August-mødet 2017.
Tekst og billeder Egon Krogsgaard.
Nu er sommeren næsten slut, de lange aftener er blevet noget kortere, og det markerer at orkidémøderne begynder igen. Vi tyvstartede allerede 1. august, da der var en "mindre" udstilling i næste måned, der skulle lidt mere på plads.
På plads er mine billeder også kommet fra mødet, så de kommer endelig her. Og det bliver motions-metoden, altså må I selv trykke for næste billede, da halvdelen af billederne ellers bliver meget små. Hvis jeg har fået sat forkert ejer på nogle af dem uden for konkurrencen, så skriv til mig. Hmmmm..... måske jeg skal skynde mig at få en ny mailadresse!
På plads er mine billeder også kommet fra mødet, så de kommer endelig her. Og det bliver motions-metoden, altså må I selv trykke for næste billede, da halvdelen af billederne ellers bliver meget små. Hvis jeg har fået sat forkert ejer på nogle af dem uden for konkurrencen, så skriv til mig. Hmmmm..... måske jeg skal skynde mig at få en ny mailadresse!
Førstepladsen gik denne gang til John og Solveigs meget store primærhybrid Dendrobium Golden Aya (albosanguineum x braianense). Det var en flot plante, med mange knopper på vej. Problemet med de store planter er, at de kan være svære at fotografere, og da denne ville vælte, måtte den blive bag stoleryggen. De fleste billeder af hele planten måtte opgives, der var for mange vinduer til at forstyrre helhedsindtrykken af planten. Men det var en fortjent placering, den fik.
Fra stort til småt. En af mødets mindste planter og alligevel fik den en andenplads. Det er Jans Zygostates apiculata (Lindl.) Toscano, (2001) der tidligere hed Dipteranthus planifolius. Flot blomstring, selvom den kom 1½ måned for tidlig i blomst.
Også en af Jans planter på trediepladsen. Det er en Dendrobium glomeratum Rolfe (1894) tidligere Den. sulawesiense. Nogle mener ikke, det er samme art, da de planter, der lagde navn til det sidste, havde væsentlig større blomster. Det er ikke skærmen, der er noget galt med på det første billede, ved at fotografere den i den skæve vinkel, kunne jeg få det hele med.
Fjerdepladsen gik til min Renanthera vietnamensis Aver. & R.Rice (2002). En plante der flittigt har blomstret de fleste år, siden jeg havde den med hjem fra turen til EOC i London i 2003. Der blev hentydet lidt til min "sparsomme" vanding og "tørre" luft i udestuen, nu der groede mos på planten. Det sidste billede er lidt snyd, det er som de to skafter ser ud nu i slutningen af august.
Femtepladsen gik til Jørns plante. Det skulle være en Phalaenopsis cornu-cervi f. chattaladae D.L.Grove 2006. Det er jo en fantastisk flot farve, den variant har.
Så blev top 5 overstået, og resten kommer i alfabetisk rækkefølge.
Der er nu noget over de der "Spider-orchids"! Det er en Brassia cochleata Knowles & Westc., (1838), som John og Solveig havde taget med. Det må kræve en del af plantens reserver at sætte så lange skafter med så mange store blomster på.
Bente ville lige vise, at hun også godt kan, eller er det hendes orkidéer, der kan. Det er en Bulbophyllum mastersianum (Rolfe) J.J.Sm., (1912), der ikke mindst tæt på fremviser mange små fine detaljer.
Denne navnløse hvide Cattleya skulle vist tilhøre Jan. Synd han ikke havde et navn til den, min magen til uden navn blomstrer også nu. Så havde jeg fået et navn til min!
Der var som altid mange flotte orkideer på bordet denne aften. Her er det Jans Chelonistele sulphurea (Blume) Pfitzer (1907).
Denne og den næste viser lidt om, hvor forskellig samme art kan tage sig ud i vækstretningen. Det er Jettes Coelogyne fimbriata Lindl. (1825). Planten forsøger næsten at lave en kugle.
Her er det Jørns Coelogyne fimbriata, der mere vokser opad.
Ole havde ikke sat nummer i denne plante. Lidt synd den var udenfor konkurrencen, den kunne godt have trukket en del point. Det er en Coelogyne tomentosa Lindl., (1854).
Endnu en plante uden for konkurrencen. Denne gang skulle det være Jans Dendrobium bensoniae Rchb. f. (1867).
Her er det en plante, Jette har købt hjem fra Karge uden navn. Det nærmeste, jeg kan komme en art må være en Dendrobium crumenatum Swartz (1799).
Denne Dendrobium dearei ('Stuttgart' x selbst) Rchb. f. (1882), hører hjemme hos John og Solveig. Er det mon drivhuset, de store sydvendte vinduer i stuen eller et nyt gødningsprodukt, der giver de flotte blomstringer?
En spændende plante med en flot farve. Det er igen John og Solveig, der har denne Dendrobium faciferum J.J.Sm. (1908) med.
