Tekst og foto. Egon Krogsgaard.
Orkidéklubben Fyn.
Med fynsklubben lavet, mangler jeg kun vores egen fra JOK. Lidt samme opstilling som Orkidé-Huset, men denne gang med to stiger. Der var mange unavngivne hybrider i udstillingen, men når man vælger en masse flotte planter i den kategori, så bliver det et flot resultat, der kommer ud af det. Dommerne belønnede også udstillingen med en sølvmedalje.
Stigerne giver en god udnyttelse i højden, og øverst sad et par velvoksne planter.
Lidt udpluk i udstillingen. Blå navne i teksten er link, der kan klikkes i. Og I behøver ikke ramme næste-pilen, det er nok at klikke i billedet i højre side for næste billede og venstre side for forrige billede. Det gør det lidt nemmere at se billederne. Jeg vælger denne måde at vise dem på, fordi det automatiske diasshow ikke tillader nær så store billeder.
Den første plante alfabetisk i denne udstilling er en unavngiven Brassidium hybrid. Brassia'en fornægter sig jo ikke i den hybrid.
Denne er gået fra at være en art til at være en underart, og navnet skal i dag være Bulbophyllum amplebracteatum subsp. carunculatum (Garay, Hamer & Siegerist), (2011). Den er flot gul, selvom den tit bliver grønlig på billeder. Der er noget med gult og kameraer, som ikke passer sammen. Læben på den lille tilhæftning er næsten sort, og den lille forbindelse mellem læben og resten af blomsten får læben til at vibrere i vinden.
Så har vi en af problembørnene. Har i da slet ikke læst om denne plante fra landskampen i Kiel i 2015. Hvordan kunne I fra Fyn finde på at tage den med, når nu den er så fustrerende?
Udseendet fejler jo ikke noget, eller gør det? Det er primærhybriden Coelogyne (lawrenceana x nitida). Eller er det? Prøv at klikke i de blå navne, det er links til disse planter. Der stod Coel. ochracea på navneskiltet, men den skal i dag hedde Coel. nitida. Farven kunne stamme fra Coel. nitida, som pollengiveren i krydsningen hedder nu om dage, men de flotte vrappede sepaler og petaler har ingen af forældrene. Læben er forkert, og "skægget" på læben har jeg svært ved at se, hvor det stammer fra. Coel. nitida kan sagtens være pollengiver i dette kryds, men jeg tror mere på at det er en Coel. cristata, der har været frøbærer. Så passer skægget, de vrappede sepaler og petaler, læbens udseende, og både form og størrelse kunne også stamme herfra. At farven skulle gå fra næsten guldfarvet til rødorange kan være lidt svært at kapere. Den kunne nærmere stamme fra, hvis Coel. lawrenceana er pollengiver. Men hybriden er aldrig blevet registreret, måske fordi botanikerne på RHS ligesom mig har svært ved at tro på de to forældre til dette afkom. Men smukke er blomsterne, det er bare lige det der med navnet.
Så I er tilgivet for at slæbe den med! ☺
Udseendet fejler jo ikke noget, eller gør det? Det er primærhybriden Coelogyne (lawrenceana x nitida). Eller er det? Prøv at klikke i de blå navne, det er links til disse planter. Der stod Coel. ochracea på navneskiltet, men den skal i dag hedde Coel. nitida. Farven kunne stamme fra Coel. nitida, som pollengiveren i krydsningen hedder nu om dage, men de flotte vrappede sepaler og petaler har ingen af forældrene. Læben er forkert, og "skægget" på læben har jeg svært ved at se, hvor det stammer fra. Coel. nitida kan sagtens være pollengiver i dette kryds, men jeg tror mere på at det er en Coel. cristata, der har været frøbærer. Så passer skægget, de vrappede sepaler og petaler, læbens udseende, og både form og størrelse kunne også stamme herfra. At farven skulle gå fra næsten guldfarvet til rødorange kan være lidt svært at kapere. Den kunne nærmere stamme fra, hvis Coel. lawrenceana er pollengiver. Men hybriden er aldrig blevet registreret, måske fordi botanikerne på RHS ligesom mig har svært ved at tro på de to forældre til dette afkom. Men smukke er blomsterne, det er bare lige det der med navnet.
