Tekst af Egon Krogsgaard og billederne er taget af ejerne.
Mens I venter på billederne af de 60 planter, der var på bordet til generalforsamlingen, vil jeg vise jer et par af mine de dumme her.
Det er en Pholidota chinensis Lindl. (1847), der er købt på en Indiensimport midt i 00'erne. Lever fra Indokina til Hong Kong mod øst. Knopperne har været et par måneder undervejs, selvfølgelig skulle de nå at visne ned igen inden generalforsamlingen. Billederne er fra 2. april, der var flere af skafterne blevet brunlige i kanterne af blomsterne. De holder 4-5 dage, så går det ned af bakke igen. De starter ud som den nederste til venstre, og et par dage efter er de svagt orange midt i blomsten, som på billedet til højre nederst.
Denne er købt med et forkert navn til, men kan kun være en Porroglossum lycinum Luer (1980). En lille epifyt fra Peru, der sprang ud i dag d. 8. april. Læben kan både hænge oppe under blomsten og hænge bagud.
Så lykkedes det at få min Bulbophyllum biflorum Teijsm. & Binn., (1854) til at spinge ud uden at ligge inde i en anden plante. Blomsterne tager sig lidt bedre ud, når de ikke er bukket en del sammen. Den første blomstrede i slutningen af januar. Denne midt i april.
Der er sikkert nogen der genkender denne plante fra ganeralforsamlingen. Det er Knitta og Polles Leptotes bicolor Lindley (1833). Den havde kun få knopper udsprunget til mødet, men jeg fik den med hjem, nu de selv var ude af stand til at se den folde sig ud. Stort set hele vejen rundt om planten hænger blomsterne nu i et farverigt blomsterorgie. De første par visne blomster er faldet af den nu, så blomsterne holder ca. 1½ uge.
Her er en mere af de dumme orkideer. Det er Helles Dendrobium Nikkou, som næppe holder til næste møde. En hybrid, de har lavet hos Karge i 2013.
Helle har opfostret endnu en af de dumme orkideer. Det er primærhybriden Dracula Nightshade (vampira x robledorum). Med lidt held holder den til næste møde. Ellers har I set den nu.
Jeg vil også godt bidrage med lidt planter fra min samling. Denne blev købt i London til EOC i 2003, der var nogle få pseudobulber på den dengang. Den sætter op til 3 nyskud i samme skudbane om året, og der er 10-20 cm rhizom mellem skudene. Altså er det en plante, der hurtigt bliver meget lang. På et tidspunkt knækkede toppen af denne, det blev monteret på en ny korkeg, og der har jeg mange gange klippet topskuddene af, når de truede med selv at knække, monteret dem i bunden af korkegen, hvorefter de også stryger opad på det 1 meter høje barkstykke.
Det gamle bundstykke mistede sin krog på et tidspunkt, den blev midlertidig hængt hen over kæden, den hang i, og der hænger den stadigvæk selv uden krog eller andet. Den snor sig op og ned nogle gange, så der kommer den vist aldrig væk fra igen. Planten blomstrer i nyskuddet, hvorefter stilken sætter blade omkring bunden og fortykkes til en ny pseudobulb.
Blomsterne holder 1-1½ uge, men grundet den stort set er i vækst hele året, kan den blomstre året rundt. Det er en Coelogyne mayeriana Rchb.f., (1877).
Det gamle bundstykke mistede sin krog på et tidspunkt, den blev midlertidig hængt hen over kæden, den hang i, og der hænger den stadigvæk selv uden krog eller andet. Den snor sig op og ned nogle gange, så der kommer den vist aldrig væk fra igen. Planten blomstrer i nyskuddet, hvorefter stilken sætter blade omkring bunden og fortykkes til en ny pseudobulb.
Blomsterne holder 1-1½ uge, men grundet den stort set er i vækst hele året, kan den blomstre året rundt. Det er en Coelogyne mayeriana Rchb.f., (1877).
Endnu en gammel plante fra før årtusindeskiftet. Mon ikke det var en keiki, som blev købt af Egon Helgård for 5 kroner til et møde. En ringe blomstering, men det skyldes nok, at den er lidt udpint. Hvert forår kommer den om og hænge på vestsiden af huset uden nogen afskærming mod solen, indtil frosten kommer ud på efteråret. Den får knapt det vand, den bør have og slet ikke nogen gødning på noget tidspunkt. Der står den sammen med min naturhybrid Dendrobium x delicatum (kingianum x speciosum var. hillii), som også blomstrer for tiden. Den håber jeg ikke bliver en af de dumme orkideer, for den vil jeg godt have med til næste møde.
Dette er den ene forældrene til naturhybriden, nemlig Dendrobium kingianum Bidwill ex Lindley (1844).
Dette er den ene forældrene til naturhybriden, nemlig Dendrobium kingianum Bidwill ex Lindley (1844).
Her er det et meget stort "skrummel". Det er en Miltonia flavescens (Lindl.) Lindl., (1841). Købt hos Karge i begyndelsen af 00'erne, med den størrelse og dens mange nyskud burde den sætte mange flere skafter. 4 er der på den. Men de fleste er vist blevet ædt af snegle, da de var på vej frem. Ellers ville jeg have haft et gedigent problem med at komme ned af trappen i udestuen for skafter, så måske held i uheld.
Denne så I til sidste møde, siden har den fået lidt flere blomster. Det er den lille Scaphosepalum ovulare Luer (1976). Jeg havde frygtet lidt for, om den ville visne skafterne ned, nu den var med til generalforsamlingen, for den slægt har det ikke godt med for lav luftfugtighed i for mange timer. Men som I kan se, overlevede de alle.
