Akerne Orchids

Akerne Orchids kommer fra Belgien. De har et flot sortiment af spændende arter til salg, ofte i gode kloner.
http://akerne-orchids.com/

Disse 2 udstillere var blandt de første til at ankomme, og den store Stanhopea jenischiana blev båret ind som den første. Et øjeblik efter var hele hallen fyldt med dens parfumerede duft. Det er jo også en måde at gøre opmærksom på sig selv. 

En enkel udstilling med en blanding af både arter og hybrider, der pænt repræsenterede de store forskelle, der er i orkidéernes verden. Udstillingen fik sølv.

Som det kan ses, havde de valgt en anden måde at komme op i luften på. Et stort tungt stykke vinkeljern svejst sammen i en 90° vinkel blev lagt i bunden af udstillingen, og deri blev det bøjede rør sat. Så kunne hængeplanterne komme på plads. Meget enkelt, og med en god mulighed for at kunne se planterne fra alle sider. Det kræver så også noget af de planter, der skal hænge der, de skal have blomster hele vejen rundt. Efterhånden som de forskellige udstillinger blev færdige, begyndte jeg at fotografere dem, derfor kan bl.a. sjællænderne ses i baggrunden, mens de bygger deres udstilling op.

Cattleya maxima Lindley (1833) var at se i flere udstillinger, det er også lige deres blomstringstid nu!

Dracula vampira (Luer) Luer, (1978) var en af de første planter, der kom på plads. For at stille min nysgerrighed, måtte jeg forstyrre den ene et øjeblik. Jo, de kendte godt til problemet med sammenklaskede blomster på Dracula'er på kort tid, men det problem havde de fået løst. Det skal være en stor plante, for at det kan lykkes, så kan den indeholde mere vand til saftspændingen i blomsterne. Og så hænger de en plastikpose rundt om potten, hvor der er vand i. På den måde kan planten opretholde så god en saftspænding, at blomsterne ikke hænger. At disse ikke er fuldt åbne skyldes mere den klon, de havde taget med.

Her er en mere af deres hængeplanter. Det er en Gongora amparoana Schltr. (1923). Den ser man ikke så tit. Det var lige knapt nok, at knopperne var sprunget ud på de første skafter om fredagen, men der kom mere skub i den de næste par dage. 

Det var en stor rigtblomstrende Holcoglossum wangii Christenson (1998), de havde med. 

Når jeg skal verificere navnene på planterne, bruger jeg både SOF, Jay's site, RHS og Kew. Denne var ingen undtagelse. Blomsterne så rigtige ud til en ​Liparis nigra 'Clare' Seidenf. (1969), men det blad, Jay havde sat ind, det var helt forkert. Egentligt lidt synd, at denne art ikke også har så flotte blade, som den det tilhørte, nemlig Liparis purpureoviridis. Indtil Jay får flyttet billedet på min opfordring, kan det forkerte blad ses her:

http://www.orchidspecies.com/orphotdir/lipnigra.jpg

​Det er da flot marmoreret.

En Maxillaria lepidota Lindl. (1845) var der også blevet plads til i udstillingen.

Denne art lever godt op til navnet, for den er meget variabel i blomsterne. ​Maxillaria variabilis Bateman ex Lindl., (1837). Vi har set den til møderne nogle gange, men ikke i denne farve,.

En plante der vil få problemer med at være i en vindueskarm, så høj som den var. Det er en Oncidium warmingii Rchb. f. (1881.

Og hvad har vi så her? Mon ikke der er nogen, der har et godt bud på det? Der kommer et billede mere her under.

2 af blomsterne på de udstillede fruesko. Men kig nærmere på dem igen. Er der en eller to forskellige hybrider?

Øv, I er da heller ikke til at snyde, det er selvfølgelig to forskellige hybrider. Her er de modsat på billederne ovenfor. Den til venstre er den kendte primærhybrid Paphiopedilum Maudiae (callosum x lawrenceanum), mens den til højre en en Paphiopedilum Clair de Lune 'Edgard van Belle'. Der er ikke megen forskel på dem, det er derfor man ikke kan sætte et navn på en unavngiven hybrid.