Så I er tilgivet for at slæbe den med! ☺
Fra det ene problembarn til det næste. Har i da ingen pli i Fynsklubben? ☺
Igen en meget flot hybrid, ikke bare i blomstrene, men de rødlige blade er også et kendetegn for denne plante. Den sælges under navnet Coelogyne (speciosa x affine). Nu har Coelogyne speciosa en blomst på over 7 cm, og denne er på små 5 cm, så hvordan den art skulle være den ene forælder i krydset sammen med en meget lignende plante, som affine betyder, det forstår jeg ikke. Glemte I at klikke i det blå navn, så kommer den art lige her under. Der er tilsyneladende kun fire arter i sektion Speciosae i Coelogyne, der er mindre end ca. 7 cm, og det er Coelogyne carinata Rolfe (1895) med blomster på mellem 2,5-3,5 cm, Coelogyne rumphii Lindl. (1853) med blomster på 5 cm, Coelogyne sarasinorum Kraenzl. (1907) på mellem 5-7,5 cm og Coelogyne fragrans Schltr. (1911) med 3 cm store blomster, men jeg har svært ved at se nogen af dem som en af forældrene.
Blomstens form ligner godt nok efter denne sektion, men spørgsmålet er, om det udelukkende er fra den sektion forældrene kommer, eller det måske er en ny art. Karge lovede Jan for nogle år siden, at han ville lave en selvbestøvning på en af hans planter, så kunne man se, hvilken variation der var i udseendet på disse frøplanter. Var de alle ens, så er det en art, var de meget forskellige, er det en hybrid. Da jeg var nede og besøge Marei i sommers spurgte jeg hende efter resultatet, men den bestøvning blev åbenbart aldrig lavet. Vi er mindst 3 i JOK der også har den, de er alle meget ens i udseendet. Så enten er det en art eller også må det være en meristemformeret hybrid. Men flot er den!
Igen en meget flot hybrid, ikke bare i blomstrene, men de rødlige blade er også et kendetegn for denne plante. Den sælges under navnet Coelogyne (speciosa x affine). Nu har Coelogyne speciosa en blomst på over 7 cm, og denne er på små 5 cm, så hvordan den art skulle være den ene forælder i krydset sammen med en meget lignende plante, som affine betyder, det forstår jeg ikke. Glemte I at klikke i det blå navn, så kommer den art lige her under. Der er tilsyneladende kun fire arter i sektion Speciosae i Coelogyne, der er mindre end ca. 7 cm, og det er Coelogyne carinata Rolfe (1895) med blomster på mellem 2,5-3,5 cm, Coelogyne rumphii Lindl. (1853) med blomster på 5 cm, Coelogyne sarasinorum Kraenzl. (1907) på mellem 5-7,5 cm og Coelogyne fragrans Schltr. (1911) med 3 cm store blomster, men jeg har svært ved at se nogen af dem som en af forældrene.
Blomstens form ligner godt nok efter denne sektion, men spørgsmålet er, om det udelukkende er fra den sektion forældrene kommer, eller det måske er en ny art. Karge lovede Jan for nogle år siden, at han ville lave en selvbestøvning på en af hans planter, så kunne man se, hvilken variation der var i udseendet på disse frøplanter. Var de alle ens, så er det en art, var de meget forskellige, er det en hybrid. Da jeg var nede og besøge Marei i sommers spurgte jeg hende efter resultatet, men den bestøvning blev åbenbart aldrig lavet. Vi er mindst 3 i JOK der også har den, de er alle meget ens i udseendet. Så enten er det en art eller også må det være en meristemformeret hybrid. Men flot er den!
Og her er det netop Coelogyne speciosa (Blume) Lindl., (1833), der skulle være en af forældrene ovenfor.
Denne Cymbidium Osborn 'Lærke' (erythrostylum x dayanum) opnåede bronze i landskampen. Det er et par flotte forældre, der er i den primærhybrid.
Den første plante stod som en unavngiven hybrid. En Dendrobium bigibbum hybrid, og den anden som en Den. phalaenopsis, men den skal så hedde Dendrobium bigibbum var. superbum Rchb.f., (1878) i dag. For få år siden havde botanikerne slået den og Dendrobium bigibbum sammen til en art, nu er det så en variant. De roder rundt i navnene, de botanikere.
Den her skulle være god nok som arten Dendrobium bracteosum Rchb.f., (1886). Længere og slankere sepaler og petaler end på den næste hybrid, den også indgår i.
Og her er det netop den hybrid. Dendrobium Hibiki (bracteosum x laevifolium).
Tre forskellige Dendrobium hybrider, der alle var unavngivne.
Den sidste i den slægt er en primærhybrid. Det er den flotte Dendrobium Lutin Blanc (aberrans x polysema) .
Der var to sølvmedaljer til denne i landskampen. Det er en Dendrochilum magnum Rchb. f. (1861). Den kom ind på en femteplads blandt de danske planter. Godt gået, Maja.
