Lepanthes  Sw. 1799. Det er en meget stor slægt, med over 1100 arter på nuværende tidspunkt, og der findes jævnligt nye arter. De fleste er småblomstrede planter, ofte få mm store blomster. Det siger sig selv, at mange af de handlede planter har forkerte navne tilknyttet. Mange ligner hinanden, og med de små detaljer, der ofte skiller dem ad artsmæssigt, så vil der være mange forkerte navne i handlen.

For at illustrere, hvor svært det er, så se linkene her til SOF. Swiss Orchid Foundation, der hører ind under University of Basel. Sådan et sted må de da have styr på navnene!

https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/38/2131238m.jpg

Det er arten Lepanthes adrianae Luer, 2002. Den næste er Lepanthes cordeliae Luer, 1992.

https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/41/2131241m.jpg

Kan I se forskellen, for jeg kan ikke. Kikker man nu på tegningen af den sidste, så skal den art slet ikke se sådan ud, den er slankere i blomsterne.
​
https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/06/318106m.jpg

Altså kan de heller ikke finde ud af navnene, SJUSKET, .....øh, jeg skal vist lige have rettet navnet på min egen plante, kan jeg se! Jeg kan heller ikke finde ud af navnene. Så tag mine navne med et gran salt, jeg har forsøgt at verificere dem alle.

Orchidspecies.com har 964 arter på hjemmesiden lige nu, og 114 uavngivne species. Bare, hvis nogen skulle få lyst til at se flere Lepanthes.

​Klik i mine billeder, og de bliver større.

Den første af mine i den slægt er Lepanthes aculeata Luer, 1983. For at vise, hvor stor blomsten er, har jeg givet den fingeren.

Den næste havde jeg egentligt planlagt til lidt senere, men nu navnet blev ændret til den for få minutter siden, så kommer Lepanthes adrianae Luer, 2002 her. 1½ cm store blomster til den.

Så er det Lepanthes agglutinata Luer, 1983. Den er nærmest halv-gennemsigtig.

Så er det en af de rimeligt nybeskrevne arter, Lepanthes calocerca Luer & B.T.Larsen, 2012. En blomstervillig plante.

Så er det en plante, der let kan udkonkurrere de normale "juvel-orkideer", dem med de flotte blade. Lepanthes calodictyon Hook., 1861. Meget små blomster, som ligger inde på det smukt plettede blad. På det sidste billede er den sammenlignet med Lths. telepogoniflora. Selvom ​Carlyle A. Luer, som har beskrevet mange orkideer i denne slægt, er en ældre herre på 93 år nu, så var denne plante allerede beskrevet på hans bedsteforældres tid.

Den næste har i den slægt mellemstore blomster. Lepanthes caloura Luer & Hirtz, 1987.

Så er det en af mine favoritter i denne slægt, Lepanthes caprimulgus Luer, 1976. Forholdsvis store blomster, slægten taget i betragtning.

Lepanthes elegantula Schltr., 1915 er i sandhed elegant. De der mørke blomster, de kan være svære at fange den rigtige farve i. Det er de mørke, og ikke de røde blomster, der er mest rigtige. På det sidste billede er den sammenlignet med en Lths. telepogoniflora. Den kommer igen et par gange senere i sammenligning med andre Lepanthes.

Lepanthes escobariana Garay, 1969. Så er det igen en af de storblomstrede i den slægt. På anden sidste billede er den sammenlignet med Lths. ​elegantula og på det sidste med  Lths. telepogoniflora.

Lepanthes gargoyla Luer & Hirtz, 1988. Den og Lepanthes aculeata har jeg vist haft i snart 10 år nu, et par sejlivede planter.

Så bliver det Lepanthes inca Thoerle & Turkel, 2013. En storblomstret plante, der hurtigt er kommet i handlen.

Denne har til gengæld været beskrevet længe. Det er Lepanthes ionoptera Rchb.f., 1855. I mine øjne ligner den måske mere en Lepanthopsis, på den måde, skaftet ser ud. På det sidste billede er den netop sammenlignet med sådan en. Lepanthopsis acetabulum Luer, 1984.

Og så er det med at holde tungen lige i munden, for her kommer det mundrette navn Lepanthes Jmcalsa (calodictyon x saltatrix). Umiddelbart et underligt navn til en hybrid, men når man kikker på det internationale orkide register for hybrider, så dukker navnet op på ham, der har lavet krydsningen og fået den registreret. J-M.Pallandre, der kommer de to første bogstaver fra, de næste tre fra calodictyon og de sidste to fra saltatrix. To arter, der ligner hinanden temmelig meget, så denne ligner noget, jeg allerede har vist én gang.

​Lepanthes jubata Luer, 1983. En af dem, jeg er i tvivl om, har det rigtige navn. Endnu en af de meget småblomstrede arter.

Her er det en af de store planter i den slægt, men med en mellem størrelse på blomsten. Lepanthes ligiae Luer & R.Escobar, 1991. To forskellige planter, som formentligt er den samme art, den først af dem skulle have haft meget mere rødt på blomsten, det har den ikke.

Lepanthes monteverdensis Luer & R.Escobar, 1987 er så den næste.

Her kommer så den anden art, der indgik i hybriden for lidt siden. Lepanthes saltatrix Luer & Hirtz, 1996.

Lepanthes sp., købt som Lepanthes decipiens Ames & C.Schweinf., 1930. Den art er det ikke, og jeg må tilstå, at de småblomstrede opgiver jeg at finde det rigtige navn til. Det kunne alligevel vise sig at være endnu et forkert navn.

Lepanthes effusa Schltr., 1915 er den næste købt som. Det er det ikke. Så her må det blive en Lepanthes sp. Få mm store blomster, som kan ses i sammenligning med ophænget, som er en almindelig hegnstråd.

Lepanthes tachirensis Foldats, 1968. En af de høje planter med mellemstore blomster på.

Så endnu en af mine ynglingsblomster i den slægt. Lepanthes telipogoniflora Schuit. & A.de Wilde, 1996. Desværre er planten ikke nær så vild med mig.

Nu har jeg holdt mig i skindet længe, men nu går den ikke mere. Dem der kan kunsten at skele, kan få fire 3D-effekter her.

 Lepanthes terborchii Luer & Sijm, 2001 er endnu en af mine ynglinge. På det sidste billede er den sammenlignet med en Pleurothallis ruberrima. En storblomstret plante. To forskellige planter er fotograferet her.

Så er det allerede den sidste. Lepanthes tsubotae Luer & R.Escobar, 1993. Også en storblomstret plante. På andet billede sammenlignet med Lths. calodictyon og på det sidste med Lths. elegantula.