Tekst og foto: Egon Krogsgaard

Generalforsamlingen 2018.

Da jeg ikke havde planter med til martsmødet, har jeg bestemt, at gengangerne på de to møder kun får et par billeder denne gang. Så kan jeg til gengæld lægge en 15-20 på af hver af mine. Eller......

Vores generalforsamling blev holdt 4 dage efter vores martsmøde. Derfor kommer der kun et par billeder af dem, der også var med tidligere på ugen. Der var ikke sket alverden på de få dage med planterne, og da vi vist nærmer os en fyldt hjemmeside, så skal der enten udvides med plads eller nogen skal give mig anvisninger på, hvor mange planter der skal med på hvert billede, eller hvor mange billeder, der må være af hver plante. Her kommer først lige billeder af vores udstilling den dag.
Nogen gange gør jeg mig umage for ikke at få for mange mennesker med på billederne, andre gange gør jeg alt jeg kan for at få nogle med. Husk at I kan altid fortælle mig til et møde, hvis I helst ikke vil med på billederne, så sætter jeg en stor fed rød plet i stedet for, og skriver fx ved en tilhørende pil, her har jeg dækket Jan til. Jeg kender jo ikke alle jeres familieforhold, nogen kunne jo få et skår i sit ry og rygte, hvis I har sagt, I går på værtshus, og så kan familien se, at I var til orkidemøde. Hmmm...... måske det mest er den anden vej rundt! Nej man kan komme langt med at klone folk væk, men jeg kan jo også forsøge ikke at få jer med på billederne. Ikke alle har det godt med at se sig selv på billeder, sådan har jeg det med at høre mig selv på video. Skrækkeligt!

Her kommer så top 5!
Sikke en rodet omgang billeder. Først en blomst, der er blevet slap af vandmangel, sådan så den ud, da der blev stemt, og alligevel kom den på en førsteplads. Men derefter hænger den og roder sammen med en masse andre planter, men sådan hænger den i min udestue. For det er min primærhybrid Dracula Nightshade (vampira x robledorum) Klikker I i de to links til forældrene, kan I se, at den har taget mest ud efter frøbæreren men også overført nogle af de mørke partier i blomsten fra pollengiveren. Når Jans hybrid af samme slags springer ud, kan det blive sjovt at sammenligne dem. Da potten hænger skråt i udestuen, så fik den en pæn præsentation til mødet af blomsten.
2 planter skilte sig kraftigt ud pointsmæssigt denne dag, og her er den anden. Kun 3 point skilte dem. Det er Jørns Ionopsis utricularioides (Sw.) Lindley (1826). 2 store skafter var der på den, gad vide, om den kunne havde fået en tredieplads med tre skafter? Næppe!

Oversætter jeg navnet, så betyder det den Utricularia lignende Ionopsis. Vi har fem arter af Blærerod (Utricularia) i Danmark, som hører til de "kødædende" planter. Umiddelbar ligner Jørns plantes blomster jo ikke det, de refererer til, men går vi til de landlevende tropiske arter, så ser det helt anderledes ud. Se fx Utricularia warburgii.

