa x minor findes både i en grøn og mere rødlig version, og da der ikke var andre skilte på toppen, må det være samme hybrid. De kan dog have glemt et skilt, som også kunne ses ved flere Nepenthes.
Men her er det navngivne primærhybrider i slægten kandebærer, som Nepenthes kaldes på dansk. De to første billeder er af Nepenthes (ampullaria x ventricosa) 'Bloody Mary'. Alle de viste primærhybrider her sælges kun under klonnavnet, men jeg har fået fisket forældrene frem på nettet.
Tredie billede er en Nepenthes (rafflessiana x sibuyanensis) 'Suki. Og de to sidste billeder er af Nepenthes (ramispina x ventricosa) 'Rebecca Soper'.
Tredie billede er en Nepenthes (rafflessiana x sibuyanensis) 'Suki. Og de to sidste billeder er af Nepenthes (ramispina x ventricosa) 'Rebecca Soper'.
Her er det så nogle af deres unavngivne arter og/eller hybrider.
En Pinguicula sp., også kaldet vibefedt.
Her er det trompetblade, der toner frem. Det er åbenbart almindeligt, at klonede hybrider kun sælges under klonnavnet i denne verden, det samme gør sig gældende her.
Den første er en Sarracenia (leucophylla x psittacina) 'Scarlet Belle'. Det er klart pollenbæreren, der slår mest igennem, hvilket vil kunne ses senere i indlægget. Den næste er en Sarracenia (purpurea x flava) x leucophylla) 'Judith Hindle'. Og resten af billederne er af Sarracenia flava.
Den første er en Sarracenia (leucophylla x psittacina) 'Scarlet Belle'. Det er klart pollenbæreren, der slår mest igennem, hvilket vil kunne ses senere i indlægget. Den næste er en Sarracenia (purpurea x flava) x leucophylla) 'Judith Hindle'. Og resten af billederne er af Sarracenia flava.
De to første billeder er af en unavngiven Sarracenia leucophylla hybrid. De to andre billeder er arten Sarracenia oreophila.
Mon ikke de fleste vil give mig ret i, at det er den, der går mest igennem i en tidligere vist hybrid. Det er Sarracenia psittacina. Fælderne ligger altid ned i en cirkel.
Her er det 3 forskellige variationer over Sarracenia purpurea. Først to billeder af en unavngiven hybrid med den art, så to billeder af Sarracenia purpurea subsp. purpurea og til sidst to billeder af Sarracenia purpurea subsp. venosa.
I Danmark har vi nogle få arter af blærerod, de er alle vandlevende. Men i troperne lever der mange landlevende arter, og her er det nogle af de små i den slægt. Først er det Utricularia livida, hvor bladene er få mm store. Men nede i jorden sidder der små blærer, som kan indfange springhaler mm.. Derefter kommer der to billeder af Utricularia parthenopipis. Husk det Jan, det var den ene af to af vores fem arter i den slægt, vi ikke fik navnet med til. Så kommer der et enkelt billede af Utricularia sandersonii, og til sidste to billeder af endnu en art, Jan og jeg mangler navn til. Navnet manglede også i udstillingen. Der findes også arter, der har 15-20 cm lange blade, og 5 cm store og meget holdbare blomster.
