Wiener Orchideengesellschaft.
Der er kun den ene halvdel, der tilhører østrigerne, den anden er det taiwanske gartneri Sun Moon Orchids.
Der er gjort noget mere ud af østrigernes ende af udstillingen end gartneriet har. Som med Ecuagenera har gartneriet sikkert også en aftale om at sælge resten af planterne til en europæisk gartneri, så derfor er deres udstilling mere beskeden.
Men her er en flot udstilling, hvor der er gjort meget ud af at bygge det flot op i luften. Terrariet er jo altid svært at integrere i en udstilling, men giver en mulighed for at vise mange arter frem, som ellers ville blive hjemme i samlingerne. Så det viser jeg til sidst.
Men her er en flot udstilling, hvor der er gjort meget ud af at bygge det flot op i luften. Terrariet er jo altid svært at integrere i en udstilling, men giver en mulighed for at vise mange arter frem, som ellers ville blive hjemme i samlingerne. Så det viser jeg til sidst.
Her er lidt udsnit fra udstillingen.
Her er det 4 Cattleya. Først Cattleya angereri (Pabst) Van den Berg (2008). 2008 er året, hvor flere af planterne i Ecuagenera havde skiftet slægt og til dels også artsnavn, så selvfølgelig er vi ude i det samme her. Oprindeligt en Laelia, i 2000 blev den forsøgt placeret i Sophronitis, det ville have været en stakket frist, for den slægt eksisterer ikke mere. I 2002 skulle den så over i slægten Hoffmannseggella, men sådan gik det heller ikke. Den slægt eksisterer heller ikke mere.
Næste plante er en Cattleya caulescens (Lindl.) Van den Berg (2008). Samme flytningsforsøg som den første, dog har denne også været forsøgt flyttet til Bletia i 1862.
Så følger tre billeder af Cattleya crispata (Thunb.) Van den Berg (2008). Samme forsøg på flytninger som de to første. Den blev første gang beskrevet tilbage i 1818 som Cymbidium crispatum. Der var ikke så kreeret så mange slægter endnu på det tidspunkt.
Og den sidste hedder så Cattleya mirandae (K.G.Lacerda & V.P.Castro) Van den Berg (2008). Beskrevet i 2005. Forsøgt både som Hoffmannseggella mirandae og Sophronitis neomirandae det år.
Næste plante er en Cattleya caulescens (Lindl.) Van den Berg (2008). Samme flytningsforsøg som den første, dog har denne også været forsøgt flyttet til Bletia i 1862.
Så følger tre billeder af Cattleya crispata (Thunb.) Van den Berg (2008). Samme forsøg på flytninger som de to første. Den blev første gang beskrevet tilbage i 1818 som Cymbidium crispatum. Der var ikke så kreeret så mange slægter endnu på det tidspunkt.
Og den sidste hedder så Cattleya mirandae (K.G.Lacerda & V.P.Castro) Van den Berg (2008). Beskrevet i 2005. Forsøgt både som Hoffmannseggella mirandae og Sophronitis neomirandae det år.
De to første billeder er af Chysis limminghei Linden & Rchb. f. (1858). Så følger den flot frynsede Dendrobium harveyanum Rchb.f., Gard. Chron., (1883). Til sidst fire billeder af endnu en frynset plante Epidendrum ciliare L., (1759). Da jeg lavede billederne 31. marts, var det accepterede navn til den Coilostylis ciliaris [L.] Withner & Hardingy (2004). Nu d. 24. april er botanikerne gået tilbage til den gamle slægt igen. Det er umuligt at følge med til.
Det er jo nogle underlige sammensætninger, jeg får lavet i mine diashow, men det er for at de kommer alfabetisk. Først er det en Gomesa crispa [Lindley] Klotzsch ex Rchb.f (1852). Så er det Laelia anceps Lindley (1835), og det er den sidste også. Navneskiltet havde et aldrig registreret navn, nemlig Laelia anceps var. semialba.
Det må have været et syn for guderne, da den blev fundet første gang i naturen. Det er en Masdevallia ignea Rchb. f. (1871). Den anden er ikke nær så prangende, men smuk alligevel. Det er en Masdevallia schroederiana Sander (1890).
Her er så terrariet. Og her efter følger nogle af planterne derfra. Fotograferet ind gennem glasset, det kan give reflekser.
Her har der så sneget sig en fejl ind, den lader jeg være. For om få måneder vender billederne måske rigtigt igen alfabetisk. Den første hed Acronia nossax [Luer & Escobar] Luer (2005) d. 31. marts. Nu er den kommet tilbage i sin gamle slægt igen og hedder atter Pleurothallis nossax Luer & R.Escobar, (1981).
De næste to billeder er af den smukke Ancistrochilus rothschildianus O'Brien (1907). Den næste er en Brassia aurantiaca (Lindl.) M.W.Chase (2011), der tidligere hed Ada, og den sidste er en Cattleya coccinea Lindley (1836), der i mange år hed Sophronitis coccinea.
De næste to billeder er af den smukke Ancistrochilus rothschildianus O'Brien (1907). Den næste er en Brassia aurantiaca (Lindl.) M.W.Chase (2011), der tidligere hed Ada, og den sidste er en Cattleya coccinea Lindley (1836), der i mange år hed Sophronitis coccinea.
En lille plante, det er en Centroglossa macroceras Barb. Rodr. (1881). Så en flot art første gang beskrevet i 2004. Leptotes pohlitinocoi V.P.Castro & Chiron (2004). De to sidste billeder er af en Masdevallia chaparensis T. Hashim (1978). Der var flere Masdevallia i terrariet, men glasset forhindrede mig i at fotografere dem.
Den måde jeg arbejder på med kameraet, er først at tage billeder med normallinsen, og når jeg har været det hele igennem, så skifter jeg til makroen. Derfor får jeg ikke altid taget billeder af hele planten af dem, jeg efterfølgende falder for til makrofotograferingen. Og det er den første her et godt eksempel på. Det er en Oncidium pentadactylon Lindl. (1845).
Så følger en Stelis sp., som jeg ikke kunne finde navnet til. Så en Tolumnia hybrid, en Vanda christensoniana ( Haager ) L.M.Gardiner (2012) og til sidst en Vanda lamellata var. boxallii Rchb. f.(1880).
Så følger en Stelis sp., som jeg ikke kunne finde navnet til. Så en Tolumnia hybrid, en Vanda christensoniana ( Haager ) L.M.Gardiner (2012) og til sidst en Vanda lamellata var. boxallii Rchb. f.(1880).