​En velfortjent andenplads, der også sagtens kunne forsvares som en førsteplads.
På trediepladsen er vi igen ude og rode rundt i min udestue. Det var en kamp at få planten viklet ud af min store Nepenthes Miranda, som havde snoet sine insektfælder omkring flere af bladene på orkideen. Men det lykkedes. Det er en Epidendrum parkinsonianum Hook., (1840), som jeg har to planter af. Denne har store blomster og en spinkel opbygning af skud, der mest fortsætter nedad. Den anden er meget mere tæt i skuddene og har mindre blomster. Linket er til den anden i et gammelt indlæg på forumet.
Til martsmødet fik John og Solvejg en reel femteplads til en primærhybrid i Dendrobium. Denne gang var det en anden primærhybrid, der kom ind i top 5, og på fjerdepladsen er det derfor deres Dendrobium Cassiope (moniliforme x nobile). Begge forældre kan genkendes i hybriden, især læben har form efter den første i krydset, frøbæreren mens dens plet stammer fra pollengiveren. En flot blomstring på den.
Utroligt hvor lidt der sommetider skal til for at komme i top 5! Er der kun 5 planter på bordet, så kunne det jo være årsagen til, at Jans lille Bulbo med fem bladløse pseudobulber, et lille skaft og en klump små hvide blomster er havnet deroppe. Men det var nu ikke tilfældet. En meget smuk plante, der næsten kunne være en kødædende plante med de små "dugperler" på blomsterne. Det er den spændende art Bulbophyllum comosum Collett & Hemsl. (1890), der hører hjemme fra Indien til Vietnam. 
Så fortsætter jeg med de øvrige planter. En mangler jeg ejerne til, hvis I selv genkender jeres plante, hører jeg gerne fra jer. Jeg kan kontaktes fra forsiden af hjemmesiden. De kommer endnu engang i alfabetisk rækkefølge.
Her kommer første offer for sparekniven. Ikke 20% som i DR, men nærmere 66%. Det er Finns Aerangis citrata (Thouars) Schltr., (1914), der fik en tredieplads til martsmødet. Hvis I vil se flere billeder af den art, kan I jo gå tilbage til sidste mødes planter eller kigge på den næste plante her.
Helle var også faldet for denne art på et tidspunkt, og det er jo en flot blomstring, der er på de to skafter. Igen er det en Aerangis citrata (Thouars) Schltr., (1914).
Denne lækre sag fik vist koblet et forkert navn på sig. Det var det navn der stod på navneskiltet, da Jan lavede pointlisten. Så i stedet for Barkeria vanneriana, vil jeg tillade mig at kalde den for Barkeria whartoniana (C. Schweinf.) Soto Arenas (1993). Nu plejer Jan også at sætte det navn på hans andre planter, de gange han har haft denne art med, så det må være den berømte klap, der var gået ned til mødet.
Endnu en genganger fra martsmødet. Det er en Bulbophyllum falcatum (Lindley) Rchb.f (1861), som John og Solvejg havde båret med igen. Båret, fordi de bor stort set bag forsamlingshuset. Det var ikke mange nye blomster, der var nået at springe ud på de få dage. En spændende afrikaner.
Et billede af mit stuebord, der står min Coelogyne pulchella Rolfe (1898) til daglig. Man kan godt se, at jeg ikke havde planter med til sidste møde, sådan som jeg sviner med antallet af billeder til mine planter. Det skal dog siges, at det sidste billede er Jans plante fra martsmødet. De to planter er meget ens på alle måder, og da arten varierer lidt i farverne, kunne man næsten formode, at det her er samme klon.
Til martsmødet var det Jan, der havde taget denne art med, denne gang var det Uffe, der kom med en Cuitlauzina pulchella (Bateman ex Lindl.) Dressler & N.H.Williams, (2003). Vil man købe sådan en, så sælges den stadigvæk under det gamle navn Osmoglossum pulchellum. Tre skafter var der på den. Flot Uffe.
Måske Birgit tænkte, at når Ole kunne få en første plads til hans Cymbidium hybrid til martsmødet, så kunne hendes måske gentage den præstation. Måske den bare var nået til at blomstre nu. En flot farvesammensætning, dem med de kraftige "tigerstriber" kan sommetider næsten blive for rodet i farvesammensætningen. 
Så er vi nået til Knittas Cynorkis ridleyi T.Durand & Schinz (1894). 

