Så er sommerferien slut, og møderne er startet op igen.....for de fleste! Der var jo mindst én, der glemte mødet! Men det blev et møde i samvær med mange flotte planter, ikke kun de medbragte, men også dem, Jan kunne fremvise på billeder fra EOC'en i London. Nå ja, så kunne vi jo også mødes med vores gode venner, en "mindre" detalje, omend også noget af det, der er drivkraften bag møderne. De små drillerier mm., jo ferien var overstået!

Her følger først de planter, der blev nummer 1-5, og derefter resten i konkurrencen nogenlunde i alfabetisk orden, og til sidst lidt ekstra planter, der var slæbt med. 

Og, vi kan jo ligeså godt springe ud i det, Jan havde taget en af sine større planter med til mødet, stolt var han, hvordan den blev nummer ét, var vi mange der ikke forstod, men nu talte Jan jo også pointene sammen! Alle billeder kan gøres større, ved at klikke i dem! Og blå tekst er links, der kan klikkes i!
Her er den så, Jans Paphiopedilum rothschildianum var. semi-coerulea! Så uægte i farven, at de fleste sikkert for længst har fortrængt dens udseende. Kan det være en hybrid i stedet for med den australske jordorkide Thelymitra crinita? Se den her:
Thelymitra crinita.
OK, indrømmet, 1. april ligger langt tilbage i tiden, måske var det mit billedbehandlingsprogram, der fik lidt "for" frie tøjler. Planten blev nummer 1, og det havde den ærligt fortjent. Det er en Paphiopedilum rothschildianum, og den art fremstår flot med 3 blomster, enkelte gange belønner de ejeren med 4 blomster på en stilk, 5 blomster er kun set få gange, hvis man bør formode, at sådanne planter ender på nettet, og 5 blomster var netop, hvad denne prægtige plante formåede på det ene skaft! Fantastisk flot, men der slutter festen jo ikke, det andet skaft havde 6 blomster, så 11 blomster på 2 skafter, det kunne få smilet frem selv på Jan. Utroligt!


Godt nok træder "kongen" blandt orkideerne, som er denne plantes kælenavn, frem og viser sin storhed på det første billede, men med så megen støj i baggrunden, måtte jeg til at flytte den. Kom så igen, Henrik! Så må i leve med skyggesiden af at jeg bruger blitz til billederne! Kan så prægtig en vinder mon fortjene et par billeder mere?
Skulle der stadigvæk være nogen, der hælder mere til hybrid-teorien, måske ikke med en Thelymitra crinita, det lader sig ikke gøre, men med en anden fruesko, så er her et par detaljer i blomsten, det kan måske afgøre den teori!
Så er der ikke flere billeder til jer af den, men hvis ikke jeg tager fejl, så er det samme plante, som Jan har haft med tidligere, og så kan den ses med en mere "almindelig" blomsterpragt her.

Generalforsamlingen i DOK 2015.

Sølvmedalje for 4 blomster inden augustmødet 2014, hvor planten også blev nummer 1.

Og endelig en anden plante af Jans Paphiopedilum rothschildianum til JOK's generalforsamling 2014.
Om det er en beroligelse eller et irritationsmoment, det må I jo selv afgøre, men så mange billeder bliver der ikke af de næste planter.

Nummer 2 blev Dendrobium antennatum, som John & Solveig havde taget med. Nogle spændende blomster, den har. Selvom det også er en flot blomstring, så er det noget mere almindeligt end den forriges blomsterpragt.
Så er det nummer 3, en genganger der er værd at se igen.  Promenaea hybrid, som Jørn dyrker. Om vi alle stemte ud fra den samme plante, vides ikke, men det er mange planter, der er sat på en "slyngplantestang" fra Plantorama 2000. Der er to forskellige farver på den, men den lyse er der kun to af, og de afblomstrer næsten, før de gule starter op.

Den blev også nummer 3 i september sidste år.
Nummer 4 er en Cattleya hybrid, igen en plante fra John & Solveig. Kæmpe blomster, næsten skræmmende store, men den der læbe, den er da bare flot!
Og det må så betyde, at nu kommer nummer 5. Brassia andina, endnu en af John & Solveig's 5 plante. hvor den forrige var stor i blomsten, så er denne meget lille, og den springer ikke mere ud end her.
Og så burde resten jo komme i alfabetisk rækkefølge, men nu var der jo ikke kamp om førstepladsen, men der var 3, der alle blev nummer 5, så her er endnu en 5'er.  Min Porpax fibuliformis, og dem der ikke er "lokalkendte" i JOK, så er det Egon's plante.
Jeg har som vanligt ventet med at tage billeder af mine egne planter til dagen efter, ellers kan jeg ikke nå at få alle andres planter fotograferet, og bare på den ene dag der gik, er næsten alle blomster visnet væk. Kun to planter blomstrede stadigvæk.

