Orkide Huset.
Når nogen sælger til en udstilling, så skal de også lave en udstilling, det er den normale procedure. Og det gjorde Orkide Huset også.
Det kom der jo en meget flot udstilling ud af, godt bygget op i højden, så planterne næsten svævede i luften. Den fik de en bronzemedalje for.
Den første fra udstillingen er en Brassidium Shooting Star.
Så følger den utroligt smukke Bulbophyllum bicolor Lindl. (1830). Den sidste er der stadigvæk lidt delte meningen om, hvad den skal hedde, men den lystrer normalt navnet Bulbophyllum eberhardtii ( Gagnep. ) Seidenf. (1992).
Et umage par jeg har sat sammen her. Den første er en Cattleya purpurata (Lindl. & Paxton) Rollisson ex Lindl., (1855), og den sidste er en Cleisostoma sp..
De to første billeder er af Coelogyne speciosa Lindley (1833). Som det ses på det første billede er det en plante, der godt kan fylde godt op i vinduet. Den anden er en Coelogyne tomentosa Lindl., (1854).
Cymbidium Butterball så vi også i Karges udstilling, men denne gang faldt der en sølvmedalje af til planten. Den sidste er en Cymbidium Pleiades.
Dendrobium albosanguineum Lindley & Paxt. (1851) er ikke en af dem, man ser så tit. Og det er en Dendrobium ellipsophyllum T. Tang & F.T. Wang (1951) nok heller ikke.
Denne Dendrobium Gatton Sunray 'Monarch' fik to gange bronze, en til planten og en til ejerne. Den stod også i en anden udstilling, men er endnu ikke sat ind på hjemmesiden. På sidste billede er det Dendrobium nobile hybrider.
Der var også blevet plads til en Gongora sp..
Nå, så gik det galt med enigheden om navnene. Den første havde navnet Luisia thailandica. Men uanset hvordan man end vender og drejer det, så kan det vist kun blive til en Luisia amesiana Rolfe (1893).
Den anden havde et skilt hængende i bunden med navnet Pleurothallis anceps. Jeg vil driste mig til at kalde den for en Luisia sp.. Denne har mere farven efter en Luisia thailandica, men dertil er blomsterne for små, hvis navneskiltene var sat forkert på. Desværre fik jeg ikke taget nærbilleder af dem.
Den anden havde et skilt hængende i bunden med navnet Pleurothallis anceps. Jeg vil driste mig til at kalde den for en Luisia sp.. Denne har mere farven efter en Luisia thailandica, men dertil er blomsterne for små, hvis navneskiltene var sat forkert på. Desværre fik jeg ikke taget nærbilleder af dem.
Hvad skal man med de mange hybrider, når der findes arter, der er så smukke? Det er en Masdevallia ignea Rchb. f. (1871).
Jag fik aldrig taget et billede af navneskiltet, måske det var blevet væk, det er før set, at de falder ned. Derfor vil jeg kalde den for en Oncidium hybrid. Mener ejerne noget andet, hører jeg gerne fra jer!
Denne skal i dag hedde Oncidopsis Nelly Isler. Det er efter en masse slægter er blevet slået sammen eller adskilt.
Måske fik jeg ikke kigget ordentligt efter, det skal jo sommetider gå lidt stærkt med at tage billeder, inden det er for sent. Men jeg fandt ikke skiltet til den første. Jeg vil så kalde den for Paphiopedilum hybrid. Det eneste skilt, jeg kunne se, kunne jeg ikke se! At forstå på den måde, at den sad så langt nede, at navnet ikke var synligt. Det kan ses på det tredie billede, som er et udsnit af det første. Men der står tydeligt "Paphio", men planten den sidder ved er nu en Phragmipedium. Den sidste er primærhybriden Paphiopedilum Armeni White (armeniacum x delenatii). Hvordan den krydsning kan blive hvid, det er mig ubegribeligt.
Den første er en navnløs Phalaenopsis hybrid, efterfulgt af den vellykkede Phalaenopsis Mini Mark. Mon registratoren af den sidste snart skal i biffen igen, den hedder ifølge skiltet Phalaenopsis Skywalker. Den findes mange steder på nettet, men er ikke registreret. Det er derimod Phalaenopsis Liu's Berry 'Skywalker', som ligner denne her på en prik. Alle billeder har ens blomster, så det er meristemformerede planter, og som det ses så tit, så smider sælgerne hybridnavnet væk og ophøjer klonnavnet til hybridnavn. Ikke noget Jørgen og Birthe har gjort, det er sket længe før de købte den.
Det var vist blomstringstid for Phragmipedium caudatum [Lindley] Rolfe (1896), den var også i en anden udstilling, men er ikke lagt på hjemmesiden endnu. Den er jo imponerende med de lange snipper.
Hvis nogen undrer sig over, hvor blomsterne er på denne Pleurothallis niveoglobula Luer (1975), så er de der skam. De er ca. 2 mm store, og åbner kun et meget lille hul i midten af blomsten. Der skal et insekt kravle ind, det kan næppe være mere end få mm lang.
To Pleurothallis sp.'ere, jeg ikke kunne finde navneskiltene til. Medaljerne er ikke til den lille fyr, det ville ellers have været sødt af dommerne.
En Promenaea hybrid. Synd de aldrig sælges med hybridnavn til.
Det er lidt svært at se det på mine billeder, men denne har trekantede blomster. Derfor tror jeg ikke på navneskiltet, det må være en Stelis sp..
Og med tre forskellige navnløse Vanda hybrider, så er der ikke taget flere billeder i denne udstilling.
