Tekst og foto: Egon Krogsgaard.
Februar mødet 2018.
Nu er der gået små 1½ uge, mon jeg kan trække den et par dage endnu?
Det er ikke fordi jeg har ligget på den dovne side, at billederne først kommer nu, jeg har haft en lille tidsrøvende opgave for klubben et par uger. Det giver så også Camilla mulighed for at have "eneret" på at vise nummer 1-5 i konkurrencen på Facebook nogle dage, før jeg lægger dem på her. Er du på Facebook, så kan du altid kigge derind, om der er noget nyt.
Vi har så også brugt et par dage i Plantorama sidste weekend, og JOK stod i 7 af deres 11 plantecentre, bl.a. de 3 på Sjælland. Forhåbentligt kommer udstillingsudvalget i SOK snart ud af busken, det kan ikke være rigtigt, at den anden mindst lokalklub under DOK skal servicere den største klub under DOK, og skaffe nye medlemmer til SOK!
Tilbage til mødet. På trods af frostgrader, var der mange planter denne aften. 32 planter var med i konkurrencen, og 3 var udenfor konkurrencen.
Desværre valgte min lille zoom-linse at stå af denne aften, den havde virket om eftermiddagen, da jeg tog billeder af mine egne planter. Så medlemmerne blev behørigt "skubbet" langt væk, hver gang der skulle tages billeder af hele planten, for det foregik med makroen på 3-6 meters afstand. Da jeg også skulle fortælle lidt om Dracula-slægten til mødet, blev der kun taget et billede af hver plante på afstand og meget få tæt på. Til gengæld kan jeg lægge snesevis af billeder på af hver af mine egne 5 planter, ........ det gør jeg så ikke.
Blå tekst nedenfor er link, der kan klikkes i.
Jeg er sommetider i tvivl, om jeg får skrevet jeres navne rigtigt, ellers skriv til mig, så får jeg det rettet. I kan altid finde mig fra forsiden, hvor der ligger en mailadresse gemt i mit navn under webmastere.
Det er ikke fordi jeg har ligget på den dovne side, at billederne først kommer nu, jeg har haft en lille tidsrøvende opgave for klubben et par uger. Det giver så også Camilla mulighed for at have "eneret" på at vise nummer 1-5 i konkurrencen på Facebook nogle dage, før jeg lægger dem på her. Er du på Facebook, så kan du altid kigge derind, om der er noget nyt.
Vi har så også brugt et par dage i Plantorama sidste weekend, og JOK stod i 7 af deres 11 plantecentre, bl.a. de 3 på Sjælland. Forhåbentligt kommer udstillingsudvalget i SOK snart ud af busken, det kan ikke være rigtigt, at den anden mindst lokalklub under DOK skal servicere den største klub under DOK, og skaffe nye medlemmer til SOK!
Tilbage til mødet. På trods af frostgrader, var der mange planter denne aften. 32 planter var med i konkurrencen, og 3 var udenfor konkurrencen.
Desværre valgte min lille zoom-linse at stå af denne aften, den havde virket om eftermiddagen, da jeg tog billeder af mine egne planter. Så medlemmerne blev behørigt "skubbet" langt væk, hver gang der skulle tages billeder af hele planten, for det foregik med makroen på 3-6 meters afstand. Da jeg også skulle fortælle lidt om Dracula-slægten til mødet, blev der kun taget et billede af hver plante på afstand og meget få tæt på. Til gengæld kan jeg lægge snesevis af billeder på af hver af mine egne 5 planter, ........ det gør jeg så ikke.
Blå tekst nedenfor er link, der kan klikkes i.
Jeg er sommetider i tvivl, om jeg får skrevet jeres navne rigtigt, ellers skriv til mig, så får jeg det rettet. I kan altid finde mig fra forsiden, hvor der ligger en mailadresse gemt i mit navn under webmastere.
Førstepladsen stod denne lille pjevser af en miniplante for. OK, helt lille var den nok ikke, og så havde Jan allerede klippet 3-4 skafter af, som var ved at falde. Hvis plante var det nu, han havde klippet i? Nå, det var da heldigvis hans egen, kan jeg se på plantelisten fra den aften.
