Maj-mødet 2017.
Tekst og billeder Egon Krogsgaard.
Så fik jeg endelig lavet billederne fra maj-mødet færdige. Omkring 250 billeder kom der ud af de 42 planter, der var på bordet. Da emnet for mødet var miniature-planter, var en del af de ekstra planter udenfor konkurrencen forskellige eksempler på dem.
Enkelte af de ekstra planter har jeg ikke været helt sikker på, hvem ejerne er til, men så må I bare brokke jer, hvis ejerskabet er forkert.
Først kommer top 5, derefter de øvrige i alfabetisk rækkefølge. Nu var jeg startet op med de lidt mindre billeder, så I får dem som diasshow.
Enkelte af de ekstra planter har jeg ikke været helt sikker på, hvem ejerne er til, men så må I bare brokke jer, hvis ejerskabet er forkert.
Først kommer top 5, derefter de øvrige i alfabetisk rækkefølge. Nu var jeg startet op med de lidt mindre billeder, så I får dem som diasshow.
Sort baggrund, så må det være en af mine planter. Sådan plejer det at være. Men her er der så snydt lidt. Bente nåede lige hjem midt på denne mødedag fra en små 3 uger lang tur til Bhutan, hvor hun travede rundt i Himalaya's forbjerge og kiggede på 2-etage høje Rhododendron. Imens passede jeg hendes planter, og denne her kom ud af terrariet og jeg fik taget lidt billeder af den. De 4 første billeder er fra d. 25. april, og de sidste 4 billeder fra aftenens møde. Så har I en ide om, hvor lang tid denne plante er om at springe ud, og hvor lang tid blomsterne holder.
Det er en Bulbophyllum lasioglossum Rolfe ex Ames, (1905), som Bente købte hos Hans for et par år siden. Det var et imponerende skaft, den satte, og endnu et var på vej. Det blomstrer for tiden, nu vi skriver d. 26. maj.
Planten havde fortjent førstepladsen denne aften, selvom der var mange smukke orkideer på bordet.
Det er en Bulbophyllum lasioglossum Rolfe ex Ames, (1905), som Bente købte hos Hans for et par år siden. Det var et imponerende skaft, den satte, og endnu et var på vej. Det blomstrer for tiden, nu vi skriver d. 26. maj.
Planten havde fortjent førstepladsen denne aften, selvom der var mange smukke orkideer på bordet.
På andenpladsen kom denne Dendrobium thyrsiflorum B.S.Williams, (1871), som John og Solveig har dyrket på nogle år nu. Det var et par store skafter, den havde sat. Den flotte orange læbe gør sig godt på den hvide baggrund.
Trediepladsen stod Jans Dendrobium wassellii S.T.Blake, (1963) for. Den er genstand for en navnestrid, da de australske botanikere ikke vil acceptere, at slægten Dockrillia skal lægges ind under Dendrobium. Kigger I på Jay's orchidspecies.com, så hedder den Dockrillia wassellii (S.T.Blake) Breiger (1981). Jay har en masse botaniker-venner, der har en anden opfattelse af planternes tilhørsforhold end de toneangivende på Kew, så derfor bruger han primært vennernes slægtsinddelinger. Det gælder også for denne her. Næsten surrealistisk, at så små tykke pseudobulber kan sætte sådan nogle store skafter.
Jørn's Trichocentrum tigrinum Linden & Rchb.f., (1869) kom ind på en delt tredieplads. Planten virker næsten ude af proportioner, med så stor en blomst til så lille en plante. Jeg undrer mig så over det tilsyneladende ophæng i bunden på planten, har den mon sat blomsten på hovedet?
Denne plante på fjerdepladsen er også en af Jørn's. Det er en Dendrobium lindleyi Steud., (1840). Hvis nogen skulle undre sig over ophænget til planterne denne aften, så skyldes det en forglemmelse. Gitteret var ikke kommet med, så kurvene til vaskemaskinen i køkkenet blev til ophængspladser. Igen en lille plante til så kraftig en blomstring.
Når snakken går om den senile hjemme hos Finn, så hentydes der hverken til ham, fruen i huset eller sønnen. Så går snakken på denne plante, der er en Dendrobium senile C.S.P.Parish & Rchb.f., (1865). En flot veldyrket vindueskarmsplante, der denne gang måtte nøjes med en femteplads.