Denne og de næste planter har jeg ejet siden 12. januar, så alle skafter og blomster på dem er kommet i mit ejerskab. Hmmm...!
I en klub som vores skulle det vel være overflødigt at nævne, hvad denne plante hedder, den kan de fleste vel huske navnet på, selvom I bliver vækket midt om natten. Men da jeg ikke selv kendte den, før jeg købte den, så må jeg hellere for min egen skyld skrive, at det er en Epidendrum sophronitis Lindl. & Rchb.f., (1867). Første billede er fra onsdag, næste morgen var to af knopperne ædt i løbet af natten af snegle. Sprunget ud i nat til d. 29. april.
I en klub som vores skulle det vel være overflødigt at nævne, hvad denne plante hedder, den kan de fleste vel huske navnet på, selvom I bliver vækket midt om natten. Men da jeg ikke selv kendte den, før jeg købte den, så må jeg hellere for min egen skyld skrive, at det er en Epidendrum sophronitis Lindl. & Rchb.f., (1867). Første billede er fra onsdag, næste morgen var to af knopperne ædt i løbet af natten af snegle. Sprunget ud i nat til d. 29. april.
Desværre endte denne med at blive en af de dumme orkideer, den er ved at visne blomsterne ned. Jeg har ikke vendt billederne på hovedet, det er en af de planter, der hænger nedad. Det er en Masdevallia caesia Roezl (1883).
Denne plante er meget lysere i blomsterne end min gamle plante, der gik til for nogle få år siden. Det er den på de to sidste billeder. Der går et par år før den nye er i samme størrelse.
Denne plante er meget lysere i blomsterne end min gamle plante, der gik til for nogle få år siden. Det er den på de to sidste billeder. Der går et par år før den nye er i samme størrelse.
Her er det min Lepanthes domingensis Hespenh. & Dod, (1989).
Sælgeren kontaktede mig, om jeg ville beholde denne eller den skulle fjernes fra mit indkøb, for den var solgt med forkert navn til. Men jeg kunne godt leve med, at blomsten stadigvæk havde samme udseende, men nu var meget mørkere i blomsten. Det er en Lepanthes elegantula Schlechter (1915). Godt 2 cm lang.
En af de større i blomsterne i den slægt. 12-13 mm. Det er en Lepanthes felis Luer & R. Escobar (1983).
Grunden til, at jeg viser disse sammen med de dumme, skyldes ikke, at de er afblomstret til næste møde, men at de ikke tåler den tørre luft i mødelokalet. Her er det en Lepanthes fimbriata Ames (1923). Første billede er et 3D billede til at skele indad på.
Denne minder en del om Lepanthes elegantula ovenfor, men det er en primærhybrid mellem to andre arter. Lepanthes (ionoptera x escobariana). Det er de vist ikke blevet grimmere af. 2½ cm stor.
Denne blomst er 2½-3 cm stor, virkelig en kæmpeblomst i den slægt. Det er en Lepanthes matamorosii Pupulin & Bogarín, (2011). Desværre kan man ikke regne med Jays blomsterstørrelser, han har vist aldrig fundet ud af, hvordan man aflæser de forskellige målestoksforhold på originaltegningerne.
Om kort tid skifter Jay nok tegningen på hans hjemmeside ud af denne art med et par af mine billeder, det er jo altid rart, når man kan hjælpe andre. Det er den flotte Lepanthes pulchella (Sw.) Sw. (1799). På tegningen i linket ser I tydeligt, at målestoksforholdene går galt for ham. 3 mm skriver han om størrelsen på blomsten, men den er 1 cm, hvilket man også kan se på tegningen til højre. Igen et 3D billede til sidst til at skele indad på.
Denne primærhybrid har de to mest kendte arter i denne slægt som forældre. Det er Lepanthes Sherry Bridygham (calodictyon x telipogoniflora). Lidt synd at frøbærerens smukke marmorerede blade ikke slår bedre igennem.
Jeg fik også en forespørgsel på denne her, om jeg stadigvæk ville købe den, for det var næppe en Lepanthes terpsichore Luer & Hirtz (1996). Men den kom nu med hjem alligevel. Jeg har ikke fundet et brugbart navn til den. Har 5 mm store blomster.
Som jeg skrev i opstarten af de nyere planter, så har jeg ejet dem siden 12. januar. Men de kom først hjem til mig i torsdags. Man køber planterne midt i januar, men de kommer først efter 1. april. Ligeledes sender de en ny liste ud til juli, de planter kommer først til september. 2 af dem, jeg havde købt, kom ikke. Den ene var død, den anden viste sig at være mange forskellige arter, så dem ville de have styr på, før de solgte dem. Grunden til, at de kommer nogle måneder efter, de er købt og betalt, er netop, at de skal være godt etableter, før de vil sende dem ud, samt for disse, at vinteren skal være overstået. De to manglende planter fik jeg naturligvis pengene tilbage på.
Som jeg skrev i opstarten af de nyere planter, så har jeg ejet dem siden 12. januar. Men de kom først hjem til mig i torsdags. Man køber planterne midt i januar, men de kommer først efter 1. april. Ligeledes sender de en ny liste ud til juli, de planter kommer først til september. 2 af dem, jeg havde købt, kom ikke. Den ene var død, den anden viste sig at være mange forskellige arter, så dem ville de have styr på, før de solgte dem. Grunden til, at de kommer nogle måneder efter, de er købt og betalt, er netop, at de skal være godt etableter, før de vil sende dem ud, samt for disse, at vinteren skal være overstået. De to manglende planter fik jeg naturligvis pengene tilbage på.
Den sidste jeg vil vise i denne omgang er også købt med forkert navn til. Muscarella claviculata (Luer & Hirtz) Luer, (2006). Den har jeg heller ikke fundet et brugbart navn til.
