Orkidetur.
Så har jeg nyt om vores udflugt til to orkidelokaliteter som medlemmer fra andre lokalklubber selvfølgelig skal være velkomne til at deltage i.
Lørdag d. 01. juli klokken 10.00 mødes vi ved iskiosken ved Birksø i Ry. Se her. Der kan parkeres på den runde P-plads nær iskiosken, eller oppe på Kvickly's store P-plads ovenfor. Der er en flot trappe mellem de to parkeringspladser.
Derfra tager vi til to lokaliteter, der ligger forholdsvist tæt på hinanden. De kan være svære at finde, derfor et neutralt mødested, desværre ikke med mulighed for at tanke is-kalorier indenbords, inden vi skal ud i naturen. Iskiosken åbner først kl. 11.30. Men vejrudsigten lever op til vores forventninger, delvis sol og op til 20° C.
Vi skal besøgeSalten Profilet samt en juletræsproduktion tæt på Them ved Gavlbanker.
Der er en lille parkeringsplads på vejen ind til Salten Profilet, derfra går vi 2,7 kilometer på en skovvej, før det mageløse landskab åbenbarer sig. Da vi har bestilt godt vejr den dag, vil vi allerede ved P-pladsen blive generet af mange flyvende insekter, dog mest forskellige arter af sommerfugle der flagrer forbi øjnene. Bente er tit garant for sjældne insekter, her er en valsehjort-han ved at slæbe væk med hende på lokaliteten.
Lørdag d. 01. juli klokken 10.00 mødes vi ved iskiosken ved Birksø i Ry. Se her. Der kan parkeres på den runde P-plads nær iskiosken, eller oppe på Kvickly's store P-plads ovenfor. Der er en flot trappe mellem de to parkeringspladser.
Derfra tager vi til to lokaliteter, der ligger forholdsvist tæt på hinanden. De kan være svære at finde, derfor et neutralt mødested, desværre ikke med mulighed for at tanke is-kalorier indenbords, inden vi skal ud i naturen. Iskiosken åbner først kl. 11.30. Men vejrudsigten lever op til vores forventninger, delvis sol og op til 20° C.
Vi skal besøge
Der er en lille parkeringsplads på vejen ind til Salten Profilet, derfra går vi 2,7 kilometer på en skovvej, før det mageløse landskab åbenbarer sig. Da vi har bestilt godt vejr den dag, vil vi allerede ved P-pladsen blive generet af mange flyvende insekter, dog mest forskellige arter af sommerfugle der flagrer forbi øjnene. Bente er tit garant for sjældne insekter, her er en valsehjort-han ved at slæbe væk med hende på lokaliteten.
Der er en flot bundvegetation inde i lysningerne i skoven, ligeledes et stort åbent område nær Salten Profilet, hvor mange sommerfugle og andre flotte og spændende insekter flyver rundt på de blomsterfyldte skråninger foran huset, på hvis jord denne seværdighed hører ind under.
Grøn køllesværmer (Adscita statices) på djævelsbid (Succisa pratensis).
Femplettet køllesværmer (Zygaena lonicerae) på djævelsbid (Succisa pratensis).
Der er et moseområde, der lokker insekterne til. Fyldt med den kødædende plante rundbladet soldug.
Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia) som skele indad 3D-billede.
Selve Salten Profilet er et flot syn. Det er Danmarks største indlandsklint, hvor de mange kildevæld eroderer jorden og giver det unikke udseende.
Ligesom film skal ses i biografen, skal Salten Profilet også ses i virkeligheden.
Der er mange planter, man ellers sjældent ser, hvor tit støder I fx på benbræk (Narthecium ossifragum)?
Den vokser her i pæne mængder sammen med bl.a. maj-gøgeurt, plettet gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Altså forventer vi at se 3 orkidearter på denne lokalitet.
Et dårligt billede af plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) på lokaliteten, vil I se den og de andre meget flottere, må I tage med på turen!
Nå ja, så er der 2,7 km tilbage til bilen igen. Kunne vi være stille og liste gennem skoven og ved mosen/engdraget, ville vi også kunne se hugorm og snog. Så bare glem det!
Nå ja, så er der 2,7 km tilbage til bilen igen. Kunne vi være stille og liste gennem skoven og ved mosen/engdraget, ville vi også kunne se hugorm og snog. Så bare glem det!
Gavlbanker er som skrevet en juletræsproduktion, men det er også en blomsteroase. Sjældenhederne står ikke bare i kø for at blive opdaget, nogle står i tusindvis, så de kan være svære ikke at træde på. Og hist og her langs skovvejen og inde i skoven kan skov-hullæbe, priklæbet gøgeurt samt bakke gøgelilje ses, de to sidste i op til 600 blomstrende individer.
Skov-gøgelilje (Platanthera chlorantha) blandt de tusindvis af liden vintergrøn (Pyrola minor).
Skov-gøgelilje (Platanthera chlorantha) samt priklæbet gøgeurt (Dactylorhiza praetermissa).
Priklæbet gøgeurt (Dactylorhiza praetermissa).
Vi skal ikke forvente at se Skov-hullæbe (Epipactis helleborine) tættere på blomstring end denne plante.
Hvad juletræsproduktionen ellers rummer af seværdigheder må I selv opleve på turen. Og som skrevet indledningsvis, medlemmer fra andre lokalklubber er meget velkomne til at deltage.
Hvad juletræsproduktionen ellers rummer af seværdigheder må I selv opleve på turen. Og som skrevet indledningsvis, medlemmer fra andre lokalklubber er meget velkomne til at deltage.