Så er jeg nået igennem septembers billeder, der har været et par mindre tidsrøvende opgaver siden mødet, fx en landskamp i Kiel, hvor jeg skal til at lave billeder fra her efter. Men som vanligt, kommer først de planter, der blev nummer 1-5.
Og denne gang var det Jette, der løb med førstepladsen. Mange af vinduerne i Salen var broderet til med Vanda'er og lignende planter, og der ovre hang også denne Renanthera monachica.
En flot plante, der ligesom de andre havde fortjent en mere ensfarvet og rolig baggrund.
2. pladsen gik ligesom sidste gang til en Dendrobium antennatum, som John og Solveig stadigvæk har i fuld blomstring.
At billederne ligner dem fra sidste måned en hel del må skyldes min manglende fantasi til at præsentere planterne på en anderledes måde, måske jeg skal vende planten på hovedet til næste møde, hvis den er med igen. Men det er billeder fra sidste møde, som også kan ses på planterne i baggrunden.
Og dem der har lært at tælle til 5, vil nok protestere nu, for her kommer andenpladsen til mødet.
Med andre ord, så var der 2 andenpladser, men det er ikke den eneste gang, hvor der er dobbelt. Her er det Jørns Habenaria sp.'er, som jeg vil mene, må være en Habenaria fordii. Se linket her. http://www.orchidspecies.com/habfordii.htm

En fed plante, vi er vist mange, der gerne vil erhverve et sideskud fra den, eller en plante magen til fra Knitta, men da navnet ikke holdt til den, så kan det jo være svært at vide, om vi andre kan være lige så heldige med en forkert plante. Jørn lignede en, der ikke var utilfreds med den forkerte plante, og hvem ville være det med så flot en orkide. Spændende med lidt nyt ude fra den store verden!

Og ny var trediepladsen også for de fleste af os. Igen en af Jørn's planter, denne gang en Maxillaria nigrescens.
Den fremstod lige så mørk i blomsten som på det første billede. At den har mine ynglingsfarver i blomsten har ikke noget at gøre med mængden af billeder til den,.....eller har det? En fascinerende plante, og med de mange nye blomsterskafter på vej, så ser vi den heldigvis nok til næste møde igen.
Jan fik sig klemt ind på en fjerdeplads denne gang med hans Cattlianthe Secret Love, tidligere en Lc.
Det var vist den hybrids blomstringstid nu, hvorfor det vil fremgå sidenhen.
Men Jette fik også en fjerdeplads med primærhybriden Vanda Judith MacDougal (lilacina x miniata) tidligere en Ascocentrum hybrid. 
En spændende småblomstret hybrid!
Og endelig er det Kristian, der fik en femteplads med hans Vanda tricolor var. suavis. Bare det at få den slæbt med, uden den knækkede burde give en topplacering, men plantens udseende var nu nok til at den fik mange points.
Selvom den også stod/hang op af vinduerne, så blev den ikke overset. Flot er den!
Så følger resten af planterne, der var med i konkurrencen, og til sidst kommer der lidt ekstra planter.
Og nu kommer de i alfabetisk ro og orden, og derfor er det Jans Aerangis mystacidii, der dukker op nu.
Det er en af de langsnablede sværmere, der må bestøve denne plante, med så lange sporer.
Den næste var også med sidste gang, igen en af John og Solveigs planter. Får de mon hårlak for at holde så længe?
Den spændende småblomstrede Brassia andina.
Og så må jeg jo indfri min tidligere udtalelse, for her kommer Cattlianthe Secret Love igen.
Det er Birgits plante. Knapt så prangende som Jans....endnu!
Så er vi nået til en af mine planter. Dem fotograferer jeg som regel her hjemme, jeg har rigeligt med at nå I andres planter, før mødet skal slutte.
Da den ikke er laksefarvet, så må det være en Coelogyne speciosa i stedet for. I må leve med, at jeg ikke har fået taget hel-billeder af alle mine planter, men her kan man da trods alt se lidt af planten på første billede. Og det er et par ekstra nyskud, og dermed også knopper, der er på vej bag blomsten. Nogle fantastiske læber, der er i den sektion i Coelogyne.
