Jeg fik for en måneds tid siden fat i en stor flok Restrepia'er hos Arne og Laila, inden de solgte de sidste planter, for nu havde jeg i et par år leget med tanken om at få lavet en Restrepia-stang. Min Phalaenopsis-stang i stuen fungerer ikke optimal, men nu er planterne så også fyldt med resistente uldlus, som har været på dem, længe før jeg arvede dem. Så de bliver i stuen, langt væk fra de andre planter.

Men, da jeg fik lavet min nye stang til Restrepia'erne, tog jeg lidt billeder af processen, hvis andre skulle få samme "tåbelige" ide.

Ingredienserne til stangen er først og fremmest en stor portion sphagnummos.

Her er knapt en pakke blødt op, så meget, fylder så lidt, når der kommer vand på! Før og efter opvanding.

Der skal bruges en klatrestang fra et plantecenter, de har kokosfibre bundet på, og så bruger jeg noget gammelt fuglenet til at holde sphagnum'et på plads.

Det vil være en god ide at lave det en dag, hvor den bedre halvdel ikke er hjemme, for det grisser lidt!

En hurtig udregning af omkredsen af stangen giver et fingerpeg på, hvor bredt mosset skal ligge på fuglenettet. Der skal lige korigeres for et par cm tykt lag, det ses lettest i et 3D-billede, når der skeles kraftig til billedet.

Klatrestangen har ingen huller, de kan nemmest laves nu. Husk at forskyde de to sæt huller, så ophænget kan passere forbi hinanden, hvis I som jeg laver fire huller til 2 stykker ståltråd.

Stangen er rimelig blød, så det er ikke det store problem at lave hullerne.
Hvis der er frit net på begge sider af sphagnum'et, så hænger det bedre på i den sidste ende.

Nu kan stangen rulles hen over nettet og mosset, og fuglenettet holder det nu på plads.

Til sidst kan det frie net rulles med rundt, og det hele er nu holdt godt sammen.

Derefter syes der langs hele længden på stangen, jeg bruger fiskesnøre til det.

Som skrevet, det grisser lidt.

Jeg sætter så to stykker ståltråd igennem hullerne.

Bukker dem rundt.

Snører dem sammen med en knibtang.

Og klipper det overskydende af. Der kan sikkert købes noget smart til ophænget, hvis man ser sig lidt omkring, men dette fungerer fint hos mig.

Så er stangen klar til at blive hængt op, så der kan komme planter på hele vejen rundt omkring stangen.

Så er tiden endelig kommet til at lege med planterne.  

Kassen med de 31 Restrepia rummede 8 navngivne arter, og 6 forskellige species. Her er de linet op i alfabetisk rækkefølge, og de mange planter i den samme række er de forskellige species.

Så er den første blevet bundet på stangen med en ekstra klat sphagnummos ved. Igen bruger jeg fiskesnøre til opbindingen. Med tiden skulle der gerne komme levende mos på stangen, så forsvinder både opbindingen og fulgenettet.

Her sidder den første så, med tiden vil mit hjemmelavede ophæng stort set ikke kunne ses mere.

Efter et par timer er knapt en trediedel bundet på, nu begynder det at tage form. Alle navneskiltene er ét efter ét blevet sat på et langt stykke fiskesnøre, så jeg ved, hvilket navn, de forskellige havde med. Jeg sætter planterne i en nedadgående spiral, så har jeg styr på rækkefølgen. Og planterne er blevet blandet, så der sidder forskellige arter efter hinanden.

Til denne del kunne det være rart med et par ekstra hænder, det kniber med både at styre den endnu ikke fastgjorte plante, samtidig med, at der er to ender på fiskesnøren, der skal holdes styr på. For at holde styr på det vand, der drypper af stangen, kan det være en rigtig god ide, at sætte en balje under stangen. Det ekstra sphagnummos ses her som små buler på røret.

Efter et par dage, var stangen færdig, det er lidt hårdt at stå op og binde planter på i timevis, så de kom på over 4 dage. Et sammensat billede fra 3 sider af stangen.

Her er den så endt på sin blivende plads i udestuen, der kan jeg heldigvis plaske med vandet som jeg lyster.

Og på bare få meters afstand, så forsvinder den jo næsten ind i vrimlen af orkideer, kødædende planter og andet.

Hvem husker ikke Jørn's flotte Promenea-hybrid-stang fra septembermødet, måske den er lavet lidt anderledes, men på samme type stang.

Så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke planter der kan sættes på en stang.

En lille opdatering 1½ år efter, jeg lavede stangen. Det er nu sommeren 2016, og nu ser resultatet sådan ud med mos på det meste. De fleste planter har haft en utrolig kraftig vækst.

Når jeg formår at holde sneglene væk, så popper der blomster op i stort antal, men bare et par snegle på den, og de æder stort set alle knopper fra de kommer frem.  Og de mange arter, der skulle have været, endte med 4 forskellige arter, men det var jeg godt klar over. Når de besøgende gik gennem Arne og Lailas drivhus, så tog de et navneskilt op, kikkede på det, og...... hvor kom det lige fra. Så blev det ofte sat ned et tilfældigt sted, og hvad var så hvad. Så på nær 4 planter, så er alle de andre tilsyneladende Restrepia trichoglossa.

Men gennem tiden er det blevet til et par stænger mere, først var det en til 2 Bulbophyllum-arter, som i dag er godt vokset til med mos.

Og forleden blev der rullet endnu en stang, denne gang til en ​Epigeneium coelogyne, der skal hedde Den. amplum i dag.