Den næste er Karges udstilling. Og igen er det et billede fra Bente. Eller faktisk er det to billeder fra Bente, som jeg har mikset sammen for at omgå den kraftige projektør på den store Cymbidium i midten.
Hvis I undrer jeg over den indledende tekst, så skulle I have set originalbillederne. Cymbidium'en er særskilt blevet neddroslet kraftigt i kontrasten, det lignede mere en spændende lampe, hvor lyset strålede ud fra, end en plante. Et kraftigt gulligt lys, mon han brugte scenelyset eller var det hans egne lys, der var så gule?
Jeg starter ud med en Cattleya hybrid, det er vist det nærmeste jeg kan komme et navn til den.
Her er det en slægt, hvor Karge har et alsidigt sortiment af hybrider, men også nogle af de små arter, hvis man skulle have pladsproblemer. Først er det Cymbidium Dorothy Stockstill 'Forgotten Fruits', og det næste billede er en Cymbidium Gymer 'Cooksbridge'. Hvad farve den havde i virkelighedens verden kan være svær at se, når der er en gul projektør på den. Men denne klon skulle have en varm gul farve med en mørkebrun kant på læben. Og den sidste skulle være en Cymbidium Yubeni, som ikke er registreret.
Der mangler lidt på hans navneskilt, for det er varianten Dendrobium sanderae var. major auct, (1954). Det ses ikke mindst på den rødlige farve øverst på læben. Den anden er en Dendrobium thyrsiflorum B.S.Williams, (1871).
Det er da en flot plante! Endda så flot, at jeg besluttede mig for at spørge Jan, hvad den hed, for jeg kunne kun se lidt af navneskiltet, og der så ud til at stå cata. Så ikke om jeg kunne få det til at passe ind nogen steder. Der stod åbenbart Jumellea sagittata H.Perrier, (1938) på skiltet, og den skal i dag hedde Jumellea arachnantha (Rchb.f.) Schltr., (1915).
Her er det muligvis en hybrid, jeg vil nøjes med at kalde den for en Masdevallia. Og skulle der være nogen, der gerne vil vide, hvordan man dyrker denne slægt op i sådan en størrelse, så afholder SOK sit næste møde i Fredensborg søndag d. 19. juni, hvor Hans vil fortælle om både Masdevallia og Dracula.
Denne plante hedder Oncidium Suzy og er aldrig blevet registreret, med mindre slægtsnavnet mangler og Suzy er et klonnavn. Men den har da en imponerende blomstring.
Og her til sidst er det først en primærhybrid Paphiopedilum Bel Royal (kolopakingii x rothschildianum). Det er to af sværvægterne i den slægt, der er krydset sammen. Og som det ses på navneskiltet, så er den sidste en Phragmipedium caudatum (Lindl.) Rolfe, (1896).