​En spændende lille plante Der findes 156 arter i den slægt, muligvis er det ikke det rigtige navn til den. Læben ser lidt anderledes ud på Jays hjemmeside.
Endnu en genganger fra martsmødet. Det er Birgits Dendrobium anosmum Lindley (1845). Altså ligger der flere billeder af den til det møde.
Ole havde taget den lille Dendrobium aphyllum (Roxb.) C.E.C.Fisch. (1928) med til mødet. Den var mere harmonisk end den anden med de lange skud, selvom der var flere blomster på den anden plante, sagde han. En flot frynset læbe, den er udstyret med.
John og Solvejg havde taget denne Dendrobium Berry med. Normalt sælges den også med Oda i navnet, men det hører ikke til. Den er registreret i 1983 af M. Oda, der kommer det sidste i det forkerte navn fra. Måske det er en klon, der har fået 'Oda' tilknyttet, men flot er den da.
Der er jo ikke meget forskel i blomsterne på Dendrobium Berry ovenfor og så Jørgens her. Formentligt samme klon. Jørgens var med til martsmødet, derfor kun to billeder af den.
Her er en fed påskefarvet plante fra John og Solvejg. Hvis der står Dendrobium chrysotoxum på navneskiltet, vil jeg tro, det er forkert. Det er nærmere en Dendrobium fimbriatum var. oculatum Hook., (1945). 
En navnløs Dendrobium hybrid fra Birgit. Der er godt nok knald på farverne. Enten er den meget blomstervillig, eller også har den det godt hjemme hos Birgit og Torben. Skal vi tro, det er det sidste?
Helle havde denne velkendte art med. Det er en Dendrobium kingianum Bidwill ex Lindley 1844. Man forstår jo godt, at den er brugt meget i hybridiseringen.
En genganger fra sidste møde. Der fik den en officiel femteplads. Det er en Dendrobium New Guinea (macrophyllum x atroviolaceum) fra John og Solvejg.
Endnu en der var med til sidste møde. Det er John og Solvejgs Dendrobium nobile hybrid.
Jans Dendrobium smillieae F.Muell., (1867) var også en genganger. Der er sprunget lidt flere blomster ud, derfor får den tre billeder denne gang. Den fik en officiel fjerdeplads til martsmødet.
Og den sidste i denne omgang fra martsmødet af. Det er Jans Dendrochilum yuccifolium L.O.Williams, (1937). Den var ikke med i konkurrencen denne gang.
Her mangler jeg et navn til ejeren. Planten var udenfor konkurrencen, og den skal i dag hedde Epidendrum centropetalum Rchb.f. (1852). Den hed tidligere ​Oerstedella centradenia, og var opkaldt efter den danske botaniker Anders Sandøe Ørsted.
​
Til gengæld er dette Birgits plante i samme art. Da alle billederne på den forrige er noget mørkere, må der have været nogen forskel på farveintensiteten på de to planter. Måske Birgits er ved at nå til vejs ende. De blomstrer længe, så de kan godt miste lidt af farven med tiden.
En orkide fra Ole, som Hans Christiansen har hybridiseret i 2000 og viste frem første gang til EOC'en det år i København. Den har fået nyt navn, og hedder i dag Gastrophaius Queen Margrethe (Phaius tankervilleae x Gastrorchis humblotii var. schlechteri ). Hvem mon den er opkaldt efter? Skulle nogen undre sig over den sidste plantes navn på Jay's hjemmeside, så har den fået nyt navn.
Jørn havde taget denne Masdevallia ignea Rchb. f. (1871) med til mødet. Det er da en farve, det er til at få øje på. Ignea skulle betyde ild rød. I de højder, den lever i i bjergene, kunne den sikkert godt bruge lidt ekstra varme. Altså er den til den kolde side.
Jørgen havde denne genganger med. Det er en Maxillaria variabilis Bateman ex Lindl. (1837).
Nogen der har et bud på Jørn's plante? Skulle jeg forsøge med et forsigtigt Maxillaria variabilis Bateman ex Lindl. (1837)? De to planter er ikke særlig variable i farverne, igen kunne det godt være samme klon, der er masseproduceret.
Finn får også kun to billeder med at sin Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer (1888). Så vil I se flere af den, må I ind på martsmødet og kigge.
Jeg slår disse to Phalaenopsis hybrider sammen, da de både er gengangere og fra Jørgen begge to.
Til gengæld var det første gang, vi så denne lille hvide Phalaenopsis hybrid fra Susanne og Bjarke.
Jan havde også taget denne Phalaenopsis lobbii (Rchb. f.) H.R. Sweet (1980) med igen. Men den kunne ikke score en andenplads igen til dette møde.
Nogen vil sikkert med rette mene, at det første billede er blevet lidt for overbelyst, men så kunne jeg få ejeren med på billedet. Ellers fortabte Helle sig i mørket. Det er en primærhybrid. Phragmipedium Sedenii (longifolium x schlimii).
Her er det min Pleurothallis volans Luer & Hirtz (1996). Selv uden blomster er planten rimelig dekorativ med de lange tynde blade.
Den sidste plante, der var med på bordet, var Jans Rhyncholaelia glauca (Lindley) Schlechter (1918). Det er en stor gammel plante, han har der. Når han få kørt gødningen ind lidt oftere, så burde så stor en plante kunne fremvise mange flere blomster. Det vil vi da glæde og til at se næste gang!