For at vise, hvorfor de er så ens, så er her forældrene til Paphiopedilum Clair de Lune (Emerald x Alma Gevaert), hvor Paph. Emerald er (curtisii x Maudiae) og Paph. Alma Gevaert er (lawrenceanum x Maudiae).

Hvor den første er en primærhybrid mellem to arter (callosum x lawrenceanum), så består den anden af 3 arter. Paph. curtisii er krydset ind 1 gang, Paph. callosum er krydset ind 2 gange og Paph. lawrenceanum er krydset ind 3 gange. Alligevel er det endelige resultat så tæt på Paph. Maudiae, at det ikke er muligt at se forskel på dem, nu hybrider kan variere en del.

Altså en hybrid købt uden navn forbliver en hybrid uden navn.

Denne Phalaenopsis cornu-cervi f. chattaladae D.L.Grove (2006) kender vi også fra klubben af, Jørn har den med fra tid til anden. Det er en flot farve til den.

Endnu en i samme slægt. En sød småblomstret ​Phalaenopsis venosa Shim & Fowlie (1983). Den ser man heller ikke særlig tit.

Her troede jeg, at jeg havde husket at fotografere alle planter i alle udstillinger både på afstand og tæt på, og så sidder jeg og mangler nogle flere billeder af denne flotte hybrid. Det er primærhybriden Phragmipedium Memoria Dick Clements (sargentianum x besseae). Men den kan ses i baggrunden på nogle af de andre billeder.

Denne spøjse primærhybrid er registreret i 2007. Det er en af de første hybrider, der kom frem med den ene af forældrene, den skulle lige opdages først, og den er beskrevet i 2002. Hybriden hedder Phragmipedium Peruflora's Angel (richteri x kovachii), og det er pollengiveren, der er den rimeligt nyopdagede art. Phrag. richteri er fundet og beskrevet i 1994.

En af de mange orkidéer, der har måttet flytte til en anden slægt. Det er en Prosthechea brassavolae (Rchb.f.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998).

Akerne Orchids sælger mange Restrepia arter i flotte kloner, de havde valgt at vise fem af dem på udstillingen. Og den, der vises her, er en Restrepia guttulata 'Framboise' Lindl., (1837)

Dette er en Restrepia pelyx Luer & R.Escobar, (1982).​

Det er en utrolig flot farve, Restrepia purpurea Luer & R. Escobar (1996) har.

Dette er en Restrepia sanguinea Rolfe, (1894).​

Og den sidste er en Restrepia schizosepala Luer & Hirtz, (1996). Den splitter meget tit de to sammenvoksede sidesepaler mere eller mindre op i bunden. 

Disse har også haft en omtumlet tilværelse slægtsmæssigt, for tiden skal den først viste hedde Rhynchostele bictoniensis (Bateman) Soto Arenas & Salazar, (1993). Samme art som den næste, men den skal have en lille tilføjelse til navnet. Rhynchostele bictoniensis var. album (Bateman) Soto Arenas & Salazar, (1993). Den sidste er en Rhynchostele ureskinneri (Lindl.) Soto Arenas & Salazar, (1993). Det var nogle høje flotte planter, de havde taget med.

En spændende dannebrogsfarvet hybrid. Det er en Sarcochilus Velvet 'Chokolate'.

Ud fra farven på blomsterne, kunne de godt have sat et navneskilt på planten som Scaphosepalum ochthodes. Men jeg kan ikke se, hvad der står, og i dag er den slået sammen med en anden art, så uanset hvad der skulle stå på skiltet, så hedder den nu Scaphosepalum verrucosum (Rchb. f.) Pfitzer (1888).

Så nåede jeg endelig til den, jeg skrev lidt om indledningsvis. Stanhopea jenischiana F.Kramer ex Rchb.f., (1852) med den kraftige parfumerede duft. Det er nogle bizarre men flotte blomster, den slægt disker op med.

Denne art var også med i Kiel i 2015. Den stod i D.O.G. Gruppe Hamburg's stand. Dengang undersøgte jeg prisen på den og tænkte, at guld kan også købes for dyrt! Akerne havde taget 3 klodsplanter med af den til salg, og de to af dem havnede i vores klub. Måske alle tre! En helt anden pris denne gang. Det er den spændende Trichoceros antennifer [Humb. & Bonpl.] Kunth (1816).

​Det var så også den sidste plante, Akerne havde taget med i udstillingen.