Nå, nu er jeg jo kommet igang med mine egne blomster, så jeg snupper en mere her.
Min Dendrobium cyanocentrum, som er meget holdbar i blomsterne. De mange knopper på planten er sprunget ud nu, så nu sidder der 9-10 blomster og kæmper om pladsen. Det er den ikke blevet grimmere af.
Og Dendrobium er jo en af de store slægter i orkideernes verden, så der kommer nogle flere derfra.
Her er det en i mine øjne vellykket hybrid. Dendrobium Green Elf, (alexandrae x convolutum), som hører hjemme hos John og Solveig. Den har arvet det bedste fra begge forældre.
Der er heldigvis andre vellykkede hybrider, her er det endnu en primærhybrid, som Birgit havde med. 
Det er Dendrobium Hibiki (bracteosum x laevifolium).
John og Solveig havde også den næste med, en gammel klassiker, Dendrobium lindleyi.
Selv blandt klassikerne kan der være spøjse ting, på det tredie billede kan man se, at en af blomsterne havde to læber.
Og med endnu en plante fra samme samling, så kan John og Solveig vist ikke præsentere flere planter for i aften. Her er det deres Dendrobium Lutin Blanc (aberrans x polysema).
Når først der er krydset nogle flere arter og hybrider ind i denne her, så bliver det sikkert også en omgang sødsuppe, som mange hybrider tit bliver. Men så stilren en blomst, at det kunne have været en art!
Jan havde også en del med i denne slægt, de fleste venter jeg med til konkurrenceplanterne er færdige.
Variationen i denne Dendrobium sanderae var. luzonicum går vist på den grønne farve midt i planten.
Så nåede vi igennem den slægt, her er det min Dendrochilum magnum, der dukker op.
En smuk gylden farve, der pryder blomsterne. Skulle nogen undre sig over de grønne blomster på sidste billede, så er det farven på de sidst udsprungne blomster, der går et par dage, før de ændrer farve.
Så er det en plante, som Kristian heldigvis har slæbt med i flere år nu, den smukke Habenaria rhodocheila.
Slæb du bare den med de næste 25 år også, Kristian, den er smuk!
Så er det igen en af Birgits planter. En Oncidesa Hwuluduen Wasp. Tidligere en Bapticidium. Sikke navne, de er jo en ren spiritusprøve at udtale.
Det er da ikke blomster, den mangler!
Så er det en af Jans fruesko.
Paphiopedilum purpuratum, som vi har set før. Inden den kom med til Kiel sidste weekend fik den rettet bulen lidt op. 
Så kommer Jørn igen på banen med en mørke-purpur-farvet plante, igen en art, og igen er det første billede, der viser den rigtige farve.
Det er den Phalaenopsis cornu-cervi red. Den har vi også set før, godt at se, at mange får planterne til at genblomstre.
Og Phalaenopsis er jo også en af de store slægter, ikke mindst på hybridsiden. Det er ca. 50 arter, der ligger til grund for det kæmpe udbud, der er lavet af hybrider.
Mon ikke Birgit også havde sin Phalaenopsis Fratello Michele med sidste år. Det er ikke så tit, denne hybrid ses. Godt at se, at der arbejdes i andre retninger, end de gængse hybrider.
Og endnu en genganger fra flere møder af, Jørgens mørke Phal. hybrid.
Heller ikke helt dum!
Mon ikke Henriks hybrid duftede, det gør den ene forælder i hvert fald.
Sikke en læbe, der er omkranset af stærke farver på en Phalaenopsis Liodora (Deventeriana x violacea).
Og med Oles Phalaenopsis Tsay's Evergreen, så ebber den slægt også ud.
Nu kan jeg ikke huske, om den er gul eller grøn, mange gule blomster bliver grønne, når de bliver fotograferet.
Den næste har heldigvis stort set holdt farven, det er Jans Phragmipedium besseae.