Da det nu er min plante, så vil jeg naturligvis tillade mig at overdænge indlægget med oplysninger om den, det må være enhver "redaktørs" ret! Nej, som nogen måske kan se, så må der være to arter på den klods, og det er der også. De små "sultne fugleunger" blomstrer i sen-sommeren på de storbladede Porpax fibuliformis, men i starten af vinteren er næsten alle blade væk på klodsen, og så er det den anden, Porpax meirax, der blomstrer. Bare for at få den halvdel af klodsen med også, så er her et billede fra tidligere af dens "små kanoner eller periskoper".
Og så den sidste 5'er, det er også min, Renanthera vietnamensis. Har de sidste år haft 2 skafter, der er også et mere på vej i år.
Den har også været med mange gange før, og var også med til maj-mødet sidste år, hvor den blev nummer 4.
Så kommer alle de andre planter i konkurrencen. Først Henriks Angraecum magdalena.
Den slægt er jo kendt for de lange sporer, heldigvis kan en del af den ses på det sidste billede. 

Sidste år missede jeg også sporen på denne plante til septembermødet.

På Birgits plante måneden efter kan den delvis ses på knoppen.
Så har Kristian og jeg vist nogenlunde samme smag, for her er min Brassada hybrid.
Kristians Brassada hybrid var lidt større, så den kunne bære et skaft mere.
Der var flere af disse spider-orchids, her er det Jørn, der har en Brassia hybrid med. På første billede går den nærmest op i et med hans egen Promenaea hybrid.