Det er en Dendrobium speciosum hybrid. Nu findes der kun 9 hybrider, der har speciosum i navnet, bl.a. naturhybriden med Den. kingianum. Der er 34 hybrider, hvor Den. speciosum er frøbærer og 201 hvor den er pollengiver i krydsninger. Derfor er det umuligt at komme med et bud på, hvilken hybrid der er tale om. Og uden et navneskilt, kan det navn alligevel ikke bruges til planten.
Men en fed plante, det syntes den lille springedderkop også, der kravlede rundt i blomsterne.
Det er en Dendrobium speciosum hybrid. Nu findes der kun 9 hybrider, der har speciosum i navnet, bl.a. naturhybriden med Den. kingianum. Der er 34 hybrider, hvor Den. speciosum er frøbærer og 201 hvor den er pollengiver i krydsninger. Derfor er det umuligt at komme med et bud på, hvilken hybrid der er tale om. Og uden et navneskilt, kan det navn alligevel ikke bruges til planten.
Men en fed plante, det syntes den lille springedderkop også, der kravlede rundt i blomsterne.
Det gik jo lidt hurtigt denne aften med fotograferingen, så der blev nok ikke tænkt helt så meget i forskellig billedvinkler, som jeg plejer. Men man kan vist godt få hoved og hale i dem af Finns Vandachostylis Pinky.
Der var lidt snak omkring, hvem forældrene var det denne her på andenpladsen. På navneskiltet stod der Neostylis 'Pinky'. Før botanikerne fik rodet godt og grundigt rundt blandt slægterne, var det det accepterede slægtsnavn til den, men det viste sig, at det var ikke et klonnavn der mellem anførselstegnene, det var hybridnavnet. Altså skal de to små citationstegn væk. Den ene forælder hed tidligere Neofinetia falcata, nu hedder den Vanda falcata. Jay på orchidspecies bruger mange af de gamle navne, også til denne her. Det giver ændringen i det nye slægtsnavn. Den anden forælder var vi også rigtige på til mødet, det er nemlig en Rhynchostylis gigantea. Den findes i mange farver, også denne mørkerøde. Det er der kommet en smuk hybrid ud af.
Der var lidt snak omkring, hvem forældrene var det denne her på andenpladsen. På navneskiltet stod der Neostylis 'Pinky'. Før botanikerne fik rodet godt og grundigt rundt blandt slægterne, var det det accepterede slægtsnavn til den, men det viste sig, at det var ikke et klonnavn der mellem anførselstegnene, det var hybridnavnet. Altså skal de to små citationstegn væk. Den ene forælder hed tidligere Neofinetia falcata, nu hedder den Vanda falcata. Jay på orchidspecies bruger mange af de gamle navne, også til denne her. Det giver ændringen i det nye slægtsnavn. Den anden forælder var vi også rigtige på til mødet, det er nemlig en Rhynchostylis gigantea. Den findes i mange farver, også denne mørkerøde. Det er der kommet en smuk hybrid ud af.
Trediepladsen gik også til en af Jans planter. Det er den meget variable Coelogyne lentiginosa Lindl., (1854). Som man kan se på det store 12-tals skilt på det første billede, så er det blomster i den mindre skala. Det er en meget flot læbe, den har her. Og det er den, der ofte varierer en del på blomsten. På Jay's hjemmeside er det orange mere brunt.
På fjerdepladsen kom Jørn mangeblomstrende Scaphosepalum swertiifolium (Rchb.f.) Rolfe, (1890). Som det kan ses i linket i navnet, er den meget variabel i blomsterne. Båse i udseende, størrelse og farve. Gad vide, om de ikke får forskellige navne på et tidspunkt. Jørns plante havde også en stor variation i blomsterne, men det gik på længden af snipperne. Nu fortalte jeg lidt om forskellige dyr og mennesker, man kunne se i blomsterne på Dracula til mødet, disse blomster ligner næsten tyre, der er parat til at stange en.