Det var så top 5. Mange andre aspirerede til at komme derop denne gang.
På et tidspunkt skal min Calanthe tricarinata Lindl., (1833) plantes ud i haven, men det var så ikke sket endnu. Hele vinteren har den stået i kælderhalsen sammen med 50 andre potter og spærret for kælderdøren. Den var netop begyndt blomstringen et par dage før, og nu godt 3 uger efter er den afblomstret igen.
Her er det endnu en af Jans planter. Coelogyne flaccida Lindl., (1830). Der er 3 arter, der ligner hinanden temmelig meget, det er bl.a. udstrækningen af den gullige farve på læben, der kan bruges som kendetegn arterne imellem.
Coelogyne nitida er normalt en af dem med de flotteste "guld"-farvede tegninger på læben, men det ses knapt på min Coelogyne nitida semialba (Wall. ex D.Don) Lindl., (1824). Til gengæld kan den "forpeste" hele udestuen, når varmen kommer op af dagen. Ellers er der ingen duft i den.
Mon ikke det er den plante, vi før har set, John og Solveig har fået i blomst igen. Og der var også mange skafter på vej. Det er den spændende Dendrobium antennatum Lindl., (1843).
Denne plante havde jeg taget med udenfor konkurrencen. Det var for at vise, at den stadigvæk blomstrer efter et halvt års forløb med de samme blomster. Det er en Dendrobium bracteosum Rchb.f., (1886).
Dendrobium christyanum Rchb.f., (1882) er også en plante hjemme fra John og Solveig. En plante jeg hurtigt dømte til at være en hybrid den første gang, jeg så den, med så stor en blomst til så lille en plante. Dengang blev denne art solgt under synonymet Dendrobium margaritaceum.
Igen en af mine planter. En Dendrobium densiflorum Lindl. (1830). Navnet den blev købt med i Indien i sin tid var et synonym for Dendrobium parishii. At den ikke ligner den det mindste vil I snart få at se.
Her er det netop John og Solveigs Dendrobium parishii H.Low, (1863). Man skal vist være både blind og farveblind på én gang, for at synes, de ligner hinanden.
En af de planter, der voldte en del problemer med navnet. Men til sidst fandt jeg den rigtige, hvor forældrene passede. Der skulle bare ændres lidt i den første del af navnet, og så skulle det andet skrives til, så var den der. Det er en Dendrobium Roongkamol Vejvarut fra John og Solveig.
Birgit gør også en del i denne slægt. Her er det hendes Dendrobium sanderae Rolfe, (1909).
Og endnu en af Birgits planter. En Dendrobium Sweet Dawn. Både denne og Den. Roongkamol Vejvarut er videre hybridiseringer af Den. Dawn Maree.
Her er det Jørgens Epidendrum centropetalum Rchb.f., (1852). Den hed tidligere Epidendrum centradenia.
Mon også Finn dyrker denne her i vindueskarmen? Det er hans Gastrochilus retrocallus (Hayata) Hayata, (1917). Igen en af dem, hvor Jay holder ved et andet navn, som hans botaniker-venner ikke vil slippe, Haraella retrocalla.
Endnu en af Jørn's planter. Guarianthe skinneri var. semi alba (Bateman) Dressler & W.E.Higgins, (2003). Den var svær at komme til at fotografere, sådan som blomsterne vendte. Igen holder Jay ved det gamle navn Cattleya skinneri.
Denne plante hører hjemme hos Jørn. Den har sikkert fået et nyt hybridnavn nu, men uden navneskilt forbliver den en navnløs Lc. hybrid. Med det udseende, kunne den sagtens være meristemformeret med klonnavn.
En ekstra miniature til aftenens emne. Det er Jans Lepanthes gargoyla Luer & Hirtz, (1988). Det er en slægt, der kræver høj luftfugtighed og helst ikke over 25°C.
Her er det igen en af mine. Det er den lille Maxillaria pulla Linden & Rchb.f., (1854).
Sidste år var det Finn, der havde sådan en fiks lille sag med i blomst. I år er det så Jan. Det er en Oeceoclades saundersiana (Rchb.f.) Garay & P.Taylor (1976).
