Den næste udstilling er D.O.G. Gruppe Schleswig-Holstein. De kommer altid med nogle flotte udstillinger, hvor ikke mindst deres udvalg af planter er særdeles interessante.
Selvom det var i det andet drivhus, så var afstanden stadigvæk for kort til, at jeg kunne få frontale billeder af udstillingerne.
Den første er en Barkeria melanocaulon A.Rich. & Galeotti, (1845), der på navneskiltet bar det tidligere navn Barkeria halbinger.
Den anden viser med al sin gru, hvor svært det efterhånden er at finde rundt i navnene på orkideerne. Der stod Laelia mixta på skiltet, men da den slægt delvist er flyttet til Cattleya, så er det blevet til et synonymt navn for Cattleya hoehnei Van den Berg, (2008), Hoehne, Arq. Bot. Estado São Paulo, (1938).
Reglen er jo, at den først beskrevne plante med et navn har krav på navnet, hvis arten er beskrevet flere gange, eller slægterne lægges sammen. Altså må der være en Cattleya mixta, der kan gøre krav på navnet. Laelia mixta er beskrevet i 1938, i 2000 blev navnet Sophronitis mixta forsøgt, og i 2008 flyttede den så til Cattleya med det nye navn.
Der findes en Cattleya × mixta som er naturhybriden C. guttata × C. schofieldiana, men den er først beskrevet i 1992, så var reglerne fulgt, så var det naturhybriden, der skulle ændre på navnet.
Den anden viser med al sin gru, hvor svært det efterhånden er at finde rundt i navnene på orkideerne. Der stod Laelia mixta på skiltet, men da den slægt delvist er flyttet til Cattleya, så er det blevet til et synonymt navn for Cattleya hoehnei Van den Berg, (2008), Hoehne, Arq. Bot. Estado São Paulo, (1938).
Reglen er jo, at den først beskrevne plante med et navn har krav på navnet, hvis arten er beskrevet flere gange, eller slægterne lægges sammen. Altså må der være en Cattleya mixta, der kan gøre krav på navnet. Laelia mixta er beskrevet i 1938, i 2000 blev navnet Sophronitis mixta forsøgt, og i 2008 flyttede den så til Cattleya med det nye navn.
Der findes en Cattleya × mixta som er naturhybriden C. guttata × C. schofieldiana, men den er først beskrevet i 1992, så var reglerne fulgt, så var det naturhybriden, der skulle ændre på navnet.
Så fortsætter jeg med en Encyclia sp.. Der var navn på planten, men det var et forkert navn. Og den anden er en Epidendrum capricornu Kraenzl., (1916). Sikke en farve, den har!
Hva' så, Ellen, er vi allerede nået til dine favoritter, Oncidium? Nja, burde du nok sige, for der hører den ikke til mere. Nu hedder den Gomesa bicolor (Lindl.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2009). Godt der er nogen der har øje for, at ikke alle skafter skal bindes op.
Her er det først en Maxillaria equitans (Schltr.) Garay, (1958) og derefter en Maxillaria neowiedii Rchb.f., (1876). Med min hang til de mørkt farvede ved jeg godt, hvilken jeg holder mest af!
Den sidste er også en "overløber", det er en Oncidium crocidipterum (Rchb.f.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2008). Det var tidligere en Odontoglossum, men den slægt eksisterer ikke mere, mon ikke de alle er kommet over i Oncidium nu! Så er det jo også rimeligt, at for at få plads til dem i den slægt, så må en del tidligere Oncidium flytte til andre slægter. Der er ingen der har sagt, at det skal være let, det er det så heller ikke!
Den sidste er også en "overløber", det er en Oncidium crocidipterum (Rchb.f.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2008). Det var tidligere en Odontoglossum, men den slægt eksisterer ikke mere, mon ikke de alle er kommet over i Oncidium nu! Så er det jo også rimeligt, at for at få plads til dem i den slægt, så må en del tidligere Oncidium flytte til andre slægter. Der er ingen der har sagt, at det skal være let, det er det så heller ikke!
De har nogle medlemmer i det nordtyske, som bare kan det der med Pleurothallis. Det er spændende planter, de kommer med, og det er store planter. Her er det en Pleurothallis cordata (Ruiz & Pav.) Lindl., (1830), der tidligere som på navneskiltet hed Pths. monocardia.
Som det ses på skiltet i baggrunden er dette en Restrepia guttulata Lindl., (1837).
Og her er den den flotte Rhynchostele ehrenbergii (Link, Klotzsch & Otto) Soto Arenas & Salazar, (1993), de havde med i blomst. Den er da smuk!
Til sidst er det en af flere planter i samme art, nemlig Zygostates lunata Lindl., (1837). Hvis ikke det gik op for mig, at den nu er på Bentes most wanted liste, så ville jeg enten være døv eller voldsomt senil dement!
Igen lidt billeder fra John og Solveig.
Her er de sorte kanter så igen på oversigtsbilledet. Første billede er af en stor flot Aerangis modesta (Hook.f.) Schltr., (1914), så er det Barkeria melanocaulon A.Rich. & Galeotti, (1845), der på udstillingen brugte det gamle synonym Barkeria halbingeri. Og den sidste er hybriden Brassavola Kiilani Stars.
Så er det Cattleya hoehnei Van den Berg, (2008), Epidendrum capricornu Kraenzl., (1916) og til sidst Maxillaria neowiedii Rchb.f., (1876).
Den første skal i dag hedde Oncidium crocidipterum (Rchb.f.) M.W.Chase & N.H.Williams, (2008), som det ses på navneskiltet, så er den flyttet væk fra Odontoglossum. Den næste vil jeg kalde en Oncidium hybrid, da mange slægter der har været nært beslægtet med Oncidium nu er flyttet der over i. Og den sidste er en Paphiopedilum sukhakulii Schoser & Senghas, (1965).
Og så er der kun denne en tilbage fra den udstilling, de små men spændende Zygostates lunata Lindl., (1837).
