Tekst og billeder Egon Krogsgaard.
Dracula Luer, 1978 har tidligere hørt ind under Masdevallia. Men ud fra forskellige opbygninger i bladene og blomsterne, blev den nye slægt Dracula lavet af Carlyle A. Luer i 1978.
Læbens form bliver ofte brugt til at adskille forskellige arter, som ligner hinanden meget. Derfor har jeg forsøgt at få dén med lidt tættere på på de fleste arter.
Nogle af arterne er kun fundet i et eller to eksemplarer, så alle planter i alle verdens orkidesamlinger og gartnerier stammer alle fra det/de få eksemplarer. Planterne ser ikke ud til at kunne selvbestøve, jeg har forsøgt mange gange, så alle planter i disse slægter må primært stamme fra delestykker.
Planterne er til den kolde side, og skal have en høj luftfugtighed. De lange tynde snipper på blomsterne tåler kun lav luftfugtighed få timer, så begynder de at tørre ind, og blomsterne klapper sammen. De vil dog åbne op igen, når luftfugtigheden bliver højere, men snipperne er ødelagte.
Blomsterne bestøves af små frugtfluer ca. på størrelse med bananfluer. Det lyder jo umiddelbart utroligt, at de kan flyve rundt med pollinierne på hovedet fra så store blomster som Dracula vampira. Men pollinierne er utrolige små i disse blomster.
Læbens form bliver ofte brugt til at adskille forskellige arter, som ligner hinanden meget. Derfor har jeg forsøgt at få dén med lidt tættere på på de fleste arter.
Nogle af arterne er kun fundet i et eller to eksemplarer, så alle planter i alle verdens orkidesamlinger og gartnerier stammer alle fra det/de få eksemplarer. Planterne ser ikke ud til at kunne selvbestøve, jeg har forsøgt mange gange, så alle planter i disse slægter må primært stamme fra delestykker.
Planterne er til den kolde side, og skal have en høj luftfugtighed. De lange tynde snipper på blomsterne tåler kun lav luftfugtighed få timer, så begynder de at tørre ind, og blomsterne klapper sammen. De vil dog åbne op igen, når luftfugtigheden bliver højere, men snipperne er ødelagte.
Blomsterne bestøves af små frugtfluer ca. på størrelse med bananfluer. Det lyder jo umiddelbart utroligt, at de kan flyve rundt med pollinierne på hovedet fra så store blomster som Dracula vampira. Men pollinierne er utrolige små i disse blomster.
På det første billede holder jeg pollinierne fra en Dracula bella på spidsen af en tandstikker, de er ikke store i forhold til rillerne på min finger. På det næste billede ligger pollinierne af netop Dracula vampira foran en tændstik. Ikke det ude til højre, men den lille spidse gullige klat. Så små pollinier kan frugtfluer godt flyve rundt med. De bestøvende fluer lever af svampe, formentligt deres larver, og læben på en Dracula har en lugt ligesom svampe. Men der stopper lokkemidlet ikke, læben på blomsterne ligner også små svampe.
Her har jeg sammenlignet en svamp på en orkideklods i udestuen nederst med først læben på Dracula bella, og formentligt en Dracula chimaera på det andet billede. Ligheden er jo slående, og når duften så også er der, så kan den gamle leg med "bien" og blomsten begynde. Men her bliver det dog en billedpræsentation af nogle få af de små 150 arter i denne slægt, der begynder.
Dracula anthracina Luer & R.Escobar, 1982.
Dracula astuta (Rchb.f.) Luer, 1978.
Dracula barrowii Luer, 2002. Altså en af de nyere beskrevne.
Dracula bella (Rchb.f.) Luer, 1978. Årstallet er ikke fra den første beskrivelse af planten, men fra da den blev flyttet over i slægten Dracula. Den er beskrevet som Masdevallia bella Rchb.f., i 1878. Derfor er (Rchb.f.) i parentes i det nye navn.
Dracula carlueri Hermans & P.J.Cribb, 1997. Som navnet siger, er det en hyldest til skaberen af denne slægt, Carlyle A. Luer. Jeg synes dog, at det er en lille usling at hædre ham med, og tilmed har mit eksemplar den fejl, at blomsterne aldrig åbner helt op.
Så er det mere knald på den næste. Dracula chestertonii (Rchb.f.) Luer, 1978.
Dracula chimaera (Rchb.f.) Luer, 1978. Den har jeg haft 3 meget forskellige kloner af.
En meget lys blomst.
En købt som dark.
Og så denne her, der desværre ikke lever mere. Nogen mener, det i stedet for en en Dracula hirtzii. Snipperne var 40 cm lange. På det sidste billede er den sammenlignet med Dracula gorgona. Det er denne plantes læbe, der er sammen med svampen øverst.
Dracula cordobae Luer, 1979.
Dracula deniseana Luer, 2002.
Dracula diabola Luer & R.Escobar, 1979. En af de småblomstrende. På 3. billede er den sat sammen med Dracula cordobae og på det sidste billede med en Drac. woolwardiae.
Dracula diana Luer & R.Escobar, 1981. Den ene plante har korte snipper, den anden har lange snipper. På det sidste billede hænger den sammen med Masdevallia panguiense.
Dracula erythrocodon (Luer & Dalström) O.Gruss & M.Wolff, 2007. Indtil den fik dette navn, havde den haft navnet Dracula sodiroi subsp. erythrocodon Luer & Dalström, 1997. Denne har kun en blomst på hvert skaft modsat Dracula sodiroi, der har flere, og så er de mere røde end orange.
Dracula felix (Luer) Luer, 1978.
Dracula gigas (Luer & Andreetta) Luer, 1978.
Dracula gorgona (A.H.Kent) Luer & R.Escobar, 1978.
Dracula hirtzii Luer, 1979. På sidste billede er den sammen med Dracula walisii til højre.
Dracula mopsus (F.Lehm. & Kraenzl.) Luer, 1978. En meget småblomstrende plante.
Dracula nycterina (Rchb.f.) Luer, 1978.
Dracula pholeodytes Luer & R.Escobar, 1982.
Dracula pubescens Luer & Dalström in C.A.Luer & R.Escobar R., 1994.
Dracula saulii Luer & Sijm, 2006.
Dracula sodiroi (Schltr.) Luer, 1978. Flere blomster på hvert skaft modsat Dracula erythrocodon med kun en, og mere orange i farven. Desværre åbner blomsterne sig ikke helt op på min plante.
Dracula tsubotae Luer, 2002.
Dracula vampira (Luer) Luer, 1978. På de 3 sidste billeder er den sammenlignet med Dracula wallisii. Dette er nok den største blomst i denne slægt.
Dracula velutina (Rchb.f.) Luer, 1978.
Dracula venefica Luer & R.Escobar, 1981.
Dracula vespertilio (Rchb.f.) Luer, 1978.
Dracula vlad-tepes Luer & R.Escobar, 1981. Kendere at den litterære figur Dracula ved, at Vlad Tepes er hans borgerlige navn.
Dracula wallisii (Rchb.f.) Luer, 1978. På det sidste billede er den sammenlignet med Drac. cordobae.
Dracula woolwardiae (F.Lehm. & Kraenzl.) Luer, 1978. Hver anden gang den blomstrer, så beholder den det trekantede udseende, og hver anden gang krøller den rundt som i de to sidste billeder.