Og en Brassia sp.'er, som John og Solveig havde med. Der stod vist Brassia arcuigera på navneskiltet, det kunne den også godt ligne, men dens blomster er normalt dobbelt så høje som denne plantes. Derfor en sp.'er til den.
Der dukker en mere op, når jeg er færdig med konkurrence-planterne. Men her er det endnu en af John og Solveigs planter, en Cattleya Hawaiian Wedding Song.
Cattleya-komplekset er jo uhyre populært, så her kommer Bentes Cattlaya hybrid.
En tarvelig hybrid! Jeg har en magen til, de sprang ud nogenlunde samtidig, min holdt i knapt 3 dage, Bentes har nu blomstret i over 1½ måned. Det kan da ikke have noget at gøre med ejerne, jeg mener, det er jo Bente.....!
Kristian havde også en Cattleya hybrid med, omend en lidt anden farve.
Og så slutter Pernille Cattleya'erne af for denne omgang med en Cattleya Love Knot, (sincorana x walkeriana). Mit kamera ville ikke yde den plante retfærdighed, den sarte blålige farve, kombineret med lysskæret i lokalet lavede den ene ulykke efter den anden. Med den farve på læben kunne den ligne varianten Cattleya Love Knot var. coerulea. 
Så havde Jan taget dette "misfoster" af en orkide med. Prøv lige at se, hvor underlig den ser ud med så stor en blomst til så lille en plante. En Coelogyne schilleriana, som han heldigvis også har fået skaffet hjem til mig, jeg vil glæde mig til den blomstrer!
Så er det en af de større slægter, der dukker frem, og her er det Birgits Dendrobium Firebird.
En stor plante, men hvad gør det, når den fyldes med så smukke orange blomster.
Så er det John og Solveigs flotte Dendrobium forbesii. Kunne det være en var. album?
Så er vi kommet til en af Finn's planter, og det er en Dendrobium Hibiki. En af de mindre hybrider i den slægt.
Jan har også en svaghed for denne slægt, her er det en nyanskaffelse, en Dendrobium lawesii.
På 3 af billederne ses endnu en af Jans planter, nemlig Dendrobium (glomeratum x cuthbertsonii). Den var ikke med i konkurrencen, den vender jeg tilbage til senere.
Jørn havde taget en Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans med, en af mange nyere hybrider med Den. aberrans.
Jeg kan godt forstå, der ikke er plads til Torben i bilen, når Birgit skal slæbe så store planter med til møderne, her er det en Epidendrum Max Valley 'Shiranui'.
Birgit havde også den næste med, en af de få der har beholdt det gamle slægtsnavn derfra. Lc. Chian-Tzy Ostelove 'CT Little Love'.
Så kan Jan godt begynde at tiltale den næste plante med et nyt slægtsnavn, for hans Oncidium divaricatum  skal nu hedde Grandiphyllum divaricatum.
Kristian er ikke helt ueffen til at dyrke fruesko, her er det en gammel Paphiopedilum philippinense hybrid, han har slæbt med.
Og så var det Birgit, der havde taget en gammel klassiker med, en Phalaenopsis equestris.
Denne Phalaenopsis schilleriana hybrid kom Kristian med.
Og stakkels Jørn, som kørte med Jan, bare fordi der skulle en stor Paphiopedilum rothschildianum med i bilen, så måtte Jørn delvis ty til de små, som denne Phymatidium falcifolium, der tidligere havde artsnavnet tillandsioides.
Så er det igen en af mine planter, selvom den er købt som en sp.'er, så kan det vist kun være en Pleurothallis pompalis.
Nu kunne man jo godt tænke, at Jan sommetider bliver bidt af en gal hund, både med hans og Karens arbejde, og ikke mindst fruens fritidsinteresse med knapt to dusin slædehunde, men om det er tilfældet, forlyder der ikke noget om. Men han er bidt af en gal Rhyncholaelia digbyana-samlermani, og her er en ud af vel en halv dusin i den art. En pålidelig kilde vil vide, at der er en snes forskellige kloner af denne plante i Jans samling, det bliver flot den dag, han kommer med dem alle i blomst!
Så er det igen min tur til at vise en plante frem, det er en Stelis emarginata, der tidligere hed Physosiphon tubatus.
Jørgen havde slæbt en afrikaner med, mon ikke der var endnu et skaft på vej i hans Stenoglottis longifolia?
Så reducerer jeg lidt i medlemsnavnet, og så når jeg frem til, at Jørn havde taget sin Tolumnia variegata med, tidligere kaldt velutina.
Finn havde endnu en af de små med, dette er en Trichoglottis triflora.
Selvom jeg har et par lange slaskende arme, så kan det alligevel knibe med at de er lange nok. Her kneb det, da jeg ville holde en Vanda Theptong ud fra kroppen. Men ejeren kom straks ilende til, så kunne jeg både få top og det meste af "bunden" med. Da alle vel kan se, at det vist er Birgits arm, så behøver jeg vel ikke skrive, hvem ejeren er?!
Så nåede jeg igennem alle konkurrenceplanterne, nu mangler jeg kun de ekstra planter, der var kommet med.
Nu er der jo ikke længere en slægt, der hedder Ascocentrum, og dermed heller ikke en slægt, der længere er accepteret som Ascocenda, som den næste hedder. Kunne jeg finde hybridnavnet i hybridlisten, så vidste jeg, om det er en ren Vanda hybrid i dag, men der er ingen Mikasa i Vanda-komplekset. Princess Mikasa er der en Vanda, der hedder, men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Da Ascocentrum er delt op på flere forskellige slægter i dag, så må jeg beholde skiltets hybridnavn, men her stopper morskaben så ikke. 
Blau, står der på skiltet, altså skulle den være blå. Karge har vist glemt at skrive, at det så må være en var. alba af den blå Ascocenda Mikasa. Men her er den, uanset hvad navnet så end skal være i dag. Det er Jans plante!
Den næste er købt som Bulbophyllum modestum, den hedder så Bulb. sulcatum  i dag. Hos flere af de småblomstrede Bulbo.'er har de mange navneændringer givet mere ro, da mange meget ensudseende arter ofte viser sig at være én og samme art. Hvor har jeg siddet og studeret tegninger af mange af mine, når de har blomstret, men det problem er så ude af verden for mange af dem nu, dejligt! Hmmm, der er sort baggrund på billederne, så må det vist være en af mine planter!
Den næste har jeg allerede henvist til tidligere, det skulle være Jans Dendrobium (glomeratum x cuthbertsonii). Så I må nøjes med to billeder her, der har jo været vist tre andre tidligere!
Så er det en af mine ynglingsplanter, Dendrobium harveyanum. Men desværre ikke min plante! Den hører vist til hos John og Solveig.
Så en smuk plante med et lidt underligt navn, Dendrobium Meinen Hebammen der betyder Dendrobium mine jordemødre. Den findes som så mange andre hybrider i et hav af farvevarianter, dette er en af de mere gennemfarvede. Har jeg forstået det rigtigt, så var det denne hybrid, som Karge fik kåret som bedste plante i hele Tyskland i 2014! Om det er samme klon som denne, ved jeg af gode grunde ikke, men Karges præmierede plante var også meget mørk i midten af blomsten! Jans plante.
Øv, allerede sidste plante, nu gik det ellers lige så godt. En Dendrobium Pocket Lover fra John og Solveigs samling.