Det må have været et syn for guderne, da den blev spottet i naturen første gang. Den gør sig godt i hybriderne, men jeg holder nu mest af den i arten.
Det er tilsyneladende ikke alle, der er lige gode til at opdrage deres planter. Finn var nødt til at sætte sin plante i bur.
En Restrepia sp.. Var der noget med, at der sad en knop på bagsiden af planten, som kunne knække af, hvis ikke den hang frit. Nej, så lyder det nu sjovere, at Finn ikke kan styre sine planter.
Så bliver der plads til et par af mine igen, først en Sigmatostalix picta.
Desværre holder blomsterne ikke længe, så de er faldet nu, længe før de to sidste skafter nåede at springe ud. Det ligner næsten små gribbe, der sidder på en telefonledning.
Det er nu heller ikke blomster, der mangler på den næste. Købt som en sp.'er, men bør være en Stelis pompalis. Tidligere en Pleurothallis.
Jeg er først nået til mine egne planter i går, og da jeg ledte efter denne her blandt mine originale billeder, både fra dagen før og efter mødet, hvor jeg får dem fotograferet, så havde jeg glemt denne her. Så den er først blevet fotograferet en uge efter mødet. Men det er ikke noget problem, den holder mellem 2 og 3 måneder i blomsterne, en dejlig egenskab! Blomsterne er mørke-purpur, det fremgår ikke helt af billederne.
Nu kan der nemt gå kage i navnene, ikke bare har jeg tidligere navngivet denne plante forkert, kan jeg se, men ejerne hedder næsten også det samme til de to næste planter.
Her er det Jørgens Stenoglottis fimbriata.
Og her kommer Jørn's Stenoglottis fimbriata.
Jeg var ikke opmærksom på denne art sidste år, så der kaldte jeg dem for Stenoglottis longifolia. Men disse mangler bl.a. pletterne på den øverste sepal.
Så er vi nået til Vanda'erne, og dermed er vi snart ved vejs ende i konkurrenceplanterne.
Her er det Kristians Vanda hybrid. Gad vide, hvilket nummer, dette skaft har, det må være tæt på det ottende skaft på knapt 2 år nu!
Og den næste er endnu en af arterne, vi har jo for længst set Vanda tricolor var. suavis på en femteplads.
Her er det Jettes Vanda lamellata.
Og den sidste er Birgits Vanda Theptong orange, (Sunkist x denisoniana), tidligere en Ascocenda.
En dejlig frisk farve til den.
Og her er så lidt ekstra planter, som Jan og jeg havde med.
Først er det arten Cattleya forbesii, som Jan havde med.
Så er det muligvis Cattlianthe Chocolate Drop, tidligere en Cattleya, men der var ikke et navneskilt ved. Men den ligner til forveksling den hybrid. Jans plante.
Og den sidste af Jans planter i denne omgang er en Cattlianthe Sagarik Wax, (Summerland Girl x Chocolate Drop). Tidligere en Lc..
Her følger min tidligere Maxillaria, nu hedder den Christensonella uncata.
Den næste er også min, den småblomstrende Coelogyne tenompokensis.
Så havde Jan taget endnu 3 Dendrobium med. Det var meget pædagogisk lavet, for det var en hybrid og dens to forældre.
På første billede er de alle 3, Dendrobium glomeratum, Den. Pink Glow og Den. lawesii. På andet billede mangler den sidstnævnte.
Med mindre jeg tager grueligt fejl, så er dette her Dendrobium glomeratum, tidligere Dendrobium sulawesiense.
Her er det så Dendrobium lawesii.
Først er det både Dendrobium Pink Glow og Den. glomeratum, og derefter er det hybriden alene.
Her er det Jans Dresslerella caesariata. En dejlig håret plante, selv på bladene.
Og igen Jans Phalaenopsis equestris alba, som vi har set før. Læg mærke til mediet, den står i, vand med javamos i.
De to sidste planter er så mine, først en Specklinia strumosa, tidligere Muscarella.
Og den sidste er en Trisetella scobina. Jeg har vendt billedet 90° på det sidste billede, sådan ser blomsten normalt ud.