Currlin Orchideen.
Gartneriet ligger ca. 75 km vest for Nürnberg i Tyskland.
Også denne gang må I selv på arbejde, for at se billederne. De kan vises meget større på denne måde.
En stor udstilling, centreret omkring et "bjerg" med et "tempel" på. Der var mange planter, også som ikke var orkideer. Men sådan ser det jo også ud i naturen, alle andre plantefamilier mænger sig med orkideerne.
Lidt flere detaljer fra udstillingen. Der var nu også mange orkideer pænt grupperet.
Nu kommer planterne i alfabetisk rækkefølge.
Nu kommer planterne i alfabetisk rækkefølge.
En Angraecum sesquipedale Thours (1822) gør sig jo altid godt på en udstilling, og her var de mange blomster på. En lækkerbisken for en langsnablet natsværmer.
Det her er hverken en kurv til offergaver til templet eller en moseskurv men en primærhybrid. Den er endnu uregistreret. Anguloa (uniflora x virginalis).
Denne afrikaner har i mange år gået sin sejrsgang på udstillinger i den kraftigt varierende normalfarve. Nu er det albaen der for det meste vises frem. Ansellia africana Lindl. (1844).
Først er det tre billeder af primærhybriden Cattleya Eximia var. coerulea (warneri x purpurata). Og det sidste billede er af den noget lignende Cattleya intermedia var. coerulea x (gaskelliana x lawrenceana)
Jeg så ikke den første danse, men rød var den i hvert fald. Cattleya Little Red Dancer. Den næste er en Cattlianthe Barbara Belle, og den sidste kan jeg ikke finde i hybridregistret. Måske er det et klonnavn, måske et "hjemmelavet" navn. Cymbidium Nagasaki.
En spændende naturhybrid, som desværre delvist ville skjule sine flotte blomster. Den hedder Dendrobium × usitae T.Yukawa, (1995). Det er de to arter Den. bullenianum × Den. goldschmidtianum der hybridiserer ude i naturen. Den ene af forældrene kommer i næste visning.
Jeg har nærstuderet mine billeder, om jeg kunne se et navneskilt på den første, men det manglede. Så den må nøjes med Dendrobium som navn. Den næste indgik i naturhybriden ovenfor og er en Dendrobium bullenianum Rchb.f (1862). Der er en vis lighed mellem dem. Så er det en Dendrobium chrysotoxum Lindley (1847), og den sidste er en Dendrobium farmeri Paxton, (1849).
Så kommer der et par planter, vi også ser til vores klubmøder. Først en Dendrobium Firebird, og derefter primærhybriden Dendrobium Nora Tokunaga (atroviolaceum x rhodostictum).
De første tre billeder er fra samme plante. Navneskiltet angav navnet Dendrobium Winter Beauty. Det er ikke en registreret hybrid, faktisk har jeg den mistænkt for at være en Dendrobium kingianum 'Winter Beauty', men det må stå for min egen regning. Det er desværre blevet en trend, at man smider arts- eller hybridnavnet væk og ophøjer klonnavnet som regel til et nyt hybridnavn. En uskik, for ser man planterne uden blomst, tror man, det er en, man ikke har, og så står man med to stort set ens planter, når den springer ud.
Den sidste er igen en primærhybrid mellem to arter. Det er en Dendrobium Wonder Nishii (atroviolaceum x alexandrae).
Den sidste er igen en primærhybrid mellem to arter. Det er en Dendrobium Wonder Nishii (atroviolaceum x alexandrae).
Så kom vi til en ny slægt. Det her er en Epidendrum stamfordianum Bateman (1838).
Denne art er strandet med navnet Gomesa echinata (Barb.Rodr.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2009). Det er en frygtelig masse forfattere, der gennem tiden har beskrevet den og skal nævnes sammen med navnet. Og det skyldes selvfølgelig, at den har skiftet slægt flere gange gennem tiden. Baptistonia echinata Barb.Rodr., (1877) er nok det mest kendte navn til den. Men den har også tilhørt denne slægt, Oncidium echinatum (Barb.Rodr.) Cogn., (1905), det navn var ligesom det først givne til den illegalt. Og det første var Epidendrum tetrapetalum Vell., (1831). Derudover har den også haft to andre navne som Oncidium.
Denne hører ikke til hos Cattleya mere, nu hedder den Guarianthe aurantiaca 'Mishima Spots' (Bateman ex Lindl.) Dressler & W.E.Higgins, (2003).
Hvad disse to arter mangler i knald på farven har de til gengæld i de fascinerende lange sporer. Det er to afrikanere, og den første er en Jumellea arachnantha (Rchb.f.) Schltr., (1915). Den næste er samme slægt og hedder Jumellea comorensis (Rchb. f.) Schltr. (1915). To billeder af den første og tre af den anden.
Et lille hop over vandet, og så er vi i Sydamerika. Først hybriden Lycamerlycaste Hugheuden. Den anden har et mere mundret navn, Lycaste virginalis (Scheidw.) Linden, (1888).
En ukendt hybrid, som er hybridiseret ud fra Oncidium longipes.
Det er ikke nemt med de mange beskrivende navne, som Kew ikke anerkender mere. Det er en alba-form af en variant, som ikke er forsøgt registreret, for Kew har alligevel opgivet de fleste af disse navne og kalder dem alle slet og ret for det navn, arten oprindeligt er blevet beskrevet som. Men på dette navneskilt kunne man læse Paphiopedilum hirsutissimum var. esquirolii f. viride (Lindl. ex Hook.) Stein, (1892). Personligt kan jeg bedre lide den i den originale farve, men det her er jo en sjældenhed, så må man bære over med den underlige farve. Det korrekte navn til den er Paphiopedilum hirsutissimum (Lindl. ex Hook.) Stein, (1892).
Så er der mere knald på farverne på både Paphiopedilum lowii x lowii f. album (Lindl.) Stein, (1892) og primærhybriden Paphiopedilum Michael Koopowitz (philippinense x sanderianum).
En spøjs stor læbe, der er på en Paphiopedilum micranthum Tang & F.T.Wang, (1951). Mon de har kæmpe-bier i Kina, siden den skal være så stor?
Her er det de to sidste billeder i denne slægt. Først er det en Paphiopedilum Sandro Botticelli. Og den sidste er af Paphiopedilum urbanianum Fowlie, (1981).
Så er det den smukke primærhybrid Psychopsis Kalihi (krameriana x papilio).
Det her er så noget helt andet. En Renanthera citrina Aver. (1997).
Har jeg styr på navneskiltene, så skulle alle disse billeder være af Renanthera imschootiana Rolfe (1891).
Den første har Arne og Laila solgt mange af, det er en Sarcochilus fitzgeraldii F.Muell., (1870). Den anden er flyttet i en ny slægt, og hedder i dag Vanda christensoniana ( Haager ) L.M.Gardiner (2012). Den har jeg set til salg hos Knitta og Poul Erik, hvis den er interessant.
