Tekst og billeder: Egon Krogsgaard
Orchideen Frenzel.
Det er ikke mange oplysninger, jeg kan finde om det gartneri. Der er tillsyneladende ikke nogen hjemmeside, men det ligger i Tyskland.
En meget sparsom udstilling, der delte plads med D.O.G.-Gruppe Hessen-Nassau.
Dem der har lidt forstand på Bulbophyllum er nok ikke i tvivl om, at navnet på skiltet er helt forkert på den første. Det kunne være en Bulb. Frank Smith, men jeg vil nøjes med at kalde den for Bulbophyllum hybrid. Om den anden er en Bulbophyllum lobbii var. red Lindley (1847) eller en hybrid, kan jeg ikke afgøre. Der er en del varianter i den art, men jeg synes nu ikke, proportionerne ser rigtige ud.
Denne ser man desværre ikke ret tit. Det er den smukke Bulbophyllum violaceolabellum Seidenf. (1981)
Det her skulle være en Coelogyne rumphii Lindl. (1854). Mange af arterne ligner hinanden temmelig meget i den sektion, men det ser nu ud til at være det rigtige navn til denne.
Næsten grønne blomster på denne her. Det er en Dendrobium cerinum Rchb.f., (1879)
Heldigvis er det varianten i denne art. Den er lidt mere spændende end selve arten. Dendrobium fimbriatum var. oculatum Hook., (1845).
Mange af planterne i udstillingen manglede navnesklite. Ligeledes denne har, men det kan kun være en Dendrobium goldschmidtianum Kraenzl., (1909)
Der er godt nok knald på farven i denne hybrid. Det er ikke mig, der har leget med ekstra farve til den, sådan kan en Dendrobium Hsinying Frostymaree se ud.
Det er jo ikke mange billeder, jeg har fået taget af hver, men til gengæld har jeg fået mange af planterne i udstillingen. Dendrobium polysema Schlechter (1905).
Endnu en uden navneskilt. Der er lavet mange hybrider i denne slægt, så jeg vil nøjes med at kalde den for Lycaste.
Synd at denne Oeoniella polystachys (Thouars) Schltr. (1918) var på nippet til at visne ned igen.
En tidligere Miltonia, der nu skal hedde Oncidium schroederianum (O'Brien) Garay & Stacy, (1974). Flotte blomster.
Jeg er sikker på, at de fleste af medlemmerne, der har været med mindst i en 12-15 år kan huske, at Jan fortalte noget spøjst om denne plante. Den gror på stejle skråninger, hvor den findes i naturen, derfor sætter den nyskuddene skråt op i luften. En svær plante at følge med potter til den vækstretning. Her kan man tydeligt se, at en Phragmipedium besseae Dodson & Kuhn (1981) vokser opad.
Denne kunne ligne en Dendrobium, men det er det ikke. Den hedder Polystachya bicarinata Rendle (1908).
Dette bliver den sidste plante, jeg får sat ind i Dresden udstillingen, og det er da et flot punktum. Det er en Renanthera vietnamensis Aver. & R.Rice (2002).