Jørns plante har blomstret i årevis, hvert skaft fortsætter med at sætte en ny blomst ad gangen indtil Jørn får givet den nogle forhold, den ikke kan klare. Og tør luft er den værste dræber af skafterne. Alle blade kan sætte skafter, nye som gamle, derfor er der så mange nye og gamle skafter i forskellige længder. Går det galt på et tidspunkt, kan den starte nye skafter op på alle bladene igen.
Der kommer en mere i den slægt senere.
Jørns plante har blomstret i årevis, hvert skaft fortsætter med at sætte en ny blomst ad gangen indtil Jørn får givet den nogle forhold, den ikke kan klare. Og tør luft er den værste dræber af skafterne. Alle blade kan sætte skafter, nye som gamle, derfor er der så mange nye og gamle skafter i forskellige længder. Går det galt på et tidspunkt, kan den starte nye skafter op på alle bladene igen.
Der kommer en mere i den slægt senere.
Jørn havde også denne Prosthechea vitellina (Lindl.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998) med. Han har en noget større plante i den art, men selv en lille plante er nok til en femteplads. Den art ser vi heldigvis fra tid til anden, den lyser godt op. Som Jan fortalte, har han set den i naturen. Den kan ses på 300 meters afstand, så meget lyser den op.
Her kommer resten af planterne fra den aften i alfabetisk rækkefølge.
Den første er min Acianthera pectinata (Lindl.) Pridgeon & M.W.Chase, (2001). Tidligere hed den Pleurothallis. Bladene er aflangt skålformede, og inde i dem kommer blomsterskaftet. Desværre visnede halvdelen af skaftet væk, før den nåede at springe ud, men man kan godt se "sildebenene", som blomsterne ofte sammenlignes med. Den findes både i en gul og en rød farve.
Finn havde også taget denne Brassocattleya Yellow Bird med. Den nåede lige at springe ud i løbet af dagen, lidt synd at den anden knop ikke også nåede at springe ud. Det er Brassavola nodosa, der er krydset ind i en anden hybrid. Der er mange skud på den, så enten er det en grovillig plante, eller også er Finn bare god til at dyrke den! Skal vi tro, det er det sidste?
Denne velkendte primærhybrid er heldigvis købt i den rigtige klon. Det er en Bulbophyllum Elizabeth Ann 'Buckleberry' (longissimum x rothschildianum), og den hører hjemme hos Susanne og Bjarke. Klonen 'Buckleberry' har meget lange snipper i bunden af blomsterne, det bliver de ikke grimmere af. Det er mest Bulb. longissimum, den har taget ud efter.
Så hopper vi til en anden stor slægt i orkideernes verden. Dendrobium Hawaiian Stripes fra John og Solvejg. En gammel hybrid fra 1987, der måske har fået en ny æra. De fleste hybrider bliver solgt en kort tid efter de er hybridiseret, så skal der noget nyt på salgsbordene. Og for at lave denne hybrid igen, hvis den er lavet forfra, så skal forældrene jo også haves eller laves, og de er endnu ældre. De er lavet i 1979 og 1981. Så mon ikke det er en gammel plante, der er blevet meristemformeret nu?
Jan havde taget denne Dendrobium mohlianum Rchb.f (1862) med udenfor konkurrencen. Havde den haft et hav af blomster i den farve, så var der måske kommet en anden plante på førstepladsen. Den er begyndt at dukke op igen til udstillinger, så gartnerierne har heldigvis fået øje på den.
Det er jo en imponerende blomsterpragt, der er på sådan en Dendrobium nobile hybrid. Desværre er det stort set umuligt at få så store pseudobulber på nyskuddene, som gartnerierne kan få med deres optimale dyrkningsforhold, så man skal regne med en knapt så prangende blomstring de næste år. Men flot ser det da ud.
Her er det så endnu en plante, der var udenfor konkurrencen. Det er en Dendrochilum convallariiforme Schauer (1843). At planten havde blomster hele vejen på skafterne, da den blev udvalgt til at skulle med til mødet, kan enhver jo ikke komme og sige, men det kan Jan, for det var hans plante. Der ville jo unægtelig have været en større pang-effekt i den med fuldblomstrede skafter.