Der var nogen, der var utilfredse med, at denne plante var udenfor konkurrencen. Det er Birgits primærhybrid Dendrobium Gowan's Tangello (mohlianum x melinanthum). En flot hybrid!
Endnu en primærhybrid fra Birgit. En Dendrobium Hibiki (bracteosum x laevifolium). Der er vist nogen, der går efter de stærkt farvede planter!
Hvem andre end Jan kunne finde på at slæbe et par visne pinde med et par mølædte blomster på med til et møde. Nej vent lidt, sådan skal blomsterne på en Dendrobium roslii P.O'Byrne 2010 se ud.
Her er det Birgits halve primærhybrid. Altså en art. Og det er en Dendrobium sanderae Rolfe, (1909).
Så er vi nået til den sidste plante denne aften, i hvert fald i Dendrobium! Det er Finn's Dendrobium tetragonum Cunningham ex Lindley (1839).
Det er ikke kun ejeren, Birgit, der kan lide denne Encyclia Dixie McCulloch, det kunne en stor spyflue også. Den havde travlt med at bruge sugerøret til at "støvsuge" blomstens overflade.
Endnu en med kraftige farver, så er det selvfølgelig Birgits plante. Det er en Epidendrum capricornu Kraenzl. (1916).
Med megen held holder denne Habenaria fordii Rolfe, (1896) fra Jørn måske til midten af næste måned, hvor landskampen skal finde sted i DGI-Huset. En noget anderledes Habenaria.
For 10 år siden ville denne slægt være kommet hjemme fra John og Solveig, men det er Jan, der har slået sig på dem nu. Og her er det hans Maxillaria bradei Schltr. ex Hoehne (1936).
Denne Maxillaria dillonii D.E.Benn. & Christenson, (1998), havde Jan taget med udenfor konkurrencen.
Og denne navnløse Maxillaria sp. uden for konkurrence, er også hjemme fra Jan. Et forslag til navn til den kunne være Maxillaria callichroma.
Denne lille knalding fra Jette gav anledning til lidt undren over navnet. Var det det rigtige navn, eller var det en velkendt art i medlemmernes samlinger? Det ér en Omoea philippinensis Ames (1915), og til sammenligning har jeg sat den anden ind i de to sidste billeder. Det er en Trichoglottis triflora (Guillaumin) Garay & Seidenf., (1972), som Jette tidligere har haft med. Ikke mindst bladenes tykkelse er meget forskellig på de to arter, den første har meget tykke sukkulent agtige blade, mens den sidste har tynde blade.
Mon ikke denne hybrid uden for konkurrencen er John og Solveigs? Samme hybrid i en andet klon har vi set derfra for et par år siden. Det er en Paphiopedilum Carola Adenauer (chamberlainianum x Prince Edward of York).
Det her er min lille Phalaenopsis deliciosa Rchb.f., (1854). I forhold til de mange storblomstrede hybrider, så er der ikke meget blomst på denne her, og den har kun en blomst åben ad gangen.
Selvom denne navnløse trelæbede Phalaenopsis hybrid har forholdsvis små blomster, så er det jo en helt anden blomsterpragt end på den forrige. Det er Jørn's plante.
Birgit havde også denne her med. Det er en Phalaenopsis Liu's Cute Angel 'Yaphon'. En hybrid med navn til! Det er den lille Phal. lobbii, der er krydset ind.
Det her er min Pleurothallis sp.'er. Som det kan ses, sidder der mange gamle skafter på den, de blomstrede alle i midten af juni. Der er vist tre arter, der stort set alle ser sådan ud, så jeg er ikke kommet et artsnavn nærmere.
Så kommer der vist to af Jans planter uden for konkurrencen. Først er det en Prosthechea cochleata var. cochleata.
Og dette er en Prosthechea radiata (Lindl.) W.E.Higgins, (1997 publ. 1998). Den overså jeg med normallinsen på kameraet, derfor er der kun nærbilleder.
Jeg vil tillade mig at give denne lille plante et andet navn. Striberne inde på petalerne findes ikke på navneskiltets plante, men er typiske for en Schoenorchis seidenfadenii Pradhan 1978. Så fik jeg også hædret en stor dansk botaniker med dette navn. Det er Jørn's flotte blomstrende plante.
Endnu en af mine planter. Den hed tidligere Physosiphon tubatus, men har nu fået navnet Stelis emarginata (Lindl.) Soto Arenas & Solano, (2002 publ. 2003). Halvdelen af skafterne var allerede afblomstret inden mødet.
Og endnu en fra mig. Det er min Stelis pompalis (Ames) Pridgeon & M.W.Chase, (2001).
Her er det Jørgens Vanda Princess Mikasa blue, der er sprunget flot ud. Det var vist godt, den kom op af det gamle glas!
Og her er det John og Solveig, der slutter mødets planter af med en Warczewiczella discolor (Lindl.) Rchb.f., (1852). Tidligere hed dens slægt Cochleanthes, men så gik Verden af lave.