Så blev jeg færdig med at redigere billederne fra 3-landskampen i Lund. Skulle nogen mangle resultatet af landskampen, så blev Tyskland nummer 1, Sverige nummer 3, og vi lå så midt imellem dem.
Jeg har nu sidenhen lagt flere billeder på, dem jeg efterfølgende fik fra John og Solveig. For nemhedsskyld har jeg lagt dem i bunden af de forskellige udstillinger, så behøver I ikke se og læse det hele igen, for at se de nye billeder. Og jeg har valgt at lægge dem på her op til jul, selvom det er længe siden, jeg blev færdige med at redigere billederne.
Det foregik i Lunds Botaniske Have, hvor 2 drivhuse var stillet til rådighed samt en bygning til dommerne. Det ene drivhus var meget smalt, så det var svært at få taget billeder af udstillingerne. Der var ikke plads nok bagud. At der så også var kommet 3 busser med ældre mennesker, lige før Bente og jeg nåede frem, gjorde ikke fotograferingen lettere. Det vrimlede med mennesker, godt for showet, godt for sælgerne, men det var svært i starten at komme hverken frem eller tilbage.
Så Bente og jeg skulle nok være startet med en rundtur i byen, i stedet for endte vi der med besøg i Domkirken. En prægtig bygning, som sådanne skal være.
Jeg har nu sidenhen lagt flere billeder på, dem jeg efterfølgende fik fra John og Solveig. For nemhedsskyld har jeg lagt dem i bunden af de forskellige udstillinger, så behøver I ikke se og læse det hele igen, for at se de nye billeder. Og jeg har valgt at lægge dem på her op til jul, selvom det er længe siden, jeg blev færdige med at redigere billederne.
Det foregik i Lunds Botaniske Have, hvor 2 drivhuse var stillet til rådighed samt en bygning til dommerne. Det ene drivhus var meget smalt, så det var svært at få taget billeder af udstillingerne. Der var ikke plads nok bagud. At der så også var kommet 3 busser med ældre mennesker, lige før Bente og jeg nåede frem, gjorde ikke fotograferingen lettere. Det vrimlede med mennesker, godt for showet, godt for sælgerne, men det var svært i starten at komme hverken frem eller tilbage.
Så Bente og jeg skulle nok være startet med en rundtur i byen, i stedet for endte vi der med besøg i Domkirken. En prægtig bygning, som sådanne skal være.
Byens absolut største kirke, 72 meter er der til toppen af spiret, og plads til 2.000 mennesker. Bygget i 1891. Hvem kunne være i tvivl om, at vi var på rette vej. Nå ja, det kunne Bente, for den skulle være grå! Nå, så måtte vi jo fortsætte vores bytur væk fra Allhelgonakyrkan.
Egentligt føltes det ikke langt, det vi var gået, men pludselig var vi ved Viborg Domkirke. Hvor den teleport var, havde jeg ingen anelse om. Men det var nu Lunds domkyrka. Sølle 55 meter højt, kun plads til 550 mennesker plus 70 af byens spidser i koret. Nå, det var nok, hvad man formåede at bygge i 1100-tallet. Den var vi inde i, sikken en kirke og sikken en krypte. Den er et besøg værd, hvis gammelt arkitektur skulle være interessant. Jeg skal nok forskåne jer for snesevis af billeder indefra. Det sidste billede er en mindre bygning, der står ved siden af domkirken.
Men i bund og grund en frygtelig by. Rundt omkring lå folk, som var det en velbesøgt dansk strand, og tog solbad. Der var mindst 25° C i skyggen, men der lå de unge mennesker så ikke. Det var nu ikke alle disse solhungrende mennesker, der gjorde byen til et skrækkeligt sted, det var det, der ikke var i byen. Vi traskede snart her og snart der, men ingen, og jeg siger ingen steder kunne vi købe en gammeldaws is. Vi var skuffede!
Men i bund og grund en frygtelig by. Rundt omkring lå folk, som var det en velbesøgt dansk strand, og tog solbad. Der var mindst 25° C i skyggen, men der lå de unge mennesker så ikke. Det var nu ikke alle disse solhungrende mennesker, der gjorde byen til et skrækkeligt sted, det var det, der ikke var i byen. Vi traskede snart her og snart der, men ingen, og jeg siger ingen steder kunne vi købe en gammeldaws is. Vi var skuffede!