Så skal jeg vist snart have fat i ørene på Jørn. Her har jeg siddet på et tidspunkt og søgt længe efter det rigtige navn til denne plante, og så beholder han bare det gamle navneskilt. Men det rigtige navn til den er Gomesa croesus (Rchb.f.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2009). Det tætteste den kommer på navneskiltet er et synonym fra 1892. Oncidium longipes var. croesus. Den er sidenhen blevet ophøjet til at være en selvstændig art.
Så blev det igen en af mine planter. Købt hos Akerne til landskampen i september, det er en Liparis nigra Seidenf. (1969). Når den er beskrevet af den danske botaniker og diplomat Gunnar Seidenfaden, så hører planten hjemme omkring Thailand, hvor han var ambassadør. Artsnavnet nigra er latin og betyder sort, og refererer til farven på blomsterne. Uden det kraftige lys fra blitzen fremstår den noget mørkere.
Denne Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer (1888) er en af Finns planter. En flot repræsentant for de 5 arter, der hører ind under Subgenus Brachypetalum.
John og Solvejg havde også en art med i frueskoene. Paphiopedilum gratrixianum Rolfe, (1905). Det hører ind under Subgenus Paphiopedilum, og der hører den igen ind under Paphiopedilum villosum Complex. Der er 17 arter under Subgenus Paphiopedilum. En utrolig flot fane, den har.
En lidt forvirret plante fra Birgit. En navnløs Paphiopedilum hybrid, som har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned.
Jan havde også en navnløs Paph. hybrid med med to blomster.
John og Solvejg bidrog til de navnløse med denne dobbeltblomstrende plante.
Det var vist frueskoenes aften, for her er endnu en fra John og Solvejg uden navn.
Med denne plante fra Jan er vi tilbage ved dem med navn. Dette er en velkendt primærhybrid, Paphiopedilum Saint Swithin (philippinense x rothschildianum.
Med de to sidste i denne slægt, hvoraf den ene ikke var med i konkurrencen, så er vi tilbage ved arterne. Det er Jans Paphiopedilum superbiens (Rchb.f.) Stein, (1892). Der var tydelig forskel på størrelserne på de to blomster, hvilket igen bekræfter, at det altid er en god ide at se planterne i blomst, inden de købes.
Så kan jeg fortsætte med de navnløse Phalaenopsis hybrider. Denne velafbalancerede farvesammensætning findes på Birgits plante.
Denne hører også hjemme hos Birgit. Mon ikke det er et forsøg på at lave tre læber, den har gang i?
Mon ikke vi har set Jørgens Phalaenopsis hybrid før. Den er længeblomstrende.
Og Jørgen har også den sidste af de navnløse hybrider i denne slægt.
Endnu en af mine. Købt for at være mørke purpur i nogle meget lignende blomster, men det var så en helt anden art, nemlig en Pleurothallis gomezii Luer & R.Escobar (1996).
Her var jeg da heldig med, at farven var rigtig, men så lignede blomsterne ikke det, de skulle. Så det må blive en Pleurothallis sp.
Jørn havde også taget en af de mere uanseelige med. Det er en Restrepia elegans H. Karst. (1847).
Så er det noget helt andet, der dukker frem her. Det er en Rhyncholaeliocattleya Chian-Tzy Lass, der hører hjemme hos John og Solvejg. En noget større blomst end den sidste.
Jeg havde jo lovet, eller truet om man vil med at vise endnu en af de små "tyre-orkideer". Her er det min Scaphosepalum beluosum Luer (1979).
En lille men sød og flot blomst på denne Tolumnia Jairak Firm 'Orange Ball'. Det var Henriette, der havde taget den med. Hvem der bare kunne holde liv i den slægt!
Den har vi da vist også set før. En flot pigmentering i blomsten. Det er Jørns Zelemnia Midas.
Den sidste fra denne aften var Bentes navnløse Zygopetalum hybrid. Det er nogle store blomster, den har. Bliver dyrket i hydro-kultur.
