Motes Orchids.
Motes Orchids er hjemmehørende i Florida i USA. Sortimentet er lille men spændende. Mange af hybriderne er fremavlet i gartneriet.
https://www.motesorchids.com/
https://www.motesorchids.com/
Som det vist fremgår af udstillingen, så er det mest Vanda'er, de gør i.
Den første stod til at være en Vanda hybrid, men hedder Paravanda Alice Motes. Da det er gartneriet selv, der har hybridiseret den og fået den registreret, burde de jo vide, at der indgår Paraphalaenopsis i den. Men som mange af de andre salgsstandes udstillinger, så er det ikke nomenklaturen, de gør mest i.
Den anden er en primærhybrid, Vanda Alan Ashe Patterson (testacea x garayi). Samme navneskilt stod også ved Vanda garayi andetsteds i udstillingen.
Den anden er en primærhybrid, Vanda Alan Ashe Patterson (testacea x garayi). Samme navneskilt stod også ved Vanda garayi andetsteds i udstillingen.
Efter Ascocentrum blev nedlagt som slægt, er en stor del af arterne derfra havnet i Vanda. Det gælder også for de to første af disse tre arter. Først er det en Vanda ampullacea (Roxb.) L.M.Gardiner, (2012). Så følger den, der havde forkert navneskilt, Vanda garayi (Christenson) L.M.Gardiner, (2012), og den sidste stod også med forkert navn, da variantsnavnet var blevet til et klonnavn. Samme problem som jeg tidligere har omtalt. Det er retteligen en Vanda lamellata var. boxallii Rchb.f., (1880).
En flot primærhybrid, hvor begge forældre er slået godt igennem. Vanda Lauren Gardiner (tessellata x cristata).
Den første plante havde vist haft en hård tur fra USA, det er en Vanda Memoria Louis Hatos. At navneskiltet var skrevet forkert kan planten jo ikke gøre ved. Den anden er hybrideseret i gartneriet og er en Vanda Motes Arabesque.
Den sidste er igen en primærhybrid. Vanda Stephen Scott Young (tessellata x testacea).