Der var en del fruesko med til mødet. Her er det Birgit, der åbner ballet med en Paphiopedilum appletonianum (Gower) Rolfe, (1896). Den sælges ofte under synonymet Paphiopedilum wolterianum.
Og Birgit fortsætter med sin Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer (1888). Selv uden blomster er den flot med det seværdige løv.
Finn havde taget denne Paphiopedilum niveum (Rchb.f.) Stein, (1892) med. Den kommer igen om lidt.
Når vi ser en Paphiopedilum rothschildianum (Rchb.f.) Stein, (1892) i klubben, så er det vist Jan der er ejeren hver gang. Det gør sig også gældende her.
Nu kunne nogen måske fristes til at tænke, den har vi da set. Men det passer nu ikke. Det her er min Paphiopedilum thaianum Iamwir., (2006). Noget mindre på alle måder end Finn's plante.
Og her er så både Paphiopedilum thaianum og Paph. niveum. Paph. thaianum har små røde pletter i bunden af læben, det har den anden ikke. Ud over henholdsvis gul og grøn farve på staminodiet, så har disse også lidt forskellige udseender. Det kan dog ikke ses her.
Det var synd, at Oles Paraphalaenopsis labukensis Shim, A.L.Lamb & C.L.Chan, (1981) ikke kunne komme ordentligt op at hænge. Dens lange nåleformede blade lå hen ad bordet. En smuk plante.
Jørgen gør vist en del i Phalaenopsis hybrider, her kommer der i hvert fald 3 forskellige af dem.
De er alle holdt i de rødlige farver.
Der må vist være krydset Phalaenopsis equestris ind i denne i sidste omgang!
Det her er min gamle Pholidota chinensis Lindl., (1847). Utroligt så meget det betyder for skafternes antal, at de ikke bliver gnavet ned at snegle. Blomsterne fremstår næsten halvt gennemsigtige.
Mon Jørn's primærhybrid Pleione Fuego (formosana x bulbocodioides) stammede fra da Lars Bagge holdt foredrag hos os. Det var i hvert fald en af dem, Lars solgte til det møde.
Her er det en af mine planter, der kom med grundet emnet denne aften. Det er en Pleurothallis niveoglobula Luer, (1975). Knapt udsprunget, for så åbner knoppen sig med et ca. 1 mm stort hul i midten. Det må være en meget lille bestøver, den får besøg af ude i naturen.
Igen en miniature udenfor konkurrencen. Det her er Jans Pleurothallis sp..
Jeg havde også taget en Pleurothallis sp.'er med til mødet. Blomsterne sidder altid på undersiden af bladene. Også udenfor konkurrencen.
Endnu en af mine udenfor konkurrencen. En Restrepia sp.. Igen var det som eksempel på aftenens emne.
Mon ikke det var Jan, der havde taget denne med udenfor konkurrencen. Efter diverse slægtsflytninger skal dens navn nu retteligen være Rhyncattleanthe Shinfong Little Sun 'Young-Min Golden Boy'. Jeg havde samme klon med til et tidligere møde i år.
Kært barn har mange navne. Denne voldte mig store problemer at udrede sidste år, da Jan også havde den med. Slægtsnavnet var for længst gået af mode, og hybridnavnet var temmelig mangelfuldt. Men det lykkedes til sidst at finde frem til det rigtige navn som er Rodrumnia Apple Blossom. Den sælges normalt under et par andre navne, hvilke kan læses i maj-visningen 2016.
En art, vi ser fra tid til anden til møderne, da vi er mindst 3, der har den. Her er det Jans Trichoglottis biglandulosa (Blume) Kocyan & Schuit., (2014), der var med som ekstra plante.
En lille Trichosalpinx sp. jeg havde taget med udenfor konkurrencen. Der var kommet mange eksempler på miniatureplanter denne aften.
Hvis nogen blev lækkersultne til mødet, så kunne det skyldes farven på Birgits Vandaenopsis Jiaho's Orange. Nærmest laksefarvet. Et pænt resultat af to så forskellige slægter krydset sammen.
Som rosinen i pølseenden kommer Finn's Zelemnia Midas (Tolumnia Red Belt x Zelenkoa onusta). Var oprindeligt en Oncidium hybrid.
