I Jydsk Orchide Klub's visning starter jeg også med hele udstillingen, og de billeder står Bente for.

Faktisk er der en lille bonus på det andet billede, for der kan man næsten se den del af Brandorff Orchide terrarie, der manglede på billedet i deres udstilling. Men her er der tænkt i højden, de gamle vinranker er kommet til ære igen, efter de blev fældet i Italien.

Og jeg fortsætter alfabetisk med de planter, der er blevet fotograferet. Og I husker selvfølgelig, at når der ikke er sat en fotograf ind, så er billederne fra John og Solveig. Og er der flere billeder i visningen, kan de gøres større ved at klikke i dem.

Her er det en af udstillingens store planter, en Bulbophyllum eberhardtii ( Gagnep. ) Seidenf. (1992). Kew's tjekliste siger, at det er et synonym for Bulbophyllum longiflorum Thouars (1822). Hvis man skal være lidt patriotisk, og stole mere på den store danske diplomat og botaniker Gunnar Seidenfaden end på DNA-analyser på 5 DNA-markører, så har han tegnet de to arter noget forskellige. Her kan Bulbophyllum eberhardtii  ses:

https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/87/80987m.jpg

Og ​Bulbophyllum longiflorum kan ses her:

https://orchid.unibas.ch/phpMyHerbarium/documents/63/313463m.jpg

Som det ses, er Bulb. eberhardtii  mere buttet og mangler de små "blærer", som Bulb. longiflorum sommetider har på den øvre petal men altid har på de små petaler. Jeg har et par billeder liggende jeg selv har taget gennem tiden, der kan man se forskellen.

Det skulle ifølge Kew være en og samme art. Kan I selv styre, hvem der er hvem?

Dette billede her har voldt mig mange problemer, som det ses på det sidste billede, så når jeg aldrig frem til noget, der ligner hvidt, selvom jeg har trukket den voldsom skæv i farverne. Så jeg tror ikke, at planten var hvid på udstillingen. Det er ifølge skiltet naturhybriden Calanthe × albolilacina J.J.Sm., (1913) (ceciliae × triplicata). Begge de to arter er helt hvide, på nær en rød "plet" i midten af den ene, så hvor den røde læbe kommer fra, det forstår jeg ikke. Næppe den naturhybrid, men en spændende plante.

Som jeg skrev indledningsvis til udstillingen, så var jeg ikke med. Jeg gjorde i stedet for nytte ved at deltage i de sidste forberedelser for orkideklubben til For Fuldt Flor, som var samme dag som generalforsamlingen fandt sted. Derfor har jeg ingen anelse om, hvilke farver mange af blomsterne skal have, så jeg må gå ud fra, at jeg kan tillade mig at redigere ligeså meget i de for mig ukendte orkideer som dem jeg kender. Og det eneste jeg kan se på navneskiltet er Cattleya, så mere kan jeg ikke kalde planten. Om det er en hybrid eller art, det ved ejeren nok, men jeg ved det ikke. Originalbilledet på det andet billede kan i princippet være ligeså rigtig som det jeg er endt op med.

Så har jeg lidt mere styr på den næste, for det er en tidligere Slc. nu skal den så hedde Cattlianthe Jewel Box.

Chysis bractescens Lindl., (1840) skulle være mere hvid, jeg ved det. Men den havde da en flot blomstring uanset farven.

Nok er en Coelogyne prolifera Lindl., (1830) småblomstret, men den har som flere andre i den slægt den fremragende egenskab, at den går i stå med blomstringen, og så kan den genoptage blomstringen på de gamle skafter op til flere gange med et års mellemrum. Det er grunden til, at skafterne er så zigzaggede længere tilbage, så kommer der et lige stykke, hvor den har ventet på næste år, og så zigzagger den igen.

Så er det først Dendrobium aphyllum (Roxb.) C.E.C.Fisch. in J.S.Gamble, (1928), dernæst Dendrobium fimbriatum Hook., (1823), og det skal den officielt hedde, selvom det er varianten var. oculatum, og de to sidste billeder er primærhybriden Dendrobium Golden Aya (aphrodite x capillipes).

De to første planter er Dendrobium lindleyi Steud., (1840). ​Så er det den småblomstrede ​Dendrobium Nora Tokunaga x aberrans, og så har jeg sat en ​Dendrochilum wenzelii Ames, (1915) ind ifølge skiltet, men den art er nærmest postkasserød i blomsterne, så enten skyldes manglen på røde blomster her de skæve farver i billedet eller også er det en forkert navn den har fået. Men en flot blomstring, det er det!

Her er det en Gastrochilus suavis Seidenf. (1988)​, og som det ses af navnet, så er det igen Gunnar, der har været på spil her. Han har beskrevet planten i 1988 og givet den et navn, derfor er han nævnt efter plantens navn. En flot blomstring på mange skafter. Første billede er fra Bente.

Denne bærer slet og ret navnet Lc. Orange. Den er ikke registreret, så måske er det klonnavnet der er ophøjet til hybridnavn her, som det ofte ses på planter fra et af de tyske orkidegartnerier. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er hos dem, at et eventuelt hybridnavn er fjernet. Men en smuk homogen hybrid.

Først er det et mix af forskellige fruesko, og derefter er det så kongen i den slægt, der er portrætteret. Paphiopedilum rothschildianum (Rchb. f.) Pfitzer 1895. Sidste billede er fra Bente.

Og her er det en Robiquetia cerina (Rchb.f.) Garay, (1972). Kunne være fuglebestøvet med den farve og det udseende. En spændende blomstring.

Og til sidst er det den tidligere Ascocentrum, nu Vanda christensoniana (Haager) L.M.Gardiner, (2012) . Så var der ikke flere billeder til den udstilling.