En orkide der pynter i enhver udstilling. Den smukke Habenaria medusa Kraenzl., (1892).
Den ligner jo ikke meget den forrige, men det er samme slægt. Habenaria rhodocheila Hance (1866).
En anden farve til den samme art, Habenaria rhodocheila. Den findes også i en gul version, den ser man ikke så tit.
Om ejeren til denne vil skifte navneskiltet til den nye slægt, det er i princippet ligegyldigt, det gamle navn er stadigvæk gyldigt som et synonym. Men de to citationstegn omkring resten af navnet skal væk, for det er hybridnavnet og ikke et klonnavn. Leomesezia Lava Burst.
En af flere unavngivne Masdevallia hybrider i udstillingen. De lilla hår inde i blomsten skulle efter sigende stamme fra Masd. veitchiana, en meget brugt art til hybridisering.
Endnu en navnløs Masdevallia hybrid. Der er til gengæld ingen lilla hår inde i den.
Jeg kan se, der er andre end mig, der slås med snegle. Igen en navnløs Masdevallia hybrid.
Det her er til gengæld en Masdevallia menatoi Luer & R. Vásquez (1980). Hvis ikke ejeren har kigget godt på blomsterne efter hjemkomsten, så er det nok en god ide at gøre det! Så siger jeg ikke mere.
Den sidste i den slægt er en alba-version af Masdevallia veitchiana Rchb.f (1868) .
Denne er ikke unavngiven, men uregistreret. Den forhandles under navnet Miltassia Summer Breeze.
Denne er til gengæld registreret, jeg forstår godt, at så mange har denne Miltonia Honolulu i samlingen.
Denne hybrid uden navn til kan tilhøre mange forskellige slægter, men det på navneskiltet kan sagtens være det rigtige. Den var navngivet Odontocidium hybrid.
Måske nogen også husker denne art fra sjællændernes udstilling, der var den kraftig gul i farven og uden pletter. Sådan her ser en Paphiopedilum concolor (Lindl. ex Bateman) Pfitzer (1888) normalt ud.
Der er kommet en smuk og spændende hybrid ud af denne Paphiopedilum Woluwense (niveum x rothschildianum).
Denne hybrid er ikke registreret, men til gengæld har vi forældrene til den. Paraphalaenopsis denevei x Vanda Suk Sumran Beauty. En spændende hybrid. Ejeren skal have sat det sidste på navneskiltet, den hedder også Beauty.
Det er en spændende læbe, der er på denne hybrid. Phalaenopsis (hieroglyphica x Macassar). En flot plante der ikke er registret.
Mange af jer undrer jer sikkert over, hvorfor jeg sætter alt det ekstra på navnene, men det hører rent faktisk til navnet. Mange artsnavne er blevet brugt flere gange, med det hele på ved man, hvilken art der er tale om.
Og i dette tilfælde kender en del af jer jo anden forfatteren, det er nemlig Lutz Röllke. Og navnet på denne orkide er opkaldt efter hans søn Bastian. Planten hedder nemlig Phalaenopsis bastianii O.Gruss & L.Roellke (1991).
Og i dette tilfælde kender en del af jer jo anden forfatteren, det er nemlig Lutz Röllke. Og navnet på denne orkide er opkaldt efter hans søn Bastian. Planten hedder nemlig Phalaenopsis bastianii O.Gruss & L.Roellke (1991).
En af de mange flotte planter, der stod i flere af udstillingerne. Derfor får I kun 2 billeder denne gang. Phalaenopsis cornu-cervi f. chattaladae D.L.Grove (2006). Ejeren har måske en anden ide om, hvorfor der ikke er nærbilleder af blomsterne. Ellers kig godt op i dem!
Disse højtravende planter vækker altid opmærksomhed. Det er hybriden Psychopsis Mariposa i alba.
Den er jo ikke helt grim. Det er en Rhynchostylis coelestis 'Blue' (Rchb.f.) A.H.Kent in H.J.Veitch, (1891).
Det her skulle være primærhybriden Stanhopea Assidensis (tigrina x wardii). Det er den sidste i krydset, der her er angivet som pollengiver, der har givet mest til hybridens udseende. De lærde strides lidt om det er en naturhybrid.
Igen en der stod i mange udstillinger. Stenoglottis longifolia Hooker F. (1891) .
En navnløs Vanda hybrid. Flot farve.
Det kan godt være, det navn den normalt sælges med er mere mundret, men den skal altså hedde Warczewiczella discolor 'Goldenberg' (Lindl.) Rchb.f., (1852) i dag.
Så var der ikke flere planter i den udstilling. Den sidste er en Zygopetalum hybrid.
